LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Brødremenigheden

Brødremenighedens kirke i Christiansfeld.

Brødremenigheden er et evangelisk-luthersk kirkesamfund i lighed med og på samme bekendelses-grundlag som Den Danske Folkekirke. Brødremenighedens protestantiske rødder går imidlertid længere tilbage end til Martin Luther

Den 6. juli 1415 blev den tjekkiske teolog Johan Hus dømt som kætter og brændt på bålet i Konstanz, Tyskland. Kætteriet bestod i, at Hus ønskede reformer af Den katolske kirke.

Hus mente, at kirken var blevet alt for materiel og elitær. Han ville derfor - som Martin Luther små 100 år senere - have Bibelen oversat fra latin til sprog, som folket kunne forstå. Kirken skulle ifølge Hus også afstå sine enorme besiddelser, da Hus anså det materielle for at stå i vejen for det åndelige.

Hus' tanker var lige så populære blandt folket, som de var upopulære hos de kirkelige overhoveder, der dømte ham som kætter. I 1457 dannede Hus' tilhængere kirkesamfundet Brødrenes fællesskab (Unitas Fratrum).

Navnet "Brødre" betyder ikke, at menigheden kun er for mænd, men at fællesskabsfølelsen er det centrale omdrejningspunkt for Brødremenigheden.

Brødrenes fællesskab bygger på kærlighed til hinanden og alle Guds børn i alle konfessioner. Brødrene anerkender alle andre kristne kirkesamfund, for Brødrene er der nemlig kun én kirke, Jesu Kristi legeme.

For Brødrene gennemsyrer Gud alt. Livet opfattes som en helhed uden adskillelse af åndeligt og verdsligt. Det gælder om altid at leve med Gud. Derfor har Brødrene en bog, Løsensbogen, der indeholder et gammeltestamentligt og et nytestamentligt bibelord samt en bedeplan for alle årets dage.

Biblens ord er i det hele taget det centrale omdrejningspunkt for Brødrene. Det afspejler sig i udsmykningen af kirkerummet. Som i Den reformerte kirke er der ingen billeder på kirkerummets vægge og intet alter.

Nadverhandlingen adskiller sig fra folkekirkens ved, at man indledningsvis og afslutningsvis giver hånd til sine sidemænd som tegn på gensidig tilgivelse. Man fejrer den hellige nadver en gang om måneden.

Brødrene har siden tidligt i 1700-tallet været missionerende, og deres mission har været ret effektiv. Flertallet af Brødrene på verdensplan findes den dag i dag således i Afrika (480.000 ud af 762.000). Brødremenighedens Danske Mission er i dag aktiv i Tanzania, på Vestbredden og i Albanien og har status af et folkekirkeligt missionsselskab.

Efter dannelsen af Brødrenes fællesskab i 1457 voksede fællesskabet sig hurtigt stort, og i begyndelsen af 1500-tallet var der mere end 200.000 brødre i de tjekkiske provinser Bøhmen og Mæhren (derfor omtales Brødrene nogle gange som de bøhmiske eller mæhriske brødre).

Jo mere populær Broderskabet blev, jo hårdere blev Den katolske kirkes forfølgelse. I 1620 (under 30-årskrigen) led protestanterne i Bøhmen og Mærhen et smerteligt nederlag, og flertallet af Brødrene måtte flygte.

En del af Brødrene søgte tilflugt hos grev Nikolaus Ludwig von Zinzendorf (1700-1760) i Sachsen. Zinzendorf gav Brødrene lov til at opføre flygtningebyen Herrnhut, der betyder "under Herrens hat". Den 13. august 1727 er en afgørende dag i Brødrenes historie. Den Herrnhuttiske menighed oplevede den dag pludselig Helligåndens nærvær under nadveren, og de blev alle grebet af en vækkelse om at leve i indbyrdes kærlighed. Oplevelsen blev startskuddet til Brødrenes omfattende missionsarbejde og fejres stadig flere gange årligt ved særlige kærlighedsmåltider.

Samme år - 1727 - kom de første Brødre til Danmark for at missionere. I 1731 besøgte Zinzendorf selv Danmark i anledning af Christian den 6.'s kroning og afholdt i den forbindelse forsamlinger, hvor han forkyndte det herrnhuttiske kærlighedsbudskab. I 1732 drog de første Brødre af sted til den dansk-vestindiske ø St. Thomas for at missionere, og i 1771 fik Brødrene lov til at oprette menighedsbyen Christiansfeld, der den dag i dag er omdrejningspunktet for Brødremenighedens virke i Danmark.

Den danske Brødremenighed er en del af Brødrenes (internationale) fællesskab, Unitas Fratrum. Der afholdes en synode - et kirkemøde - hvert syvende år på verdensplan. Den sidste synode blev afholdt i USA i 2002. Synoden er Brødrenes højeste instans, der tager stilling til såvel tros- som missionsspørgsmål.

Brødremenighedens kirke i Christiansfeld, inde