Bliv fadder for en varmestue

Menighedsrådet i Gunderup har tegnet fadderskab for en varmestue i Aalborg. Det giver menigheden mere indsigt i det diakonale, sociale arbejde, mener både menighedsrådsformand og Kirkens Korshærs Helle Christiansen. Foto: Kirkens Korshær

Kirkens Korshær giver nu folkekirkens menigheder mulighed for at tegne et fadderskab for en af korshærens varmestuer eller herberger

Kirkens Korshær er efterhånden et velkendt navn inden for frivilligt socialt arbejde. Den folkekirkelige hjælpeorganisation driver mange af landets herberger og varmestuer foruden tilbud om misbrugsbehandling og anonyme samtaler hos Sct. Nicolai Tjenesten.

I år har Kirkens Korshær besluttet at udvide porteføljen og gøre det nemmere for menigheder i folkekirken at støtte socialt arbejde. De har nu mulighed for at blive faddere for eksempelvis en varmestue, fortæller korshærschef Helle Christiansen.

LÆS OGSÅ: Find vej i Danmarks diakoni

Hensigten med fadderskaberne er, at vi får udvidet det gode samarbejde mellem de folkekirkelige menigheder og så det arbejde, som Kirkens Korshær står for. Det vil vi gerne udbygge og formalisere lidt, siger hun.

Fadderskab står for medansvar
Et fadderskab vil for eksempel indebære, at menigheden giver støtte til en varmestue og til gengæld får et bedre kendskab til, hvad pengene bruges til, kan komme på besøg eller deltage i frivillige aktiviteter og på den måde opbygge et mere personligt og forpligtende forhold til stedet. Det er ikke tilfældigt, at man har kaldt det et fadderskab, forklarer Helle Christiansen.

For i et fadderskab ligger jo, at man tager et medansvar for et andet liv end sit eget. Det er jo noget, der ellers hører til ved dåben, hvor fadderne ikke er de primære forældre, men er nogen, som træder ind og siger: Vi vil også støtte og oplære barnet i den kristne tro. Derfor er det et meget godt billede på, at menigheden via Kirkens Korshær ikke selv står direkte i det sociale arbejde i en varmestue eller et hjemløseherberg, men gerne vil støtte og hjælpe, så det arbejde kan finde sted, siger hun.

LÆS OGSÅ:
Socialt arbejde i kirkens kræver loyalitet

Diakoni beriger begge parter
I Gunderup uden for Aalborg har menighedsrådet for nylig tegnet fadderskab for en varmestue inde i Aalborg. Erfaringerne med samarbejdet er endnu kun spæde, men ønsket om at få mere indblik i den sociale indsats er der.

"Vi drøftede, hvilke muligheder, der var for at få det diakonale arbejde mere ind i vores arbejde i menighedsrådet. Desuden ville vi gerne give menighedsrådsarbejdet en social profil," fortæller Birgit Nielsen, formand for Gunderups menighedsråd.

Da de i Gunderup hørte om muligheden for at samarbejde med Kirkens Korshær og fik kontaktet dem for lidt mere indsigt i hvad et fadderskab var, besluttede menighedsrådet at tegne et fadderskab med Kirkens Korshærs afdeling i Aalborg.

En del af det, der fik Kirkens Korshær til at starte projektet, er, at man oplever en stigende interesse fra flere menighedsråd for at udfylde den fjerde af deres kerneopgaver ud over gudstjeneste, undervisning og mission: diakoni.

De folkekirkelige menigheder er i de seneste år er blevet meget mere opmærksomme på den diakonale forpligtelse, altså kirkens sociale ansvar og det, at vi har til opgave at hjælpe hinanden. Men jeg oplever også, at de er noget famlende i forhold til, hvordan de så gør det rent konkret. Så her ser vi en oplagt mulighed for, at eksempelvis et mindre landsogn, der ikke har så tunge sociale udfordringer, kan hjælpe nogen, der tåger rundt inde i den nærmeste større by og kæmper med ensomhed eller misbrug, siger Helle Christiansen.

På den måde er det ikke kun de udsatte, men også menigheden, der bliver beriget af fadderskabet.

Man får også en viden tilbage, for hensigten er jo, at man knytter et bekendtskab, hvor man mødes, kommer på besøg, eller er frivillig alt efter aftale. Så menigheden får et levende indtryk af, hvad diakoni også er, og forstår mere om de forskellige måder, som menneskelivet kan udfolde sig på, og som man måske ikke lige ser til hverdag, siger Helle Christiansen.