Jul i de protestantiske og reformerte kirker

Julemotiv. Vive kirke og forpagterbolig i sne. Foto: Carsten Bøgh PedersenUploadet af Carsten Bøgh Pedersen Foto: Carsten Bøgh Pedersen

I de protestantiske og reformerte trossamfund - det vil primært sige Nordeuropa og dele af USA - fejrer man jul d. 24. og d. 25. december.

Juleaften er i de nordiske lande årets allerstørste fest(aften) til hvilken, der knytter sig mange traditioner, om end de varierer fra land til land. Svenskerne får f.eks tit gaverne inden maden og juletræet. Det er modsat Danmark og Norge, hvor der først spises, så danses og synges om træet, inden gavefesten starter. Svenskerne har også en del sanglege, som de bruger ikke kun ved juletid, men også ved f.eks midsommer. Der er en, hvor de leger frøer, og en om en ræv, der skal over isen.

For en skandinav kan intet sammenlignes med juleaften. Måske derfor denne aften for længst er blevet udnævnt som det sidste samlende nationale led, evt. sammen med monarkierne, som endnu står stærkt i de nordiske velfærdsstater.

Julen er også den højtid, der får flest nordboer i kirke. I Danmark i reglen om eftermiddagen på juleaftensdag, mens man i Sverige holder fast i den meget tidlige julegudstjeneste selve julemorgen. Maden varierer også. I Norge spiser man f.eks får og ribbensteg, i Sverige lutfisk, pølse og skinke og i Danmark and, flæskesteg og kalkun - og ris a la mande. Dvs. Dronning Margrethe og resten af den kongelige familie spiser risengrød, endda til forret.

Stille nat, hellige nat
I alle de skandinaviske lande er det julemanden/tomten/nissen, som kommer med gaverne. I Tyskland, Østrig og Schweiz derimod får han konkurrence fra den hvidklædte Christkind, der varsler sit komme, når en klokke klinger julen ind. Måske derfor at den velklingende julesalme "Glade jul, dejlige jul" - eller Stille nat, hellige nat som den hedder på originalsproget - kun kunne blive til i disse sneklædte bjerglandskaber i hjertet af Europa. I Holland hedder gaveudbringeren Sinter Klas og er en forløber for den moderne julemand. Han kommer i øvrigt allerede d. 6. december, som også er helgendagen for Skt. Nikolaus, den oprindelige julemand.

USA
I USA følger lutheranerne, reformerte og de fleste andre traditionel amerikansk skik - dvs. at den store julefejring finder sted 1. juledag, hvor man vågner op julemorgen til godter i strømperne og gaver under juletræet. Samme dag ved middagstid indtages den store julemiddag - i reglen en kalkun med kartoffelmos, grøntsager og tranebærsovs.

Men da USA er multikulturelt, spises der mange forskellige ting. De svenske efterkommere kan f.eks ikke forestille sig en jul uden peberkager, italienerne spiser helst pasta også ved juletid, og en englænder må have den specielle engelske Christmas Pudding.

På samme måde er der forskellige skikke, også fordi dele af USA er dækket af sne ved juletid, mens det er sommervarmt andre steder. F.eks i Arizona, hvor man som i Mexico går rundt fra hus til hus og besøger hinanden - ligesom Josef og Maria gik fra hus til hus for at finde et sted at være, mens man i New Orleans pynter en okse med farvestrålende bånd og trækker den igennem byen. Oppe i nord, i Boston, mødes man og synger julesalmer på torve og pladser som i England.

I Alaska går børnene fra dør til dør med en stjerne på en stang og samler guf, mens man i Colorado placerer en kæmpestor stjerne på et bjerg. I Californien arriverer Julemanden af og til på et surfbræt - og på Hawaii kommer han med skib. USA´s præsident tænder altid et meget stort juletræ i Washington D.C., mens det nok mere er juleudsmykningen og skøjtebanen udenfor Rockefeller-centret i New York, som er kendt af ikke-amerikanere.