Kommentaren

Valgmenighedspræst: Støt Massoud i Odense

Nu vil Massoud Fouroozandeh sammen med andre lave en valgmenighed i Odense, så han kan arbejde frit igen. Vi må håbe det lykkes og give ham al den støtte, vi kan, skriver valgmenighedspræst Morten Kvist.

Massoud Fouroozandeh har et sikkert udgangspunkt for at føre åbenhjertige samtaler med muslimer uden at lægge skjul på, at de skal omvendes. Det er klar tale, og det havde været rart at høre også fra Fyns biskop, skriver valgmenighedspræst Morten Kvist

Historien om cand.theol. og migrantpræst Massoud Fouroozandehs plads i folkekirken fortsætter. I sidste uge vakte det berettiget opmærksomhed, at hans stilling er blevet omdefineret, så der reelt ikke er plads til ham i den, at han er stødt på modstand fra folk, der skulle samarbejde med ham og fra det kirkelige bureaukrati. Han har et helt anderledes syn på forholdet mellem mission og dialog end flertallet af biskopper og stiftsadministrationer, og han har haft en bemærkelsesværdig succes.
 
Massoud Fouroozandeh har taget den kristne dåbs-og missionsbefaling meget bogstaveligt, og der er for ham ingen tvivl om, hvad befalingen indebærer. Han har som en anden oldkirkelig missionær og ingen andre i dagens Danmark været rundt blandt muslimer, hvor de bor og kommer: I flygtningelejre, i centre, på skoler og andre steder.

LÆS OGSÅ: Sagen om Massoud Fouroozandeh 

Selv opdraget muslimsk og med udsigt til at skulle tjene islam med sin gode stemme og intellekt, kender han til omvendelsens stenede vej. Han kender fra sin egen krop lovens byrde og ufrihed, som Paulus taler om den (især i Galaterbrevet), og han kender til at blive befriet fra samme byrde. Ingen har bedre forudsætninger for at forkynde kristendom for muslimer, som netop lever under shariaens tvang. Ingen ved bedre end Massoud Fouroozandeh, at islam først og fremmest handler om magt.
 
Det er længe siden, vi i Danmark har været nødt til tage missionsbefalingen alvorligt, og samtidig har en masse mennesker brugt tid og kræfter på at gøre op med deres indremissionske baggrund. Den var for stram og hæmmet og havde først og fremmest meget få svar på de mange muligheder og spørgsmål, som det moderne samfund førte med sig i det tyvende århundrede.
 
Nu står vi så pludselig, grundtvigske, missionsfolk, KFUM, FDF, katolikker, højkirkelige og lavkirkelige og måske endda ignoranter, og har allesammen brug for ordet mission igen, fordi der er et voksende antal muslimer og andre religiøst orienterede iblandt os. Det er forholdsvis nyt og forvirrende, ja, det er svært, hvis man for ikke så længe siden er kommet fri af en eller anden art missionsk omklamring. På grund af vores historie er vi som folk betragtet meget sarte på dette punkt.
 
LÆS OGSÅ: Kedler, kirker og andre trossamfund
 
Der har været frigørelse og individualisme på det åndelige program i meget lang tid, indadvendthed og meditative praksisser, søgen og atter søgen. Det er der ingen grund til at tale grimt om, for mennesker har nu engang nødvendige grunde til at gå nye veje. Men det passer ikke så godt med den kristne missionsbefaling, sådan som den er blevet højaktuel igen og på helt nye præmisser.
 
Den moderne relativismes svar på missionsbefalingen og den muslimske konkurrence og aggression er dialog, hvor man i princippet ikke forsøger at omvende nogen, for den ene religion kan være lige så god som den anden, hedder det. Ingen ligger inde med sandheden. Den skal der føres dialog om. Det gælder om at give plads til alle, endda selvom ens modstandere ikke vil give plads til en selv, hvis de fik magt. Det er sandt, at ingen ligger inde med sandheden, men det gør en afgørende forskel, hvorfra man søger den, og hvorhen man retter sit blik for at finde den.
 
Massoud Fouroozandeh har søgt og fundet. Det må mange søgende misunde ham, hvis de ellers er interesseret i at finde noget. Han har et sikkert udgangspunkt for at føre åbenhjertige samtaler med muslimer uden at lægge skjul på, at de skal omvendes. Det er klar tale, og det havde været rart at høre også fra Fyns biskop.
 
Nu vil Massoud Fouroozandeh sammen med andre lave en valgmenighed i Odense, så han kan arbejde frit igen. Vi må håbe det lykkes og give ham al den støtte, vi kan.

Morten Kvist er valgmenighedspræst i Herning og skriver kommentaren på kristendom.dk