Kommentaren

"Dåb er et forældreansvar"

Nutidens unge vokser op i en mangfoldig verden. Det duer ganske enkelt ikke, at vi som forældre efterlader dem i et værdimæssigt vakuum, skriver foredragsholder Charlotte Dyremose. Foto: RUNE JOHANSEN

Nogle forældre føler, at de gerne må bestemme børnenes sprog, madvaner og aktivitetsniveau, men at lige netop troen og den kristne kulturarv skal børnene selv finde ud af. Det efterlader børnene i et tomrum, mener foredragsholder Charlotte Dyremose

”Vi bliver nok nødt til at hjælpe ham. Det er en ret stor beslutning at skulle tage i den alder.”

Sådan siger en mor, hvis udøbte søn nu skal beslutte, om han skal døbes og konfirmeres. Hun er tydeligt præget af det svære valg, som hun har sat sin søn i. Efter at han er startet til præst, kan hun mærke, hvor meget lettere det hele er for de kammerater, hvis forældre har valgt dåben for deres børn.

Alle står de frie til at vælge konfirmationen til eller fra, og alle står de en smule famlende over for den kirkekristendom, som de er ved at stifte det første bekendtskab med. Men hun har opdaget, at de andre unge har et andet fundament, som de kan bygge deres konfirmationsovervejelser på.
 
 Deres forældre turde tage stilling for dem. De turde give dem et udgangspunkt, som de har kunnet leve deres liv på indtil nu. Og det er gået op for hende, at hun faktisk har frarøvet sin søn noget værdifuldt ved ikke at træffe det valg for ham for 15 år siden. Han kunne jo bare sige nej nu.

Vi sidder til fødselsdag i omgangskredsen. Og det er ikke helt ukendt for selskabet, at jeg mener, at kristendommen og troen er et af de elementer, vi skylder at give vores børn som fundament.

Jeg kender flere, som har besluttet, at deres børn skal ”vælge selv”, når det kommer til tro. Og jeg har altid undret mig over, hvorfor nogle forældre føler, at de gerne må bestemme børnenes sprog, madvaner, aktivitetsniveau for sport og lære dem deres version af Danmarks- og verdenshistorien, men at lige netop troen og den kristne kulturarv skulle være noget, som børnene selv må finde ud af. Så denne mors fortvivlede overvejelser gør indtryk på mig.

Hun har indset, at hun har gjort sin søn en kæmpe bjørnetjeneste ved at være så bange for at give ham et fundament. Det er gået op for hende, at hun har svigtet ham – og at han nu føler det svigt meget konkret.

I disse tider tales der meget om vigende dåbstal. Flere og flere forældre vælger barnedåben fra, fordi de synes, at børnene selv skal træffe den beslutning. Men de glemmer, at fravalg af dåben er lige så meget en beslutning som tilvalg af dåben.

Som forældre er vi forpligtet til at varetage vores børns interesser. Vi skal opdrage dem og sørge for deres sundhed og mentale velvære. Vi har pligt til at give dem et fundament at stå på. Ud fra det fundament skal vi gøre dem til selvstændigt tænkende individer, som træffer selvstændige fornuftige beslutninger resten af livet. Men hvordan skal de lære at træffe fornuftige beslutninger om svære emner, hvis vi ikke kan vise dem, at vi også tør træffe beslutninger på deres vegne? Det gælder deres kostvaner, og det gælder deres åndelige fundament.

Nutidens unge vokser op i en mangfoldig verden. Det duer ganske enkelt ikke, at vi som forældre efterlader dem i et værdimæssigt vakuum. De har behov for religiøse færdigheder og myndighedspersoner, som kan og tør give dem svar. De muslimske kammerater ved typisk godt, hvorfor de er muslimer, og hvad det betyder. Den viden skylder kulturkristne forældre også at give deres børn.

Selvfølgelig skal unge mennesker selv vælge troen til eller fra. Anderledes hverken må eller kan det være. Men de træffer ganske enkelt deres valg på et for spinkelt grundlag, når traditionstabet er så massivt, at forældrenes religiøse blufærdighed kommer til at stå i vejen for de samtaler om tro og tvivl, som barnedåben også bør følges op med, og som alle unge har brug for på et tidspunkt i livet. Man skal kende sit eget fundament for at kunne møde andre med åbenhed, forståelse og tolerance, og for at kunne træffe sine egne vigtige livsbeslutninger på et kvalificeret grundlag.

Charlotte Dyremose
Foredragsholder og tidligere medlem af Folketinget