Jul i den katolske kirke

Katolsk kirke, jul, lys Foto: .

Hvordan fejrer man jul i den katolske kirke - og hjemme hos katolikkerne?

Den romersk-katolske kirke er verdens største trossamfund med mere end 1 mia. medlemmer. Dvs. at mere end hvert femte menneske på jorden er katolik.

Midnatsmesse

Julen fejres derfor også over hele kloden med flere messer, hvoraf den største er midnatsmessen, der starter præcis kl. 24 natten mellem d. 24 og d. 25. december.

Den afholdes selvfølgelig i de fleste katolske kirker, men mest storslået i katolicismens hovedkirke; Peterskirken i Rom, hvorfra TV-kanaler fra hele verden i reglen transmitterer den timelange messe.

Den internationale katolicisme

At tale om en speciel katolsk måde at fejre jul på er derfor en tveægget sag. For på den ene side er den katolske kirke i høj grad international - og har været det længe før ordet multinational blev opfundet. En katolik kan f.eks altid gå til messe i en katolsk kirke overalt på kloden - og vide hvad der sker. Det privilegium har andre kristne sjældent.

På den anden side er den katolske kirkes medlemmer prægede af mange forskellige skikke i modsætning til de andre kristne kirker, som i høj grad er knyttet til mere homogene kulturgeografiske områder.

Men en ting er sikkert: Mange katolikker (og også andre, både kristne og ikke-kristne) drømmer om bare én gang i deres liv at sidde i Peterskirken julenat og efterfølgende stå på Peterspladsen 1. juledag, hvor Paven velsigner alle folkeslag på Jorden. Der har altid stået en speciel aura over Peters efterfølger på jord, uanset hvor diskuteret han ellers kan være.

Krybbespil

Krybbespillene - både som figurer i hjemmet og som skuespil i kirken - er en af de få traditioner udenfor messerne, som er rodfæstede hos stort set alle katolikker.

Måske fordi julens religiøse indhold stadig spiller en meget stor rolle for mange katolikker, selv i Frankrig, som ellers er kendt for at være et meget sekulært land. Her har hvert barn sit eget lam, som det får lov til at rykke lidt tættere på krybben hver dag i december, hvis ellers barnet har opført sig artigt.

Og på Filippinerne - som ellers mest er kendte for deres "rigtige" korsfæstelser Langfredag - har man et væld af krybbespil, hvor voksne spiller rollerne som Maria, Josef osv. Desværre for de reality-glade filippinere kan man ikke time en fødsel på samme måde som en korsfæstelse.

Det ville ellers nok vække jubel hos både de lokale - og medierne - hvis en filippinsk "Maria" fødte et rigtigt levende barn under et krybbespil.

Det at tænde lys har også altid betydet meget for en katolik. I Irland f.eks sætter man lys i vinduerne for at Maria og Josef kan finde vej, hvis de kommer forbi.

Nationale skikke

Men katolikkerne repræsenterer som sagt ellers en bred vifte af traditioner.

Polakkerne spiser f.eks rødbedesuppe og det specielle oplatek-brød, tjekkerne får bagt karpe, franskmændene skal have deres nougat- og chokoladefyldte "træstamme", portugiserne spiser torsk og kartofler ved midnat, de kristne syrere får kylling, appelsiner og kager - og i Australien (hvor det er højsommer) griller man, mens der i Brasilien og flere andre steder i Sydamerika spises kalkun og skinke midt i sommerheden.

I Afrika er det som regel også varmt, men alligevel spises der mange steder traditionel engelsk julemand plus at der synges julesange, tit af børn, som går fra dør til dør, eller der er sat højtalere op på gaden, som spiller julemusik. Der pyntes også juletræer, ofte er det en palme, som får æren som juletræ.

I Kina pyntes "juletræerne" med farvestrålende traditionel kinesisk papirpynt som lanterner, kæder og blomster. Alle kinesiske børn får gaver ved juletid, men kun den lille del kristne kalder det julegaver. For de andre er det en del af The Spring Festival dvs. det kinesiske nytår, som typisk løber af stablen en måneds tid senere.

I Japan er kun omkring et par procent er befolkningen kristen. Alligevel pynter butikkerne op, og japanerne giver hinanden julegaver i stor stil samt spiser en speciel julekage, som mest minder om en butterdejskage med flødeskum og jordbær.

Gaverne

I nogle katolske lande får børnene gaver af Julemanden, enten juleaften som f.eks Ungarn, Tjekket og Slovakiet eller julemorgen som f.eks Frankrig og Irland (sidstnævnte sted er der i øvrigt sat en Guinness ud til Julemanden). Mens de andre steder (f.eks Mexico og Spanien) må vente til Hellig Tre konger.

Og så er det heller ikke altid Julemanden, som kommer med dem. I Spanien, Venezuela og Syrien f.eks er det en af de tre vise mænd, og især kong Balthazar er populær. Nogle steder kommer gaverne via en snor, som leder børnene på vej.

Andre steder kan det være nogle helt andre, som giver gaverne. I Italien er det f.eks Befana, som er en blanding af en fe og en heks, der ikke nåede at besøge Jesus i stalden, fordi hun havde for travlt. Så nu drøner hun verden rundt og giver barselsgaver alle steder, hvor der er børn - simpelthen for at være sikker på, at det lille Jesubarn får en.

Sjovt nok har hun en kusine i den russisk-ortodokse kirke, hvor man mener, at det er Babushka, som suser rundt med gaver til alverdens børn. Hendes undskyldning for ikke at tage til Betlehem var, at hun syntes det var for koldt - og så lukkede hun heller ikke de tre vise mænd ind.

Inden og efter jul

Visse katolske kirker fejrer også en del inden selve julen. F.eks har man mange steder - især i Sydamerika - de såkaldte ni læsninger, der starter d. 16. december - dvs. en læsning/en gudstjenste pr. dag inden jul. Man spreder også hø i køkkenet, hvis nu Maria og Josef kommer forbi. Mange børn, både i Sydamerika og i Europa, stiller også deres (træ)sko ud, så Julemanden/De Hellige Tre Konger kan komme slik i dem.

Til Hellig Tre konger har mange katolske lande også den skik, at de kårer en konge eller en dronning. F.eks i Frankrig, hvor man skal finde en bønne, der er gemt i en kage. I Spanien er det en porcelænsfigur, der indbages i kagen, så det er med at tygge forsigtigt på de kanter.