Klassiker

"Jeg gruer for halloween"

"Den arrogante og ironiske måde at gå til et tema som døden passer godt til danskernes selvironiske grundindstilling til livet. Vi griner af gru og hygger os med gys," mener generalsekretær Robert Bladt.

Halloween får mig til at føle et sug af smerte, for den er en tilbagevenden til en hedensk håbløshed i mødet med døden, skrev generalsekretær Robert Bladt sidste år

Indlægget blev første gang bragt i oktober 2014
 
Jeg gruer for halloween. År for år er den amerikanske megafest vokset i Danmark og har ikke bare givet butikker og forlystelsesparker en ny anledning til at tiltrække kunder og besøgende. Festen er også blevet en folkelig anledning til at holde fest – og endda over et tabutema: Døden.
 
Og ja, jeg føler mig ærlig talt underholdt af denne halloween-fejring. Den arrogante og ironiske måde at gå til et tema som døden passer godt til danskernes selvironiske grundindstilling til livet. Vi griner af gru og hygger os med gys. Og der er nærmest noget magisk over orange græskar, som giver lyst til at skære i dem og fylde dem med lys.

Tema: Allehelgen og halloween 
 
Men jeg frygter også halloween. Den får mig til at føle et sug af smerte, for den er også en tilbagevenden til en hedensk håbløshed i mødet med døden. Den kan være festen, som fremmer et kynisk livssyn, fordi den er et opgivende skuldertræk i mødet med døden.
 
Halloween var oprindeligt en hedensk, keltisk tradition. Man troede, at de døde genopstod som genfærd natten mellem den 31. oktober og den 1. november.
 
I det ottende århundrede omdannede kirken traditionen til allehelgensaften. I Den Danske Folkekirke mindes vi mange steder de afdøde på allehelgensdag. Samtidig forkyndes det kristne håb og den kristne forventning om opstandelsen og det evige liv. Vi minder os selv om, at ”Helgen her og helgen hisset er i samme menighed”, og at ”sammen bo vi i Guds-haven, skilt kun ved det lille bælt”, som Grundtvig digtede i sin store allehelgenssalme. Og det lille bælt er ikke farvandet mellem Jylland og Fyn, men en metafor for døden.
 
Læs også: Vigtigt at vide om allehelgen
 
Den kristne tro på Jesu opstandelse forvandler døden fra en gys- og grufremkaldende fjende til en midlertidig adskillelse, som har mistet sin terroriserende magt efter Jesu opstandelse fra de døde.
 
I dag spiller den kristne tro en stadig mindre rolle i danskeres bevidsthed. Folkekirken er ved at miste sit greb om folket, hvilket blandt andet kan aflæses af statistikker for dåb, konfirmation og vielse. Der er dog fortsat en trang til religiøsitet og et behov for at forholde sig til, at vi engang skal dø.
 
Og så vender vi tilbage til hedenskaben. Fra troen vender vi os mod overtroen, som i virkeligheden er en undertro. Vi spøger og skæmter med døden, fordi vi ikke kan finde ud af, hvordan vi ellers skal forholde os til den. I USA bruges op mod seks milliarder dollars på kostumer og slik i forbindelse med halloween. I kommerciel betydning er halloween større end påske. Jeg vil tro, det samme gælder i Danmark.
 
Stor er halloween også for mange danskeres tænkning om døden. Desværre er det min fornemmelse, at man ikke har forkastet påsketroen, fordi man er blevet overbevist om, at den er usand. Den opleves bare ikke så attraktiv, sjov og relevant som græskarlygten og de selvlysende spøgelser.
 
Læs også: Der er langt fra allehelgen til halloween
 
Det er det, der giver et sug af smerte. Den kristne opstandelsestro er ikke grinagtig overtro som halloween. Den er knyttet til en historisk begivenhed, Jesu opstandelse, hvis historiske troværdighed kan efterprøves. Den kan erfares som et møde med den Opstandne, hvis man vil gøre sig den ulejlighed at lytte til hans ord og påkalde hans Ånd. Den tilbyder en tankemæssigt og eksistentielt tilfredsstillende forståelse af døden.
 
Mange danskere forkaster kristentroen uden at have gjort sig blot en smule umage for at efterprøve den. I dens sted sætter man en poppet version af en hedensk dødsfejring. Det er det virkeligt smertefulde og grunden til, at jeg gruer for halloween.

Robert Bladt er generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende og skriverkommentaren ved kristendom.dk. 

Andre læser lige nu