Kommentaren

Behøver dåben egentlig være adgangsbillet til folkekirken?

Man kan altså teologisk argumentere for, at dåben kun er ét ud af flere nådemidler, skriver sognepræst Carsten Haugaard Nielsen. Foto: Colourbox.com

Hvis vi åbner op for medlemskab uden dåb, så inkluderer vi vel flere. Så åbner vi os for, at flere får tilknytning til det livgivende budskab om Guds nåde i Jesus Kristus, skriver sognepræst Carsten Haugaard Nielsen

Jeg fik for nogen tid siden en henvendelse om indmeldelse i folkekirken. Det glæder mig hver gang, det sker. Men denne gang var det en særlig henvendelse: Om hun kunne blive meldt ind i folkekirken uden at blive døbt? Jeg mailede tilbage, at vi kunne arrangere en dåb og inviterede til en samtale om det. Men det var ikke det, hun ville.

Hun var optaget af både kirkens rolle og kirkens tro. Og hun syntes, folkekirken var vigtig for vores samfund. Men hun ønskede ikke at gå hele vejen og blive døbt. Nu ville hun støtte folkekirken - og derfor blive medlem. Kunne hun virkelig ikke det? Det måtte jeg desværre sige nej til.

Korrespondancen med denne kvinde fik mig til at spørge: Har hun en pointe? Jeg blev anfægtet af vores praksis i folkekirken: med en underskrift alene genindmelder vi folk, når bare de har en dåbsattest. Der skal ikke mere til. Mens andre, der bekender en tro og ønsker at stå bag folkekirken, men ikke er blevet barnedøbt, skal tage det helt store skridt og døbes som voksen først!

Nogle vil nok sige, at man ikke skal begynde at pille ved dåben og dåbens betydning. Måske. Man kan også vende det om og sige: Det tvinger os til at overveje, hvad dåben betyder, og hvad den ikke gør.

Dåben har haft en grundlæggende betydning i hele kirkens historie. For Paulus er dåben død og opstandelse med Kristus - altså det, der forbinder os med den afgørende frelsesbegivenhed. Og helt fra oldkirken har dåben været indgangen til fuldgyldigt medlemskab i kirken.

Dåben havde også stor betydning for Luther. Han siger i den lille katekismus om dåben: ”Den virker syndernes forladelse, forløser fra død og Djævel og giver den evige salighed til alle, som tror, som Guds ord og løfte lyder.” Og den augsburgske bekendelse (1530) siger om dåben: ”Om dåben lærer de, at den er nødvendig til frelse, og at Guds nåde tilbydes gennem dåben. 

Der skal ikke tages noget fra alt dette. Dåben er grundlæggende for det at være en kristen. 

Men samtidig må jeg spørge: Hvem er dåben til for? Er det for Guds skyld, så Gud ikke kan frelse et menneske uden dåb? Eller er dåben til for vores skyld, for at vi i dåbens løfte har noget fast at holde os til? Jeg er ikke i tvivl: Dåben er til for vores skyld, ikke for Guds. Dermed lægger jeg vægt på den sætning i den augsburgske bekendelse, der siger: ”Guds nåde tilbydes gennem dåben”. Dåben er altså et nådemiddel. Men er dåben så ikke ”nødvendig til frelse”? Jo, det er den. Men den er det for vores skyld.

Hvad bliver konsekvensen af dette? Det bliver, at dåben er grundlæggende og nødvendig som nådemiddel. Men der findes også andre nådemidler, som Gud kan nå et menneske gennem: Nadveren forbinder os også som nådemiddel til Jesus selv. Og Guds nåde kan tilbydes på mange måder, f.eks. også i ordet, der forkyndes til tro.

Man kan altså teologisk argumentere for, at dåben kun er ét ud af flere nådemidler. Og at Gud derfor kan nå mennesker på andre måder. Men hvilken betydning skal det have for spørgsmålet om medlemskab? Hvis ikke dåben er grundlaget for at blive medlem af kirken, hvad skal så være kriteriet? Og hvad vil i givet fald adskille folkekirken fra kirker, der ikke har barnedåb? Og risikerer vi af den vej igennem praksis at udvande dåben og dåbens betydning?

Eller er det lige modsat? Hvis vi åbner op for medlemskab uden dåb, så inkluderer vi flere? Så åbner vi os for, at flere får tilknytning til det livgivende budskab om Guds nåde i Jesus Kristus.

Eller kan man finde en vej midt imellem? Et fuldgyldigt medlemskab af folkekirken med dåb. Og et medlemskab, der støtter folkekirken, men ikke har de samme rettigheder - uden dåb? Jeg er slet ikke færdig med at overveje ovenstående.

Med en faldende dåbsprocent må folkekirken – som kirke for hele folket - forholde sig til det. Før eller siden.

Carsten Haugaard Nielsen
Sognepræst
Skriver kommentaren ved kristendom.dk