Det vigtigste at vide om den katolske kirke

Selve ordet 'katolsk' betyder almindelig eller almen og henviser til det store fællesskab af alle kristne.

Den katolske kirke er en verdenskirke, der ser sig selv som bærer budskabet om Jesus Kristus, som det er åbenbaret i Bibelen og i hele den kristne tradition

Den katolske kirke i Danmark eller som dens officielle navn lyder: Den romersk-katolske kirke var den første kristne kirke i Danmark og har sat sit præg på hele den danske kultur. På reformationstiden i 1500-tallet forlod danskerne den katolske kirke og blev protestanter, men de første godt og vel 500 år var Danmark et katolsk land. Med grundloven af 1849 og religionsfriheden blev det atter muligt for katolikkerne at stifte menigheder overalt i landet. I begyndelsen var der kun udlændinge og immigranter, men efterhånden begyndte også danskere at konvertere. I dag er der 35.000 katolikker i Danmark, hvoraf ca. en tredjedel er født i udlandet.

Selve ordet 'katolsk' betyder almindelig eller almen og henviser til det store fællesskab af alle kristne. Den katolske Kirke er en kirke for alle mennesker og for hele mennesket. Grundlaget for troen er Bibelen og Traditionen. Med Bibelen menes de kanoniske skrifter, der er fælles med alle kristne. Dog medregner Den katolske kirke også de såkaldte Apokryfer, en række skrifter i Det gamle Testamente, som de protestantiske kirker har valgt fra. Bibelen er en bog, der kræver oversættelse for at blive forstået og det er her Traditionen kommer ind i billedet.

Med Traditionen menes det levende trosliv, som det er kommet til udtryk igennem århundreder. Man skelner mellem traditioner med lille t, det vil sige skikke og måder at gøre tingene på, der ikke er retningsgivende for troen og så Traditionen med stort T. Bibelen har ansatser til hvordan livet som kristen og som kirke skal udformes, men Traditionen gør det konkret. Gennem Traditionen gør Helligånden troen levende og præciserer dens indhold. Traditionen er blandt andet kirkens trosbekendelser, dens lære, sakramenterne, gudstjenesten og dens liturgi (det vil sige dens forløb), fromhedsformer og forbilleder, det vil sige helgener. Der er syv sakramenter: Dåb, eukaristien (nadver), bod, firmelse (svarer til konfirmation), ægtevielse, præstevielse og sygesalvelse.

Traditionen fortsætter og er stadig levende. I dag står Den katolske kirke overfor den udfordring det er, at være kirke i for eksempel de afrikanske lande, der ikke er en del af den vestlige kultur. Derfor varetages den kristne identitet af Paven, der står som garant for den kristne tro og de nye udviklinger rundt omkring i verden. Når Paven udtaler sig om troens væsen udtaler han sig ufejlbarligt. I sig selv er han et almindeligt menneske med fejl og mangler, men når han udøver sit embede i helt grundlæggende trosspørgsmål er det autoritativt.

Den katolske kirke ser sig som Jesu Kristi kirke. Andre kirker respekteres, men de er ikke kirker med samme ret. Lars Messerschmidt, generalvikaren i Danmark, biskoppens højre hånd uddyber: "Det gør os ikke til bedre kristne, men skal alene ses som et udtryk for, at kirken er mere end en institution eller en organisation. Kirken kan i sit væsen ikke være delt, derfor kan der kun være én kirke."

Man arbejder i Den katolske kirke for kristen enhed. Når det ikke sker hurtigere, end det gør, skyldes det, at det skal gøres grundigt. "Synet på hvad det vil sige at være kirke, at være præst og at fejre nadver hænger sammen i en pakke, og ikke før vi har et fælles syn på disse ting, kan vi være sammen i en synlig enhed," siger Lars Messerschmidt. Han tilføjer dog, at Den katolske kirke meget gerne arbejder sammen med andre kirkesamfund om evangelisation.

Dåben er indgangen til det kristne liv. Dåben er frelsens begyndelse. Enhver dåb anerkendes uanset i hvilket kirkesamfund den er foretaget, så længe den er sket i Den treenige Guds navn. Kirkens synlige grænse er dåben. Når en, som er døbt i et andet kirkesamfund optages i Den katolske kirke bliver det delvise fællesskab helt.

