Kender du metodistkirken?

Metodistkirken er et af de største protestantiske kirkesamfund i verden. Se her, hvor de adskiller sig fra andre protestanter

Metodismen stammer fra 1700-tallets England, hvor John Wesley (1703-1791), der var præst i Den engelske Kirke, i 1738 oplevede en personlig vækkelse. Kort tid efter begyndte han at prædike for de fattigste minearbejdere i England. Ved sin død i 1791 var der mere end 70.000 tilhængere af metodismen i England samt mere end 40.000 i USA.

Da brødrene John og Charles Wesley som henholdsvis underviser og studerende opholdt sig i Oxford, satte de sig for sammen med ligesindede at studere Bibelen og bede sammen for at inspirere hinanden til et trofast liv som kristne. På grund af deres disciplinerede liv fik de hurtigt øgenavnet "metodister" - en betegnelse, de opfattede som en hæder, og som senere gav navn til Metodistkirken.

Som et kirkesamfund, der oprindeligt er udsprunget fra Den engelske Kirke, forstår metodismen sig som et protestantisk kirkesamfund. Bibelen er troens grundlag og udgør sammen med tre andre såkaldte grundstene grundlaget for metodismen. De tre andre grundstene er traditionen, erfaringen og forstanden. Bibelen er nemlig en bog, der kræver tolkning, hvortil disse grundstene bidrager.

Traditionen er hele den universelle kristne kirkes lære og praksis eksempelvis trosbekendelserne, læren om treenigheden og dåb og nadver som sakramenter.

Erfaringen ligger i den personlige tilegnelse af troen. Til tider har det været skik, at metodister kunne angive det præcise sted og tidspunkt for deres omvendelse. I dag er det dog mere almindeligt at tale om en trosvandring med Gud. Der er et fokus på det, som Gud gør i det enkelte menneskes liv og i menigheden.

Også forstanden er en grundsten. Det karismatiske (det vil sige Guds overnaturlige virke) skal ses i lyset af den troendes forståelse af troen. Via undervisning og regelmæssig deltagelse i en smågruppe hjælpes den enkelte til en forståelse af sin tro.

Metodistkirken anerkender enhver dåb i Den treenige Guds navn uanset i hvilket kirkesamfund, man er blevet døbt. Dåben er indgangen til det kristne liv, men Gud er virksom i et menneske, før det er døbt, og børn går derfor ikke fortabt, hvis de dør inden dåben. Dåben er således en stadfæstelse af Guds kærlighed og nåde.

Metodistkirken er en verdenskirke. Et vigtigt begreb er "konneksionalisme", der betyder, at alle menigheder er forbundne. Der er ingen selvstændige metodistmenigheder. Alle præster er i princippet rejseprædikanter og kan af biskoppen sendes til en given menighed. I praksis foregår det dog i samråd med præst og menighed. Kvinder kan også ordineres til præster.

Nadver fejres 1 til 2 gange om måneden. Der praktiseres åbent nadverbord, så alle uanset kirkeligt tilhørsforhold er velkomne.

De to sakramenter, dåb og nadver, er et mysterium, hvor Gud er til stede på overnaturlig vis med sin nåde og kraft. Man siger, at de er et ydre tegn på en indre nåde. I de senere år har der været en besindelse på teologien bag sakramenterne. Der vil dog være metodister, som hævder, at et sakramente er en ren symbolhandling uden skær af mystik.

Der er ingen fast regel for, hvordan en metodistgudstjeneste skal afholdes. Dog er prædikenen central, og i de fleste metodistkirker synges der salmer, både danske kernesalmer og særlige metodistsalmer. John Wesleys bror, Charles Wesley (1708-1788), skrev salmer, der også er blevet normgivende for metodistteologi. En del af disse er oversat til dansk. Nyere lovsange synges i de fleste menigheder sammen med salmerne. Præstene bærer de fleste steder ornat (en præstedragt).

Som regel vil der være en børneprædiken til børnene.

Så mange som muligt inddrages i videst muligt omfang i fejringen af gudstjenesten. Der indsamles en pengegave under gudstjenesten til drift af menigheden. Flere steder fejres også aftengudstjenester, hvor metodistkirkens egne gospelkor medvirker. I de senere år har gospelkorene i det hele taget tilført en fornyelse af livet i menighederne.

Fra begyndelsen har man i metodismen lagt vægt på det sociale engagement, fordi det kristne budskab gælder alle mennesker og hele mennesket. Det er et mål for den enkelte og for menigheden at tjene sine omgivelser i kærlighed.

Metodistkirken i Danmark driver i dag et plejehjem, et værested, bespisninger for hjemløse, bofællesskaber, et kollegium, børneinstitutioner og en ungdomsskole. Tidligere var tilbudene flere, men i takt med at velfærdsstaten tog form, mindskedes behovene for en del socialt arbejde.

Alle menigheder er organiseret i såkaldte årskonferencer. Den enkelte menighed er altså ikke selvberoende. Metodistkirken i Danmark er organiseret i Den danske Metodistkirkes Årskonference, der samles en gang årligt. Her fastlægges alle spørgsmål for kirken i Danmark. Man er dog forpligtet på verdenskirkens overordnede retningslinier. Den danske kirke ledes af en fællesnordisk biskop, for øjeblikket danskeren Christian Alsted, som er valgt for en otteårig periode med mulighed for genvalg i yderligere fire år. Metodistkirken hylder en demokratisk ledelsesform. Valg til menighedsråd, landsledelse m.m. afgøres ved simpelt flertal. Dog kræver vedtægtsændringer et 3/5 flertal af de afgivne stemmer.

Internationalt er Metodistkirken i Danmark en del af United Methodist Church (UMC), der afholder en generalkonference hvert fjerde år. Ikke alle metodistkirker er en del af UMC eller kalder sig metodister. Fælles er dog, at man er tilhænger af den wesleyanske teologi, som den blev udformet af John Wesley i hans Standardprædikener og Notater til Det nye Testamente. Sidstnævnte skrifter er ikke bekendelsesskrifter, men er dog normgivende for metodistisk teologi.

Man skelner mellem to former for medlemskab: døbt og bekendende medlemskab. Et bekendende medlem har udover at være døbt også bekendt sin tro og lovet at støtte Metodistkirken.

Dansk-amerikaneren Christian Willerup, der var blevet metodistpræst i USA, bragte metodismen til Danmark i 1858. I 1866 byggedes den første kirke, men allerede året før i 1865 var Metodistkirken blevet et statsanerkendt trossamfund med pligt til at føre kirkebog i forbindelse med kirkelige handlinger. Der er metodistkirker i stort set alle lande. Samlet er der en metodistbefolkning på cirka 80 millioner.