Syvende Dags Adventistkirken

Adventisternes Verdenskongres

Adventisterne tilhører en kristen kirke, der lægger vægt på den personlige tro på Jesus Kristus, på at han skal komme igen og på at leve et liv i overensstemmelse med Guds vilje

Det fulde navn er Syvende dags Adventistkirken, i det efterfølgende blot omtalt som adventisterne i overensstemmelse med deres egen brug. Som navnet siger, lægges der vægt på syvendedagen, hviledagen, hvor Gud hvilede ud efter de seks dage, hvor han skabte verden. Skabelsestroen er central og det markeres ved, at adventisterne holder fast ved den oprindelige sabbatsdag, dvs. lørdag, som den dag, der fejres gudstjeneste.

Adventisterne går ind for den kristne tro som den lyder i de traditionelle kristne trosbekendelser, men anerkender alene Bibelen som trosgrundlag. Alligevel har man på adventisternes generalkonference internationalt opregnet 27 trospunkter, der udtrykker adventisternes forståelse af Bibelen.

Frelsesplanen er et udtryk for Guds plan for mennesket. Gennem sin frelsesplan vil Gud redde mennesket fra fortabelse, give det nyt liv og genoprette sit billede i mennesket. Derfor gælder frelsen hele mennesket. Adventisterne har et holistisk menneskesyn. Det er ikke kun sjælen, men hele det skabte legeme, der bliver frelst. Dette har ført til en bemærkelsesværdig indsats for sundhed og velvære for det enkelte menneske.

Adventisterne afviser spekulationer om, hvornår Jesus kommer igen, men fastholder alene forventningen om, at det vil ske i fremtiden. De afviser også enhver tanke om at hjælpe Guds rige på vej ved politisk indgriben og ønsker derfor at holde stat og kirke adskilt. Guds rige vil alene komme på Jesu initiativ.

Adventisterne samles om lørdagen. Alle kan deltage i adventisternes arrangementer og gudstjenester. Traditionelt er der først en times fælles bibelstudium i mindre grupper. Bibelstudiet er også en social foranstaltning. Derpå er der gudstjeneste, hvor vægten som i alle protestantiske kirker er lagt på prædikenen. Der bliver som regel sunget både traditionelle salmer og nyere sange. Ofte er der også en tale for børnene. Der er intet fastlagt ritual for gudstjenesterne, men dog et mere eller mindre fast mønster.

Under gudstjenesten indsamles en kollekt, dvs. en pengegave til driften. Adventister forventes at yde tiende, dvs. 10 procent af deres indkomst til kirken.

Dåben er en bekendelsesdåb og er en symbolsk handling, der understreger den døbtes tro. Der er altså tale om voksendåb. Dåben sker ved hel neddykning i vand og forudsætter, at man har modtaget undervisning i den kristne tro.

Nadver fejres en gang om måneden eller sjældnere. Som forberedelse skal man angre sin synd. Man siger, at alle troende kristne kan deltage i nadveren. Det sker, at der er fodvaskning inden nadveren, hvor gudstjenestedeltagerne to og to vasker hinandens fødder.

Syvende Dags Adventistkirken stammer fra USA, hvor der i første halvdel af 1800-tallet var flere vækkelsesbevægelser. William Miller (1782-1849), en baptistprædikant forkyndte Jesu Kristi genkomst og fandt ved studier af Bibelen frem til, at genkomsten skulle finde sted i år 1844. Miller vandt mange tilhængere med det budskab. Da genkomsten ikke fandt sted, gik vækkelsen delvist i opløsning, og William Miller og hans tilhængere blev udstødt af baptisterne.

Men interessen for læren om Jesu Kristi genkomst førte til, at Syvende Dags Adventisterne blev stiftet på en generalforsamling i 1863 i USA. Der var dengang 3.500 medlemmer.

Fra begyndelsen blev der sat fokus på sund levevis, især afstandtagen alkohol og tobak og opfordringer til at leve vegetarisk. Man holdt også fra begyndelsen fast ved lørdagen som sabbatsdag og gudstjenestedag.

En dansk-amerikaner ved navn John G. Matteson (1835-1896) bragte adventismen til Danmark. Han kom hertil på opfordring og var oprindelig baptistpræst. I 1878 var han med til at stifte den første adventistmenighed i Nordjylland. I 1880 stiftedes Syvende Dags Adventistsamfundet i Danmark.

Den enkelte menighed er organiseret omkring et menighedsmøde med demokratisk valg af ledelsen. Præsten er indsat af den danske union og er som sådan garant for forkyndelsens ægthed. Alle danske menigheder er organiseret i en union. De europæiske kirker er organiseret i en division og endelig er hele kirken organiseret i en generalkonference.