Alle over 55 år burde tage et fjumreår

Jesus fjumrede rundt i ørkenen i 40 dage. Moses og jøderne fjumrede i 40 år. Problemet med mange af os er, at vi fjumrer for lidt. Det gør os kedelige og forudsigelige, mener sognepræst Poul Joachim Stender

Alle over 55 år burde tage et fjumreår. Jesus fjumrede rundt i ørkenen i 40 dage. Moses og jøderne fjumrede i 40 år. Problemet med mange af os er, at vi fjumrer for lidt. Det gør os kedelige og forudsigelige.

Det er blevet en god tradition, at unge efter endt skolegang, tager ud og oplever verden. De siddende regeringer er ikke glade for det. De vil gerne have de unge til at producere til samfundet så hurtigt som muligt og så meget som muligt.

Nogle synes, at betegnelsen fjumreår er frygtelig og ser helst, at årene bliver kaldt for dannelsesår. Men hvorfor? Det hører med til menneskelivet, at alt ikke behøver have et formål.

Hvis de unge fjumrede to år uden at blive mere dannede af det, er årene ikke spildt. På internettet kan man læse, hvordan sex er godt mod stress og prostatakræft. Man kan læse, at det at gå en tur kan modvirke hæmorider. Man kan finde informationer om, hvordan søde kirsebær kan give os bedre hud. Af en eller anden grund kan sjov og nydelse og glæde ikke længere stå alene. Både sex og gåture og kirsebær og fjumreår skal tjene et højere formål.

År tilbage havde Psykiatrifonden en rundspørge, der afslørede, at hver tredje dansker drømmer om at ændre deres tilværelse. Og alligevel gør de det ikke! Hvad er det, der får folk til at blive i deres gamle vaner?

En af grundene er, at vanen har den klare fordel, at den sparer på kræfterne. Den faste rutine betyder også, at man ikke behøver at tage nye beslutninger. Dertil kommer endnu en ting. Det er som regel trygt at forblive i det, man kender. Man ved, hvad man har, ikke hvad man får.

Men hvis man drømmer om at ændre sit liv, så prøv! Tag et fjumreår eller flere. Kvinder og mænd over 55 år med mange år på arbejdsmarkedet og børn, der ikke bor hjemme længere, har mere brug for at fjumre efter et langt, regelret liv, end de unge har.

Mange vil indvende, at de ikke kan tillade sig det på grund af gæld, arbejde, forpligtelser. Og det er rigtigt. Det er forbundet med visse problemer. Men et af de mest brugte ord i kristendommen er ordet omvendelse. ”Omvend dig” har det igen og igen lydt fra profeter og prædikanter. Det kunne ligeså godt have været udtrykt med ordene: ”Ændr dit liv fundamentalt”.

Vanerne i 2015 kan have været skyttegrave, man barrikaderede sig i for Gud og for hinanden og for livet. Og hvad værre er: i 2016 fortsætter mange måske med at være nede i disse skyttegrave for at spare på kræfterne, for at undgå at træffe nye beslutninger, for at føle tryghed.

I stedet for de harmløse nytårsforsætter om at tabe et par kilo, lade være med at ryge, motionere mere eller spise flere kirsebær kunne man proklamere, når det om et par måneder bliver midnat nytårsaften: ”Venner, jeg er ligeglad med mine pensioner, mine opsparinger, mine gamle møbler og alt mit nips. Nu prøver jeg, med Guds hjælp, at tage et fjumreår”.

Jakob i Det nye Testamente skriver: ”Og nu I, som siger: ”I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og blive der et år og drive handel og tjene penge” – I som ikke aner, hvordan jeres liv er i morgen; I er jo kun en tåge, som ses en kort tid og så svinder bort. I skulle hellere sige: ”Hvis Herren vil, så skal vi leve og kan gøre det eller det”.

Det er ikke uden grund, at folk over 55 år, der ligesom alle andre ikke kender dagen i morgen, må bede Herren om hjælp, når de skal beslutte sig for et fjumreår, men med Gud i ryggen burde alle have mod til det. En ting er nemlig sikkert. Hvis man længes voldsomt, som hver tredje dansker åbenbart gør, efter at ændre sit liv, men ikke tør det, kan man risikere at tabe sit liv.

Poul Joachim Stender er præst og forfatter. Han skriver kommentaren ved kristendom.dk.