LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Klima og tro

Hvilket natursyn står bag klimakrisens fremkomst?

Teologen K.E. Løgstrup, som selv nåede at opleve 1970’ernes miljødebat, pegede på, at kristendommen har gjort det muligt for mennesket at tænke naturen som underlagt menneskets vilje og magt. Foto: Erik Jepsen/Ritzau Scanpix

Ifølge den danske teolog K.E. Løgstrup har kristendommen forårsaget den naturopfattelse, der har muliggjort menneskeskabte klimaforandringer. Men kristendommen rummer også alternativet til denne opfattelse, mente han

De menneskeskabte klimaforandringer er vores tids helt store og unikke udfordring. Men problemets rod rækker langt ud over vores tid. Ved at spore hvordan det blev muligt for mennesket at tænke naturen som en uudtømmelig ressource, kan det være muligt at se, om der er alternativer til denne opfattelse.

Det kristne og det græske
K.E. Løgstrup, som selv nåede at opleve 1970’ernes miljødebat, peger på, at kristendommen har gjort det muligt for mennesket at tænke naturen som underlagt menneskets vilje og magt. I 1978 skriver Løgstrup, at den kristne tænkning fjernede mennesket fra naturen. Mennesket kommer til Guds rige efter dette liv; menneskets egentlig hjem er derfor Guds rige.

Kristendommen muliggjorde hermed en tanke om, at vi mennesker er uafhængige af verden og naturens vilkår. Det banede vejen for, at mennesket kunne begynde at tænke sig overlegen i forhold til naturen, der blev underlagt dets magt. Kimen blev her lagt til, at naturen kan tænkes som ressource for menneskets behov.

Løgstrup fremhæver denne tankes modsætning til den dengang dominerende græske naturopfattelse. I det græske tankeunivers var naturen besjælet og guddommelig. For grækerne gik det højst ud på at udfolde de livsmuligheder, som var givet fra naturens side. De kendte ikke til en menneskelig beherskelse af naturen. Livet blev tænkt i forlængelse af naturen, således at naturen behersker mennesket.

Kristendommen vendte dette billede på hovedet. Fordi mennesket egentlig tilhører Gud, står mennesket over naturen, og naturen står til rådighed for menneskets magt; mennesket behersker naturen og ikke omvendt.

Mangel på skabelsestro
Men det er ikke sådan, at kristendommen bare per definition underkender naturen en egen værdi. Ifølge Løgstrup skyldes fremkomsten af vores nuværende natursyn, at tanken om menneskets plads hos Gud fik så stor en vægt i kristendommens udviklingshistorie. Det gik ud over troen på skabelsen. I skabelsestroen holdes naturen nemlig som et mirakel og som guddommelig, idet den er skabt af Gud. Mennesket er da på lige fod med naturen, for mennesket er også skabt. Dette stemmer overens med det græske natursyn.

Ifølge Løgstrup var det som om, man ville markere den kristne tankes selvstændighed over for den græske ved at fremhæve det, der var anderledes, nemlig at det egentlige liv er et andet sted end i denne verden. Det resulterede så gradvist i en mangel på skabelsestro, og tanken om naturen som en ressource vandt frem; en opfattelse, der sidenhen kun blev styrket af teknologiens og videnskabens frembrud i det, Løgstrup kalder for den irreligiøse tidsalder.

Klimakrisen afslører naturens magt
Løgstrups analyse finder, at skabelsestroen, i takt med den græske naturopfattelse, er et nødvendigt alternativ til vores tids naturopfattelse. Og klimaforandringerne minder faktisk mennesket om, at naturen behersker mennesket og ikke omvendt.

Naturen bekræfter på en måde selv en naturopfattelse, som har rod i det græske. Klimakrisen kalder derfor på en alternativ naturopfattelse. Løgstrups tanker er måske derfor mere aktuelle nu end dengang, de blev tænkt.