Det vigtigste at vide om den reformerte kirke
Den reformerte kirke adskiller sig fra folkekirken ved at bygge på reformatorerne Ulrich Zwingli og Jean Calvins lære, mens folkekirken mest bygger på Luthers teologi. Kirken har særligt vundet indpas i Zwingli og Calvins fødelande, Schweiz og Frankrig
Bibelens ord er det helt centrale i den reformerte lære. Det afspejles i såvel teologi som gudstjeneste og kirkerum.
I kirkerummet findes ingen afbildninger af religiøse symboler. Der er ingen religiøse billeder, alter, altertavle eller krucifiks. Prædikestolen er centralt placeret - der hvor man finder alter og altertavle i folkekirken - fordi prædikenen er det helt centrale element i gudstjenesten. En prædiken i den reformerte kirke varer som regel minimum 20 minutter.
Væsentligt er det, at præsten er en del af menigheden og derfor aldrig vender ryggen til menigheden. Denne ligestilling gælder også mellem præster. Alle præster er ligesindede kolleger uden rang. Jesus Kristus er den eneste og evige biskop.
Synet på de protestantiske kirkers to sakramenter - dåben og nadveren - er en anden væsentlig forskel på Den reformerte kirke og folkekirken. I nadveren er brødet Kristi legeme og vinen er Kristi blod i folkekirken. Mens brødet og vinen er et symbol for Kristi legeme og blod i den reformerte lære.
Ved barnedåb er der ingen tilspørgelse i den reformerte lære, da man ikke kan svare på andres vegne.
Den reformerte kirkes historie
Det var hovedsageligt synet på nadveren, der skilte Zwingli (1484-1531) og Calvin (1509-1564) på den ene side og Luther (1483-1546) på den anden side. Derfor skiftede Calvin den evangelisk-reformerte kirke i 1550. Den reformerte kirke fastlagde sin lære på en synode - et kirkemøde - i Paris i 1559.
I Den reformerte kirkes første århundrede vandt den i særdeleshed udbredelse i Zwingli og Calvins to fødelande, Schweiz og Frankrig, men også i Skotland.
Årsagen til udbredelsen i Skotland hænger sammen med den skotske reformator John Knox (1514-1572). Knox flygtede fra Skotland i 1554 på grund af Marie den Blodiges forfølgelse af protestanter. Han opholdte sig hos Calvin i Genève fra 1554 til 1558, hvor han vendte tilbage til Skotland. Knox stod i spidsen for den skotske reformation 1560-61. Church of Scotland er den dag i dag en af de større reformerte kirker i verden med ca. 630.000 medlemmer.
I Frankrig ophævede Ludvig d. 14. i 1685 religionsfriheden og begyndte en forfølgelse af de reformerte. Ca. 200.000 franske reformerte - de såkaldte huguenotter - måtte flygte. De flygtede hovedsageligt til Storbritannien, Holland, Schweiz og forskellige steder i det nuværende Tyskland. I Holland er ca. 20 procent af befolkningen den dag i dag reformerte.
En lille del af de flygtende huguenotter kom til Danmark, hvor kong Christian den 5. (1646-1699) i 1689 gav tilladelse til opførelsen af den reformerte kirke i København. Christian den 5. var i 1667 blevet gift med den reformerte Charlotte Amalie af fyrstendømmet Hessen-Kassel.
I 1719 inviterede Frederik d. 4. (1671-1730) en del af de huguenotter, der var flygtet til Brandenburg i Tyskland, til at bosætte sig i den nyanlagte fæstningsby Fredericia. Godt 100 takkede ja og fik til gengæld jord, fritagelse for skat og religionsfrihed.
I dag findes der fire reformerte menigheder i Danmark, den i Fredericia og tre, der deler den reformerte kirke i København: En tysk og en fransk reformert menighed, begge med rødder tilbage til 1689, samt en koreansk menighed, der har holdt til i kirken siden 1991.
Organisation
Ligestillingen mellem præster i Den reformerte kirke betyder, at der ikke er noget fælles overhoved. En reformert menigheds øverste myndighed er menighedsforsamlingen, der mindst mødes én gang om året. Menighedsforsamlingen udgøres af alle kirkens medlemmer over 18 år.
Hver enkel reformert menighed er i princippet autonom, men hvert syvende år afholder Verdenssammenslutningen af reformerte kirker en generalforsamling, hvor reformerte kirker fra hele verden - der er reformerte kirker i mere end 100 lande - mødes og diskuterer forskellige temaer.