Er "ateistisk trossamfund" på vej til at få vielsesmyndighed?

I et eller andet hemmeligt skrift må ateisterne nok have en missionsbefaling, der kalder på omvendelse af de troende hedninge. Det er endnu ikke sagt højt, men nu er det bekræftet, at Ateistisk Selskab er et trossamfund, mener sognepræst Poul Joachim Stender

Hvornår er Ateistisk Selskab blevet et trossamfund? Førhen var det en ærlig sag at være ateist. Man gik rundt og fortalte folk, at man ikke troede på Gud. Godt nok er det meget pralende at påstå, at man ikke tror på Gud. Det må være hamrende svært at fraskrive sig noget så vigtigt.

Men på den anden side. Man skal ikke tage illusionen fra folk. Lad bare ateisterne prale. Det praler også, når de påstår, at deres forstand hindrer dem i at tro på Gud. Alle ved, at menneskets forstand ikke er nogen stor hindring. Se hvordan verden ser ud med krige og terror! Hvad fortæller det ikke om den menneskelige forstands størrelse!

Det er mærkeligt med ateisterne, at de aldrig kommer i tvivl. Vi, der tror, har vores tvivl. Gang på gang må vi spørge, når vi konfronteres med frygtelig ting: Er du der, Gud? Hvor er ateisternes tvivl? Får de aldrig lyst til, når de skænkes et velskabt barn eller møder kærligheden, at udbryde: Er du der, Gud?

Mange har længe haft en fornemmelse af, at ateisterne er troende folk. Men for at være høflige, er det ikke blevet sagt højt. Men nu er det blevet bekræftet. Ateisterne er et trossamfund, der driver mission og måske burde have vielsesmyndighed. De vil have overbevist danskerne om, at Gud ikke findes. Og derfor får de nogle af deres stærke pengebagmænd til at lave buskampagner for at få danskerne til at melde sig ud af folkekirken. 

I et eller andet hemmeligt skrift må "ateistisk trossamfund" nok have et dokument, som hedder missionsbefalingen: "Gå ud og forkynd for alverden, at Gud ikke eksisterer, og omvend de troende hedninge." Og åbenbart indleder man kampagnen med folkekirken. Det er også det mest ufarlige. 

Ateisterne ville løbe en al for stor risiko ved at sætte plakater op, hvor der stod, at muslimerne skulle melde sig ud af det islamiske trossamfund. Det ville være politisk ukorrekt i et multikulturelt samfund. 

Mange i folkekirkens øverste ledelse går stærkt ind for dialog. For eksempel var der en domprovst, der mente, at vi burde samle penge ind til en stormoske i København. Og andre fra den kirkelige top møder gerne op, når nye moskeer skal opføres. Det bliver spændende, når ateistisk trossamfund skal indvie deres nye klublokaler - eller bliver det et tempel? Gad vide om den kirkelige top vil være med indvielsen? 

Det handler om dialog. Vi skal i dialog med ateisterne. Nytårsaften i år kommer vi måske til at opleve en direkte transmitteret tv-gudstjeneste fra en eller anden domkirke, hvor en prædikant fra ateistisk trosamfund læser op fra deres skrifter.

Det er blevet sagt af en klog mand, at ateisterne er fakta-fundamentalister. Og det kan ikke udtrykkes bedre. Men ligesom man bliver nødt til at være på vagt overfor kristne fundamentalister og muslimske fundamentalister, bliver man også nødt til at være på vagt overfor fakta-fundamentalisterne.

I følge videnskabelige undersøgelser opfatter vi mennesker kun fire procent af den verden, vi lever i. Resten er ukendt land for os. Vi kristne forsøger at komme i kontakt med de resterende 96 procent gennem vor tro. Det gør muslimerne også. Det er ambitiøst.

Men en tro, der som ateismen, kun bygger på fire procent fakta, virker farlig. De bliver nødt til at presse de fire procent til mere, end de kan holde til. Og alle ved, hvad der sker, når vore hjerner kommer under for voldsomt pres. De kortslutter.

Poul Joachim Stender er sognepræst og skriver kommentaren ved kristendom.dk.