Folkekirken er danskernes kirke

Foto fra Laurbjerg kirkes genåbning søndag den 7. februar 2010 efter restaurering, med biskop Kjeld Holm og barnedåb. Biskop Kjeld Holm, lille Mathildes og hendes forældre på vej ind i kirken, inden han genåbner Laurbjerg Kirke og døber Mathilde. - Foto: Flemming Højer 2010)

Folkekirken er med sine cirka 4,5 millioner medlemmer det største trossamfund i Danmark

Folkekirken er danskernes kirke. Langt størstedelen af danskerne er medlemmer af folkekirken, og sådan har det været, siden kirken blev en folkekirke i 1849, da grundloven blev indført i Danmark.

Folkekirken danner ramme for store begivenheder i mange danskers liv. Livets begyndelse fejres med dåben, overgangen til voksenlivets selvstændighed markeres med konfirmationen, kærligheden bliver stadfæstet med ægteskabet og ved begravelserne tages der afsked med livet.

Mange medlemmer få deltagere
Hemmeligheden bag folkekirkens store medlemstal på 4,5 millioner er dens rummelighed. Det er en evangelisk-luthersk kirke, men der er plads til mange forskellige meninger og kirkelige retninger. Den store rummelighed giver til tider gnidninger. Det sker blandt andet, når det drejer sig om emner som vielse af homoseksuelle og kvindelige præster.

Det er langtfra alle medlemmer, der deltager regelmæssigt i kirkens arrangementer. Ifølge lektor i sociologi Ole Riis, der har beskæftiget sig indgående med danskernes religiøse tilhørsforhold, er det kun cirka 12 procent af kirkens medlemmer, som kommer i kirken regelmæssigt. Af de resterende medlemmer kommer mere end halvdelen i kirke mindre end én gang om året.

Folkekirken en statskirke
Folkekirken har en særstilling i det danske samfund, som er sikret gennem grundloven. Her hedder det i § 4 at "Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten".

Det betyder helt konkret, at staten gennem Folketinget og Kirkeministeriet regulerer en del af kirkens forhold. Den politisk valgte kirkeminister kan, i princippet, blande sig i teologiske anliggender, for eksempel spørgsmålet om en præsts prædiken holder sig inden for folkekirkens forkyndelsesgrundlag. Kirkens forhold til staten betyder også i praksis, at staten betaler en del af præsternes lønninger, ligesom staten administrerer opkrævningen af kirkeskat (se: folkekirkens økonomi). Til gengæld står folkekirken blandt andet for registreringen af alle danske fødsler og dødsfald.

Statens forhold til folkekirken er kommet til debat i den danske offentlighed. Nogle mener, at stat og kirke bør adskilles, som det for eksempel er sket i Sverige. Blandt andet er spørgsmålet om statens finansiering af folkekirkens drift til stadig debat, ligesom mere principielle overvejelser om religionsfrihed og -lighed præger debatten.

Folkekirken har ikke noget religiøst overhoved, og derfor heller ikke en samlet stemme i samfundsdebatten.

Folkekirken En lokal kirke
Folkekirken er meget lokalt forankret, med cirka 2100 sogne fordelt over hele Danmark. I hvert sogn er der et menighedsråd, der sammen med præsten står for driften af kirken. Den enkelte præst nyder stor frihed inden for rammerne af folkekirkens forkyndelsesgrundlag, og menighedsrådet kan ikke opstille begrænsninger for præstens forkyndelse.

Ibsker Kirke på Bornholm er et smukt eksempel på en dansk folkekirke. Foto: Jakob Bo Andersen. Foto: Arkivfoto.