Værd at vide om Frelsens Hær

Der er stor sandsynlighed for, at du sidste gang, du besøgte genbrugsstationen, bidrog til Frelsens Hærs arbejde. Trossamfundets tøjcontainere med det røde logo er en fast del af det danske bybillede

Trods trossamfundets lidenhed i Danmark er Frelsens Hær, eller bare Hæren, måske det trossamfund, som næst efter folkekirken er bedst kendt i den brede danske befolkning.

Frelsens Hær har gennem mere end 100 års sociale aktiviteter slået sit navn fast som en betroet og respekteret kirke, der først og fremmest har blikket rettet mod samfundets svageste. I Danmark er kirkens arbejde nok mest kendt gennem de traditionelle julepakker, som hvert år deles ud blandt værdigt trængende familier i de større byer.

Men også Hærens særlige uniformerede tilstedeværelse i bybilledet har naturligvis været medvirkende til, at mange mennesker jævnligt kommer i kontakt med kirkens medlemmer. Evangelisation gennem musik og salmesang på gaden har fra starten været en vigtig del af Frelsens Hærs identitet.

Netop denne form for nærvær i det offentlige rum er et af trossamfundets vigtigste redskaber i kontakten med almindelige danskere og ved indsamling af midler til det sociale arbejde.

Frelsens Hær driver i Danmark 16 sociale institutioner bredt fordelt ud over landet, herunder herberger, sociale cafeer og varmestuer. Desuden omfatter arbejdet fængselsbesøg, bespisninger og uddeling af tøj og sko blandt trængende.

Arbejdet finansieres primært gennem indsamlede midler og medlemmernes egne bidrag, men genbrugsarbejde spiller dog også en rolle som finansieringsgrundlag. Mange kan nikke genkendende til tøjcontainere med Frelsens Hærs røde logo, som er placeret rundt omkring i de danske byer.

Frelsens Hær har kirkelige rødder i en anglikansk og metodistisk tradition, men er i modsætning til mange andre mindre kirkesamfund ikke blevet til som følge af stridigheder omkring tro og lære. De mange sociale initiativer er det, der først og fremmest falder i øjnene, når man beskæftiger sig med Frelses Hær. Men bagved denne stærke vægtning af praksis ligger der et trosgrundlag, som ikke adskiller sig meget fra de fleste andre kristne kirker.

Frelsens Hærs medlemmer tror på biblen som Guds ord. Den er rettesnor for al ret menneskelig handling. Gud har vist sig for mennesker i Jesus Kristus og er til stede i blandt os i Helligåndens skikkelse. På denne måde bygger Frelsens Hær sin forståelse af Gud op omkring en klassisk treenighedslæse med Fader, Søn og Helligånd og adskiller sig herved ikke fra det store flertal af kristne trossamfund.

Fra en klassisk luthersk tradition har hæren taget forståelsen af, at det enkelte menneske bliver frelst gennem troen og ikke gennem gerninger. Herved deler Hæren et vigtigt troselement med folkekirken.

På to punkter adskiller kirken sig dog fra de fleste andre protestantiske kirker. Historisk set var Frelsens Hær meget hurtig til at argumentere for inddragelsen af kvinder i kirkens arbejde på lige fod med de mandlige medlemmer. Dette gjaldt ikke bare det sociale arbejde, men også for eksempel retten til at prædike i forsamlinger. I slutningen af det 19 århundrede, hvor Hæren virkeligt begyndte at sætte sig igennem i England, var dette et stort skridt at tage - ikke mindst i en kristen sammenhæng.

Set i et nutidigt perspektiv er det imidlertid forståelsen af sakramenterne, der udgør det særlige element i Frelsens Hærs tro. I en folkekirkelig sammenhæng kommer sakramenterne til udtryk gennem dåb og nadver, men hos medlemmerne af Frelses Hær praktiseres sådanne sakramenter og ritualer ikke.

Hæren begrunder dette i en protestantisk forståelse af, at alene gennem troen kvalificeres det enkelte menneske til at modtage Guds nåde. Derfor er ydre ritualer og forvaltningen af sakramenter et forkert tegn at give og egentlig ikke i overensstemmelse med protestantisk tro.

En anden mere pragmatisk forklaring er den, at Frelsens Hær ved etableringen i 1870erne tiltrak troende fra en lang række forskellige kristne traditioner. Alle kom med deres tidligere kirkesamfunds forståelse af sakramenterne, og man fandt det derfor mest håndterbart helt at være foruden denne form for ritualer i Hærens tro og praksis. Traditionen og begge forklaringer har man bibeholdt op gennem trossamfundets historie, og gudstjenesterne formes derfor primært af salmesang, prædiken og bøn.

Ægteparret William og Catherine Booth var i midten af det 19. århundrede engagerede i den engelske metodiskkirke, men fandt at det sociale og evangeliserende arbejdet blandt de nye arbejderklasse i London blev forsømt. Et missionsinitiativ i det fattige østlige London i 1965 blev startskuddet til det, som senere, i 1878, skulle blive til The Salvation Army, Frelsens Hær. Det var William Booths tanke, at mission måtte omfatte både et socialt og et evangeliserende aspekt.

Tanken var, at Hæren på denne måde skulle kæmpe både mod social uretfærdighed og den personlige synd, og mottoet blev de første år meget rammende Soap, soup and salvation - sæbe, suppe og frelse. Frelsens Hær bredte sig hurtigt til andre lande, og i 1887 blev det første møde afholdt i København. Ved århundredeskiftet nogle få år senere havde Hæren etableret sig i Danmark med næsten 2250 medlemmer fordelt på 80 korps (menigheder) og drev på det tidspunkt 17 sociale institutioner. I dag er kirken etableret i 111 lande i verden.

Frelsens hær er organiseret gennem et rangsystem, der er kopieret fra militæret. Således betegnes fuldtidsansatte som officerer og udgør kirkens præsteskab med ansvar for de enkelte korps eller menigheder. Langt de fleste medlemmer af kirken er soldater - menige medlemmer, som lægger en arbejdsindsats i kirken i deres fritid.

Endeligt kan man blive civilt medlem af kirken, såfremt man har sympati for arbejdet og kirkens tro og praksis men blot ønsker at deltage i gudstjenester og andre arrangementer. Kirkens officerer og soldater bærer den karakteristiske Frelsens Hær uniform. Frelsens Hær er anerkendt som trossamfund i Danmark af Kirkeministeriet.