Teologistudierne svarer: Sprogfagene er teologiens styrke​

Det er hårdt at lære latin, græsk og hebraisk, men det betyder ikke, at de studerende giver op, skriver Carsten Selch Jensen, studieleder på teologi, Københavns Universitet, og Ulrik Nissen, leder af Afdeling for Teologi, Aarhus Universitet

Det er god stil at takke for feedback. Så tak for artiklen Sprogfagene er en af de største grunde til, at teologistuderende falder fra på kristendom.dk.

Her kommer en teologistuderende og en repræsentant fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter med en række kritikpunkter mod teologistudierne på Københavns Universitet og Aarhus Universitet. En kritik, der dog er baseret på en række misforståelser, som vi - med al respekt - vil tillade os at rette.

Frafaldet på de teologiske uddannelser er desværre højt. Det gør vi på både Københavns Universitet og Aarhus Universitet meget for at forebygge. Blandt andet tilbyder vi masser af karrierevejledning i løbet af studiet, og vi har begge steder indført et mentorforløb for alle nye studerende. Men vi overvejer ikke at give køb på sprogundervisningen, sådan som det foreslås i artiklen.

Den studerende mener, at det særligt er de hårde sprogfag, der er skyld i frafaldet. Det er en populær myte, vi bliver nødt til at aflive. At det er hårdt at lære latin, græsk og hebraisk vil ingen betvivle. Men det betyder ikke, at de studerende giver op. De undersøgelser, vi har lavet blandt de studerende på teologistudiet, peger ikke på sprogundervisningen som en væsentlig faktor i frafaldet. Heller ikke i vores kontakt til de studerende, der vælger at skifte studie eller droppe ud, møder vi den forklaring.

Men selv hvis sprogfagene havde været en væsentlig årsag til frafald, ville løsningen ikke være at fjerne dem - eller tilbyde det i en smagsprøve-udgave, sådan som det foreslås i artiklen.

Sprogfag er uundværlige
Det at mestre latin, græsk og hebraisk er en kernefaglighed i teologien. Modsat for eksempel kandidater fra religionsvidenskab eller historie, har teologer evnen til at dykke helt ned i substansen af originalkilderne og uddrage og fortolke såvel den oprindelige mening som fortolkningerne af den oprindelige mening gennem tiden. Det er helt essentielt for teologien. Når det gælder forståelse af kristendom, kulturhistorie og filosofi, er det noget nær en vaskeægte superkraft - og en sjælden en af slagsen i det samlede universitetsbillede.

Fjerner man sprogfagene fra det akademiske studie af kristendommen, fratager man også Danmark den direkte forbindelse til mere end 2000 års kulturhistorie.

Praktik og karrierevejledning er vejen frem
Frafaldet blandt de studerende hænger tæt sammen med overvejelserne om karriereønsker: Vil man være præst, sådan som 70-80 procent af de færdige kandidater vælger at blive? Eller vil man gå andre veje, og hvilke muligheder er der?

Ulla Morre Bidstrup, der er uddannelsesleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, foreslår, at teologiuddannelserne gør de fremtidige jobmuligheder mere synlige ved at arrangere møder med repræsentanter fra de aftagende erhverv. Til det må vi sige: God idé. Vi er allerede i fuld gang. Vi arrangerer blandt andet karrieredage, hvor teologer i mange forskellige erhverv kommer ud og fortæller om deres karrierevalg og hverdag.

Som et ekstra skridt for at gøre det akademiske studie mere karrierenært, har vi i flere år haft en studieordning på begge universiteter, som giver mulighed for praktikforløb som en del af uddannelsen. På Aarhus Universitet bruger omkring en tredjedel af de studerende eksempelvis deres tredje semester i praktik. Mange flere studerende ville givetvis benytte sig af muligheden, hvis aftagerne af teologiske kandidater var mere offensive med at tilbyde praktikforløb til vores studerende.

Endelig en afsluttende bemærkning: Uddannelserne i teologi er under løbende udvikling i et tæt samarbejde mellem både undervisere, studerende og aftagere. Der sidder både studerende og undervisere i de respektive studienævn. Feedback og idéer kan altid sendes den vej.

Carsten Selch Jensen er studieleder på teologi, Københavns Universitet, og UlrikNissen er leder af Afdeling for Teologi, Aarhus Universitet.