LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Marthe Robin gennemlevede lidelsens mysterium

I år 1929 havde Marthe Robin en vision af Jesus, der tog hendes lammede hænder og fødder og åbnede dem således, at hun fik stigmata med blod på hænder og fødder. Lægen anede ikke sine levende råd og sluttede med at sige: “Frøken, bed for mig! ” Foto: Scanpix. Foto: Copyright: www.bridgemanart.com

Franske Marthe Robin fik i sine sidste leveår hun hyppige lidelsesanfald, der resulterede i stigmata - Kristi sårmærker på hænder, fødder og ved hjertet. Nu arbejder Vatikanet på at saliggøre hende

De sidste 50 år af sit liv var Marthe Robin lam, hvorfor hun var ude af stand til at forlade sin seng. Men hun havde et rigt åndeligt liv, og hver fredag gennemlevede hun på mystisk vis Kristi passionshistorie, hvorved hun fik stigmata. Det vil sige, at hun fik Kristi sårmærker på hænder, fødder og ved hjertet.

Marthe bad allerede som barn

Marthe Robin blev født i Frankrig i en fattig bondefamilie, og fra barnsben havde hun et dybt bønsliv, som hendes forældre havde svært ved at fatte.

Som 16-årig blev Marthe alvorligt syg, og hendes helbred blev så ringe, at hun var ude af stand til at gå, fordi benene var lamme efter en hjernebetændelse, og efterhånden blev også hendes hænder og arme lamme. 

Men efterhånden som hendes sygdom forværredes, begyndte hendes åndelige liv at blomstre.

Marthes første visioner

Den 3. oktober 1926 lå Marthe i koma, og da lægen kom, konstaterede han, at hun var døende. Komaen varede tre uger, og da døden syntes nært forestående, havde Marthe tre visioner af helgenen Therese af Lisieux (1873-1897), der fortalte hende, at hun endnu ikke skulle dø, fordi hun havde en mission, der gjaldt hele verden. 

Da Marthe senere fortalte dette til sin åndelige rådgiver, fader Finet, tilføjede hun leende: ”Den bandit! [Thérèse af Lisieux] Nu har hun overladt det hele til mig. ”

Denne replik er karakteristisk for Marthe, der midt i lidelsen og mystikken bevarede en udpræget sans for humor. Fra år 1928 havde Marthe hyppige visioner af Jomfru Maria, og samtidig blev hun fysisk angrebet af Djævelen, der slog hende således, at hun knækkede to tænder, hvilket er berettet af de mennesker, der var omkring hende.

Det vil sige, de så ikke Djævelen, men de så, at Marthes ansigt blev ramt af et usynligt slag, der slog hendes tænder ud. 

Nu begyndte mennesker fra de nærliggende landsbyer at komme til Marthe for at tale med hende om åndelige temaer og for at bede om hendes forbøn. Som tiden gik, kom folk fra hele verden for at tale med Marthe, og der kom hurtigt en procedure, hvor folk ventede i køkkenet sammen med Marthes mor, indtil det blev deres tur. 

Marthe får Kristi sårmærker

I år 1929 havde Marthe en vision af Jesus, der tog hendes lammede hænder og fødder og åbnede dem således, at hun fik stigmata med blod på hænder og fødder. Da forældrene så blodet, blev de chokerede og sendte bud efter lægen, der ikke anede sine levende råd og sluttede med at sige: “Frøken, bed for mig! ”

Marthe er her inde på det, katolikkerne kalder lidelsens mysterium. Det vil sige, at hun i kærlighed til Gud tager imod sine lidelser, der, forenet med Kristi lidelser, er til gavn for andre menneskers sjæle.

Og Marthe bad netop Gud om, at hendes lidelser kunne være til gavn for menneskers sjæle. Denne holdning adskiller hendes lidelse fra masochisme, og set fra et katolsk synspunkt lever hun lidelsens mysterium således, som andre mystikere har gjort det før hende. 

Marthe grundlægger en verdensomspændende bevægelse i den katolske kirke 

Når Marthe var i stand til dette, var det, fordi hun havde erfaret Guds nærvær i sin sjæl, hvilket var en uudtømmelig kilde af åndelig rigdom for hende. 

Marthe fik en vision, hvor Jomfru Maria sagde til hende, at hun skulle oprette en verdensomspændende bevægelse i den katolske kirke. Hun skulle oprette et såkaldt “Foyers de Charite”. Det vil sige huse, hvor Guds kærlighed til mennesker og menneskers kærlighed til Gud og til hinanden skulle blomstre og brede sig til verden uden for disse huse.

Det første Foyers de Charité-hus blev indviet i år 1936, og det blev åbnet af Marthes åndelige vejleder, fader Finet, der havde taget sig af det praktiske og administrative arbejde efter Marthes vejledning.

Dette Foyer de Charité-hus var noget nyt i den katolske kirke: Idéen var, at lægfolk skulle bo og arbejde i dette hus. De skulle leve i cølibat og som de første kristne: Dele alt og være fælles om bøn, meditation og messe.

Det var en vigtig del af Marthes plan, at man i dette hus skulle holde retræter for folk, der boede uden for huset, således at folk kunne få mulighed for at fordybe sig i bøn og meditation og få åndelig vejledning af præsten med henblik på at opnå større åndelig modenhed. Den dybere mening med dette Foyer de Charité-hus var at sprede kærlighedens ild i verden.
 
Efterhånden blev der oprettet flere Foyer de Charité-huse, og i dag er der omkring 75 sådanne huse i 41 lande. I Frankrig ligger nogle af disse huse i meget naturskønne områder.
 
Foyer de Charité- bevægelsen blev i år 1986 godkendt af Vatikanet, der arbejder på at saligkåre hende.

Kilder: Gabriele Amorth: An exorcist tells his story. Ignatius. 1999. www.foyer-de-charité.com
www.martherobin.com