Tempelridderne frikendt for anklagerne om kætteri

Et genfundet historisk dokument frikender med århundreders forsinkelse Tempelridderordenen for de anklager om kætteri, som førte til ordenens endeligt i 1314

Et fejlarkiveret dokument, der i praksis frikender Tempelridderne for
kætteri, er dukket op i Vatikanets hemmelige arkiver. Det fremgår af
bogen "Processus contra Templarios", som Vatikanets arkiver udsender
den 25. oktober, skriver flere internationale medier.

Bogen
handler om en retssag, som Pave Clemens V førte imod tempelridderne fra
1307 til 1312. Retssagen skulle afgøre, hvorvidt ordenen havde optrådt
blasfemisk og dermed kunne blive dømt for kætteri eller ej. Anklagerne
var fremsat af den franske konge Filip IV med tilnavnet "Den Smukke",
og beskyldningerne resulterede i, at paven opløste ordenen, mens
medlemmerne blev brændt på bålet af den franske konge.

Den nye
bog afslører imidlertid, at Tempelridderne aldrig blev dømt for kætteri
af paven, sådan som eftertidens historikere hidtil har troet. Et
forsvundet dokument fra retssagen blev ved en tilfældighed fundet i
2001 i Vatikanets arkiver af en italiensk historieprofessor, og det
dokumenterer, at paven endte med at frikende ordenen for anklagerne.
Historikere vurderer nu, at årsagen til, at paven så alligevel valgte
at opløse ordenen siden hen, var, at Pave Clemens V var bange for, at
den franske konge ville erklære ham krig. Noget, der i værste fald
kunne ende med at splitte den katolske kirke.

Chinon-pergamentet,
som det fundne dokument officielt er blevet døbt, har tilsyneladende
ligget fejlarkiveret siden engang i det 17. århundrede, forklarer
finderen af dokumentet, professor Barbara Frale.

- Da jeg fandt
det, kunne jeg ikke tro det. Dokumentet beviser, at Tempelridderne ikke
var kættere. De blev renset, og paven følte sig nødsaget til at give
ridderne syndsforladelse, siger Barbara Frale til Reuters.

Hun
fortæller, at det fundne dokument for første gang giver
historieforskere mulighed for at studere originale udskrifter fra
retssagen.

- I 700 år har vi alle troet, at tempelridderne døde som forbandede mænd. Men dette her dokument frikender dem, siger hun.

Tempelridderne
stod blandt andet anklaget for sodomi og gudsbespottelse af den franske
konge. Ordenens ledere erkendte ved pavens retssag, at kongens
beskyldninger om, at medlemmerne havde spyttet på korset, fornægtet
Jesus og kysset den nedre del af ryggen på deres indstiller til
ordenen, var sande. Men ifølge lederne var handlingerne en del af et
optagelsesritual. Det skulle foregive de nye ordensmedlemmer de rædsler
og ydmygelser, de kunne blive udsat for, hvis de blev taget til fange
af saracenerne.

Ifølge dokumentet vurderede Pave Clemens V, at
ordenen havde begået alvorlige synder, men han endte alligevel med at
frikende dem for anklagerne om kætteri og gav dem syndsforladelse.

Men hvorfor fortsatte den franske konge med at forfølge ordenen og true paven med krig, hvis han ikke fulgte dennes vilje?

Historikere
mener, at riddernes egentlige brøde bestod i, at deres orden fungerede
som bank for mange af datidens adelige og kongelige. Den franske kong
Filip manglede således penge og stod desuden i gæld til ordenen efter
en række kostbare krige. Derfor var anklagerne om kætteri en effektiv
måde for kongen at ordne sine problemer på. Kongen brændte ordenens
sidste leder Jacques de Molay i 1314 og hængte de resterende medlemmer.

Egentlig er det paradoksalt, at det var pengesager, der skulle blive årsagen til ordenens fald.

Tempelridderne
blev stiftet i Jerusalem i 1119, efter det første korstog, af den
franske ridder Hugues de Payns. Ordenens medlemmer skulle leve i
cølibat og fattigdom med det ene formål at beskytte pilgrimme på vej
til Det Hellige Land. Den fik hovedsæde i al-Aqsa-moskeen på
Tempelbjerget af Jerusalems konge i 1123. Ordenen omdøbte moskeen til
Salomons Tempel og fik dermed også sit navn, Tempelridderne. I årene
efter blev den en magtfaktor i både Mellemøsten og Europa, men mistede
indflydelse og magt i takt med, at de kristne blev jaget ud af Det
Hellige Land.

Selvom ordenen historisk set mødte sit endeligt
for knap 700 år siden, har den sidenhen levet videre i myter, legender
og konspirationsteorier.

Ifølge nogle af legenderne var ordenen
i besiddelse af Den Hellige Gral, som Jesus brugte under sit sidste
måltid med disciplene, og Pagtens Ark, hvori jøderne opbevarede De Ti
Bud. En anden myte fortæller, at ordenen var i besiddelse af "Det Sande
Kors", altså det kors, hvorpå Jesus blev korsfæstet. Ifølge historien
faldt det imidlertid i hænderne på Saladin, da han erobrede Jerusalem
fra korsfarerne.

Flere af legenderne har gennem de senere år
fået ny næring og opmærksomhed af filmen "Det sidste korstog" fra
filmserien om Indiana Jones, og Dan Browns bestseller "Da Vinci
Mysteriet". Begge værker har derudover været økonomiske guldgruber, men
det er næppe i det lys, at Vatikanets hemmelige arkiver nu udgiver den
nye bog: den er nemlig ifølge Vatikanet rettet imod universiteter og
førende historieforskere. Den udkommer i 799 eksemplarer og koster 5900
euro, eller knap 45.000 danske kroner, stykket.