Kommentaren

"Et samfund uden Gud er inhumant"

"Det er vanskeligt at argumentere for værdien af humanitet, hvis man udelader Gud. Hvorfor er det være bedre at handle til fordel for andre mennesker fremfor at handle til egen fordel? Vi taler om samfundsnormer og medmenneskelighed, men hvorfra får de deres indhold," spørger generalsekretær Robert Bladt. Billedet er fra Folkemødet på Bornholm i 2012.

Lad os fejre det danske demokrati ved weekendens folkemøde på Bornholm. Men lad os især få øjnene op for, at mange af de værdier og normer, vi forbinder med demokrati i virkeligheden har deres baggrund i troen på Gud, skriver generalsekretær Robert Bladt

Når teltdugene i denne weekend slås til side for Folkemødet 2014 på Bornholm, sker det for at minde os om, at det åbne, danske demokrati er værd at værne om og påskønne. Den prisværdige målsætning kunne man fristes til at komme med nogle ironiske kommentarer til. Se & Hørs ulovlige snagen i kongeliges og kendtes Dankorttransaktioner, Lars Løkkes seneste bilagssag og ikke mindst mediernes ekstreme eksponering af samme viser ikke vores demokrati fra den mest rosværdige side.

LÆS OGSÅForskere: Folkemødet er et faresignal

Faktisk minder sagerne os om, at demokrati ikke er en indholdsbestemmelse, men en styreform. Hvis man er i stand til at manipulere med folk (græsk: demos), kan man bruge demokratiet til at styrke sin personlige magt (græsk: kratos). Det gælder både journalister, politikere og debattører.

Vores åbne, danske demokrati er bestemt værd at værne om og påskønne. Men målet er ikke nået med demokrati. Målet er menneskelighed, humanitet. Demokrati er et middel. Men der er en faktor, som er langt mere afgørende. Den faktor er gudsfrygt.

Mange misforstår ordet gudsfrygt og mener, det har noget at gøre med angst for Gud eller guderne. Sådan frygtede oldtidens mennesker guderne og ofrede derfor til dem. Op mod reformationen var der også megen gudsangst, som den katolske kirke misbrugte til at styrke sin magt politisk og økonomisk. Gudsfrygt er ikke angst for Gud, men det betyder at ære og adlyde Gud som den højeste autoritet, som den, der er den virkelige magt (kratos) og hersker over alle folk (demos).

Bevidsthed om Gud modvirker umenneskelighed
Et samfund, der ikke bæres af denne bevidsthed om Gud, risikerer at blive umenneskeligt, inhumant. Det er jo noget af en påstand, men lad mig give tre argumenter til overvejelse.

For det første er gudsfrygt en afgørende faktor bag den personlige etik. Jeg siger ikke, at alle ateister lever uetisk eller at alle teister er dydsmønstre. Men man må spørge, hvad ateistens personlige etik hviler på. Hvorfor skal han handle humant og til bedste for alle? Man kan vel ikke kritisere ham for at sætte sig selv først og handle til sit eget bedste? Modsat er det let at se, at hvis jeg tager konsekvensen af, at der findes en Gud, som kan Se & Høre alt, så skal jeg ikke kun stå til regnskab over for Venstres forretningsudvalg. Så er jeg forpligtet til ikke kun at handle til bedste for mig selv, men for menneskeheden.

For det andet viser historien, at gudsfrygt har inspireret til humanitet. Det er en påstand, som kunne give anledning til modsigelse. Men alligevel et par eksempler. I den græske og romerske kultur var der en udbredt mangel på medfølelse med syge og sårede. Denne attitude ændrede sig dramatisk, da kirken voksede frem. Kampen mellem de to attituder finder vi stadig i diskussionen om lige adgang til behandling i sundhedsvæsenet. Et andet eksempel er Luthers opgør med den katolske kirkes misbrug. Hans forargelse blev vakt af gudsfrygt, og den blev anledning til religiøs og menneskelig frisættelse. En vigtig forudsætning for vores uvilje mod magtmisbrug og undertrykkelse. Et tredje eksempel er de grundtvigske og missionske vækkelser i Danmark i slutningen af 19. århundrede. De inspirerede til udviklingen af det skolevæsen, sundhedsvæsen og de diakonale institutioner, som vi tager som en selvfølge i dag.

LÆS OGSÅ: Den værste form for regering

For det tredje er det vanskeligt at argumentere for værdien af humanitet, hvis man udelader Gud. Hvorfor er det være bedre at handle til fordel for andre mennesker fremfor at handle til egen fordel? Vi taler om samfundsnormer og medmenneskelighed, men hvorfra får de deres indhold? Nogen vil sige, at normer som hensyn til den svage, beskyttelse af mindretal og frihed til at tænke, tro og tale er normer, som er skabt af vores kultur. Men hvis disse normer ikke er mere sande og retfærdige end andre normer, hvorfor tillader vi os da at holde Putin, Assad og Egyptens skiftende præsidenter ansvarlige i forhold til disse normer?

Jeg håber, vi kommer til at fejre demokratiet på årets Folkemøde. Jeg håber også, vi sammen kan glæde os over den særlige danske og åbne udgave af demokratiet. Men jeg håber endnu mere, at vi får øjnene op for, at mange af de værdier og normer, vi forbinder med demokrati i virkeligheden har deres baggrund i troen på Gud som den virkelige hersker over alle folk.

 Robert Bladt er generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende og skriver kommentaren ved kristendom.dk.