Med hensyn til de udøbtes status skelner man mellem børn og voksne. Et udøbt barn går ikke fortabt, men en voksen dømmes efter sin samvittighed. "Vi har i dag genoptaget en lære, der stammer fra Irenæus fra 100-tallet," siger Lars Messerschmidt. "Spørgsmålet for ham var: Hvad med de folk, som ikke har haft mulighed for at tage stilling til evangeliet? Irenæus sagde, at Jesus har været virksom fra skabelsen. Dvs. at hans sandhed er sået i hjerterne og at mennesker, der følger deres hjerter, kan blive frelst af Jesus Kristus, selv om de aldrig har hørt om ham."

Danmark var som nævnt katolsk i et halvt årtusinde inden det blev protestantisk og Den katolske kirke har sat sit præg på dansk kultur. I 1963-65 afholdt Den katolske kirke det Andet Vatikanerkoncil i Rom og vedtog at forny den katolske praksis. Det betød bl.a., at gudstjenestens sprog ændredes fra latinsk til dansk og det har givet gudstjenesten et mere dansk præg. I de senere år er en del immigranter og flygtninge dog kommet til, derfor kan en gudstjeneste i nogle katolske sogne være flersproget.

Men Den katolske kirke har også sat sit præg på dansk kultur via sine skoler og hospitaler. Ca. 20.000 børn går på 22 katolske skoler, der giver normal undervisning, men som samtidig har en vision om at give det kristne livssyn videre til børnene. I dag er alle danske katolske hospitaler lukkede, men i en årrække var der 12 hospitaler, ofte på steder, hvor der ikke var andre hospitaler.

Også gennem syv mandlige og 20 kvindelige ordners virke sætter Den katolske kirke sit præg på Danmark. Dertil kommer otte sekularordner, hvis medlemmer er lægfolk.

Den katolske kirke anerkender i en helgen, at Gud kan virke kraftigt i et menneske. Det ikke mennesket, der dyrkes, men det som Gud kan udvirke i et menneske. Man beder til en helgen (der giver bønnen videre til Gud), men man tilbeder kun Gud. Det er altså muligt for et menneske at blive præget af evangeliet i en sådan grad, at man i det menneske kan få øje på Gud. Man taler om en helliggørelse af mennesket i forlængelse af den frelsesproces, der tog sin begyndelse i dåben.

I visse tilfælde kan der for den enkelte katolik ske en sammenblanding, så det mere bliver en helgen end Gud, der dyrkes. Det påhviler da den lokale præst, at retlede et sådant misbrug.

Gengifte er udelukket fra nadverfællesskabet, fordi ægteskabet er ubrydeligt. Et ægteskab kan dog erklæres for ugyldigt, hvis det kan godtgøres, at der ikke reelt blev lovet troskab, at det var uovervejet eller uoprigtigt eller at der var tale om tvangsægteskab. En fraskilt kan deltage i nadveren medmindre, man har en alvorlig skyld i skilsmissen.

En anden udfordring, som Den katolske kirke ser, er nadverfællesskabet på tværs af kirkeskel. Katolikker har fuldt nadverfællesskab med Den ortodokse Kirke og med græsk-katolske og kaldæiske kristne (primært irakiske kristne), der anerkendes som fuldt ud katolske. Men de har ikke nadverfællesskab med de protestantiske kirker. Der kan dog dispenseres for den enkelte protestant, hvis det ikke ellers er muligt for vedkommende at deltage i en nadver.

Andre udfordringer er cølibatskravet til præster, der afholder mange fra at blive præster. Der er også et stigende krav om at kvinder skulle kunne blive præsteviet.

Den katolske Kirke ledes af Paven i Rom, Benedikt XVI bistået af kurien, som er en administration med "kongregationer", der er en slags ministerier. Dertil kommer råd, kommissioner og kirkelige domstole, der afgør disciplinære og moralske spørgsmål. Biskoppen i Danmark, Czeslaw Kozon er udpeget af Paven og leder de 48 danske menigheder, samt den grønlandske og den færøske menighed.