LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Baptistkirken

Gudstjeneste i Baptistkirken.

I Lersøen lidt uden for København blev de første baptister døbt i Danmark. Det skete en tidlig morgen, det blæste og temperaturen var omkring frysepunktet, den 27. oktober 1839 - ti år før religionsfriheden blev indført via Grundloven i Danmark

For Det danske Baptistsamfund er dåben en mærkesag. Med henvisning til Det Nye Testamentes beretninger om dåb har baptisterne praktiseret voksendåb, fordi bekendelsen til Jesus Kristus hører sammen med dåben. Det forudsætter en personlig stillingtagen, derfor voksendåb. 

På reformationstiden i 1500-tallet opstod en døberbevægelse, hvor voksne lod sig døbe. Det blev af omgivelserne opfattet som gendåb. De fik øgenavnet 'anabaptister', der betyder gendøbere. De blev forkætret og forfulgt i samtiden af både lutheranere og katolikker. Ordet 'baptist' er altså oprindeligt et øgenavn, som baptisterne tog til sig. Ordet kommer af det græske 'baptizo', der betyder 'jeg døber'.

Baptistkirken i Danmark blev den første frikirke i Danmark, stiftet i 1839 og har været i landet siden. Først i 1953 søgte Baptistkirken dog om at blive og blev et statsanerkendt trossamfund med pligt til at føre kirkebog i forbindelse med dåb, vielse og begravelse. Forholdet til den lutherske kirke var i begyndelsen anspændt på grund af dens tvangsdåb af baptisternes udøbte børn (det skete i 30 tilfælde).

Baptisterne tog det dog med ophøjet ro, for "dåben gjaldt jo ikke." I dag er forholdet dog godt. Baptisternes dåbspraksis var en medvirkende årsag til at Danmark fik Grundloven i 1849.

Som frikirke er Baptistkirken udpræget en lægmandskirke, dvs. en kirke, der er afhængig af frivillig arbejdskraft.

Som regel er det kun præsten i en menighed, der er ansat. Det betyder at alt fra rengøring til musik søndag formiddag varetages af frivillige. Både mænd og kvinder kan være præster.

Gudstjenestelivet er ofte meget varieret. Prædikenen står i centrum. Mange lægfolk er ofte involveret i gudstjenesten. Også prædikanten kan være en lægmand eller lægkvinde. Der synges både traditionelle salmer, nyere salmer og moderne rytmiske lovsange. Børn og unge har en fremskudt plads ved gudstjenesten. I mange menigheder holdes en børneprædiken og det sker, at menighedens unge har et indslag i gudstjenesten.

Bønnen er som regel en såkaldt 'fri bøn', der ikke er skrevet ned i forvejen. Men den er som regel forberedt i tankerne. Den afsluttes næsten altid med et 'Fadervor'. Undervejs er der også altid indsamling af en pengegave, en såkaldt offergave, der går til mission herhjemme eller i udlandet. Baptistkirken modtager ikke statsstøtte. I de fleste menigheder er der også kaffe og socialt samvær efter gudstjenesten.

Der er i dag en vis spænding i menighederne omkring hvor fri gudstjenestefejringen skal være. Nogle menigheder bevæger sig i en mere karismatisk retning. Andre søger en gudstjenestefejring, der er mere præget af faste led.

I løbet af ugen mellem gudstjenesterne er der travl mødeaktivitet blandt baptisterne. Børn og unge samles til f.eks. klubaftner, korøvelse, spejder og legestue. For voksne (og unge) kan der være ledelsesmøder, undervisning, smågrupper, praktiske arbejdsmøder eller ledelse af en aktivitet. Men også det daglige arbejdsliv opfattes af mange som en del af menighedslivet, for det er dér man har mulighed for at dele det kristne budskab med andre mennesker.

Baptistkirken er en protestantisk kirke. Bibelen er grundlaget for troen og der er ingen bekendelsesskrifter ved siden af Bibelen.

Baptistkirken anerkender to sakramenter, dåb og nadver. 

Dåben er en bekendelsesdåb. Man døber kun mennesker, der har modtaget undervisning om Gud og har taget personlig stilling for det kristne budskab. Derfor taler man også om voksendåb, troendes dåb eller bekendende dåb. Dåben sker i et dåbsbassin og med hel neddykkelse af den, som bliver døbt. Nogle menigheder (ca. en fjerdedel) går siden 1984 ind for 'overført medlemskab', dvs., at man anerkender en persons barnedåb i et andet kirkesamfund. I nogle menigheder praktiserer man også barnevelsignelse, der på ingen måde må forveksles med en dåb, men som er en markering af barnets tilhørsforhold til menigheden.

Alle baptistmenigheder praktiserer 'det åbne nadverbord', dvs. at alle både udøbte og barnedøbte er indbudt til at deltage. Børn deltager også. Der er i menighederne regelmæssig nadverfejring men ikke ved hver gudstjeneste.

Først i 1600 kan man tale om en egentlig kirkedannelse blandt baptister. I 1609 blev englænderen John Smyth døbt i Amsterdam. Han var flygtet fra England sammen med 40 andre, hvortil de dog vendte tilbage i 1612 og dannede den første baptistkirke. Senere flygtede mange til Amerika, hvor baptistkirken siden 1639 har vokset sig til at være det største protestantiske kirkesamfund med 33 mio. medlemmer.

Baptismen kom til Danmark via Tyskland og fandt fodfæste i 1800-tallets gudelige vækkelser. Baptistmenighederne har i Danmark været organiseret i Det danske Baptistsamfund siden 1908.

Den enkelte menighed er suveræn i den forstand, at den alene afgør alle både daglige og læremæssige spørgsmål. I praksis har man dog altid arbejdet sammen med andre baptistmenigheder i praktiske såvel som læremæssige spørgsmål. På verdensplan er baptisterne organiseret i "Baptist World Alliance" (BWA). I 2004 brød de amerikanske sydstatsbaptister dog med BWA i protest mod en stigende liberalisering i moralske spørgsmål.

Herhjemme gøres en stor indsats for at være kirke for nydanskere. Baptistkirken i Danmark er medlem af Kirkernes Verdensråd.

Der er i Danmark 5.500 baptister fordelt på 48 menigheder.
På verdensplan er der ca. 47 mio. baptister i 120 lande. 

Danmark 1906 - 4000; 1954 - 7300; 2000 - 5500

Verden 1900 - 6,2 mio.; 1950 - 21 mio.; 2000 - 47 mio.

Kilde: Baptistkirkens hjemmeside og Danmarks Frikirker, Evangelieforlaget, 1955