Det er ikke kulden, der dræber de hjemløse

Jens Vellev står ved den netop løftede gravsten fra Tycho Brahes

Min erfaring er, at hjemløses livsfortælling ofte er meget ens. En vanskelig opvækst, præget af gentagne svigt fra forældre og voksne. Overgreb af den værste skuffe, herunder seksuelle, fortæller sognepræst Asser Skude. Foto: StockExchange

For kort tid siden begravede jeg en hjemløs, som jeg har kendt godt. Hans historie var som mange andre hjemløses: Han sov udenfor i en del år. Og det var ikke kulden, som slog ham ihjel, fortæller sognepræst Asser Skude

Milde januardage ser ud til at blive afløst af kulde og frost. Før denne artikels deadline (mandag den 14. januar 2013, red.) udtaler en DR meteorolog: En besk kulde og en jævn til frisk vind giver følte morgentemperaturer mellem 10 og 15 graders frost ... og det fortsætter, mine damer og herrer.

LÆS OGSÅ:Flere unge sover på gaden i København

Når det nu er så koldt og føles så koldt - så kunne man spørge sig selv, hvor aktiv man som borger/kristen bør være i forhold til at hjælpe dem, som bor på gaden?

Fra tidligere kolde vintre, senest årsskiftet 2010/2011, husker jeg tydeligt debatten. Et dansk dagblad havde bragt en artikel om nogle hjemløse, der var døde på grund af kulden. Den historie nåede endda ud over landegrænserne. Men historien var baseret på en myte.

Det er kompliceret at hjælpe hjemløs
Måske kunne man tro, at når vejret er ekstra koldt og ugæstfrit, så dør for eksempel hjemløse af det. Det forholder sig ikke sådan. De professionelle socialarbejdere, for eksempel læger, jeg har talt med, siger, at kulden i sig selv ikke er årsag til, at hjemløse dør. Heldigvis for det. Det, som dræber hjemløse, er deres livsstil, deres mønstre. Uanset kulde og ikke-kulde.

Havde det været så enkelt, at vejret slog hjemløse ihjel, ville det måske være mere håndgribeligt at række ud til de hjemløse og tage affære, når det er koldt. Men at hjælpe hjemløse er langt mere kompliceret end som så. Det handler ikke om et varmt sted at sove og tøj på kroppen og mad indenbords.

LÆS OGSÅ:Alkoholreklamer får unge til at drikke massivt

Derfor vil det ikke redde hjemløse fra døden, blot fordi en borger/kristen åbnede sine døre i de koldeste måneder af året. Naturligvis ville det være et fint signal at sende til omverden at man som god samfundsborger/kristen hjælper, hvor man kan.

Det er dog et langt sejere træk, der skal til for virkelig at hjælpe hjemløse, og måske derfor er det svært at rumme hjemløse både mentalt og helt konkret. For hvordan skal man så hjælpe hjemløse, hvis det ikke er med ydre ting? Måske også derfor opgiver nogen helt at tro, at det virkelig gør en forskel, om man hjælper.

Sæt dig ind i den hjemløses verden

Det gør selvfølgelig altid en forskel. Enhver kan faktisk gøre meget ved at prøve at sætte sig ind i den verden, som er de hjemløses. Blandt andet ved at møde sin lokale HUS FORBI sælger og læse de hjemløses avis, som bringer aktuelle og samfundskritiske artikler. Min påstand er, at kun ved at sætte sig ud over sig selv, vil man kunne forstå, at hjemløshed er en høj pris at betale både for den enkelte og for hele samfundet.

LÆS OGSÅ:Gud bor under motorvejsbroen

Der gøres heldigvis meget fra myndighedernes side for at hjælpe hjemløse, blandt andet ved at hjælpe dem til at håndtere deres livssituation, give dem hjælp til at skabe og genskabe sociale kompetencer, hjælp til at blive del af samfundet igen og måske endda blive del af vores rummelige arbejdsmarked og få del i den livsstil, som de fleste danskere trods alt er begavet med.

Det var alkohol, der dræbte ham

Jeg har kendt en del hjemløse. Og jeg har begravet en del hjemløse. Min erfaring er, at deres livsfortælling ofte er meget ens. En vanskelig opvækst, præget af gentagne svigt fra forældre og voksne. Overgreb af den værste skuffe, herunder seksuelle. Fravær af ressourcepersoner og fravær af voksne, som forsvarede dem. Det er det, som er deres baggrund, og de livsmønstre, som mange hjemløse kommer fra.

LÆS OGSÅ:Jeg håber, at også hjemløse kan få en værdig afsked

Eneste alternativ hvis de hjemløse ikke magter at række ud og få hjælp udefra er selvmedicinering med blandt andet overforbrug af alkohol med mere.

For kort tid siden begravede jeg en hjemløs, som jeg har kendt godt. Hans historie var som mange andre hjemløse, jeg har begravet: Han sov udenfor i en del år. Og det var ikke kulden, som slog ham ihjel. For han havde fået en lejlighed for noget tid siden. Men hans indre organer havde taget skade af for mange års eksperimenteren og ikke mindst overforbrug af øl. Derfor døde han.

Asser Skude er sognepræst og kommentarskribent ved kristendom.dk. Læs hans blog her.