Dyremose: Børn har krav på juletraditioner
I Skandinavien bygger vi på en kristen kulturarv, som er vigtig for at forstå os selv og vores samfunds normer. Derfor er fortroligheden med de kristne fortællinger og julens ophav vigtig for børn, der skal vokse op i vores samfund uanset deres religiøse baggrund, mener Charlotte Dyremose
Her i Skandinavien, hvor december er så mørk og kold, er advent og jul i sandhed den kontrast, der skaber lys, glæde og forventning. For nogle af os har julen stor religiøs betydning. For andre handler julen om hygge og samvær. Men i alle hjem er det børnene, der glæder sig mest.
Glæde og forventning er hos børn som hos voksne skabt gennem tradition og genkendelse. Vi glæder os til igen i år at gøre præcist, som vi gjorde sidste år. Og forsvinder traditionen, kæmper vi hårdt for at skabe en ny. Børn har derfor krav på traditioner. Og det er alle forældres pligt at give deres børn gode traditioner med i bagagen.
Skolerne skal understøtte traditionerne
Men det er også vigtigt, at daginstitutioner og skoler på mange måder er med til at forme traditioner i børnenes liv. Det gælder også i julen, hvor mange skoler og daginstitutioner ikke bare fejrer julen derhjemme med juleklip, nisser og hjemmelavede julegaver, men også tager børnene med i den lokale kirke. Den slags oplevelser er med til at understøtte børnenes forståelse af traditionerne og give børnene indsigt i, hvad det er for fortællinger, der danner rammen om den kultur, de vokser op i.
LÆS OGSÅ:Den kristne jul fylder stadigt mere i skoler og børnehaver
Trist er det derfor, når en svensk skole melder ud, at den droppet det traditionsrige adventsbesøg til den lokale kirke med den begrundelse, at det er for religiøst. Her er lighed blevet vigtigere end indsigt. Det er synd for børnene, at de ikke får de bedst mulige betingelser for at forstå traditionernes ophav.
Nogle vil indvende, at forældrene selv kan tage børnene med i kirke. Men sandheden er, at mange travle familier ikke har muligheden for de mange gentagelser, der skal til, for at børn får traditionerne og deres ophav ind under huden. Børn kan ikke nødvendigvis huske alt fra sidste år. De har brug for gentagelser med kortere mellemrum hjemme og i skolen. Hvis børnene hjemmefra er opdraget som for eksempel ateister eller muslimer, giver besøget dem måske ikke genkendelsens glæde. Men det bliver dog en mulighed for at forstå hvad al postyret handler om. Det kan kun være sundt.
Vi skal ikke udviske forskellene
Tilsvarende trist var det, da svenske børnehaver begyndte at bruge fælleskøn frem for han og hun. En sådan fornægtelse af virkeligheden kan umuligt gavne nogen. Selv hvis man lykkes med at fjerne alle sproglige forskelle mellem kønnene, vil drenge stadig være drenge, og piger stadig være piger og godt for det.
På samme måde kan man forsøge at udviske alle religiøse forskelle. Men det ændrer ikke på, at vi i Skandinavien bygger på en kristen kulturarv, som er vigtig for vores måde at forstå os selv og vores samfunds normer. Derfor er fortroligheden med de kristne fortællinger og julens ophav ganske vigtig for børn, der skal vokse op i vores samfund uanset deres religiøse baggrund.
LÆS OGSÅ:Må man ønske muslimer god jul?
Det er derfor vigtigt, at vi holder fast i de gode traditioner for besøg i kirken op til jul. Det er vigtigt for børnenes kulturforståelse. Men det er også med til at skabe al den glæde, der er forbundet med det genkendelige. Som forældre kan vi gøre meget for at lære vores børn om den danske kulturarv og de danske traditioner. Og vi kan gøre meget for hver især at præge dem religiøst på den måde, vi finder mest rigtigt.
Men alle med små børn ved, at jo flere gange noget kan gentages jo bedre er det, og jo mere holder de af det. Og der er da ikke nogen bedre gave i denne søde juletid end den gave, det er at lære at glædes over traditionerne og højtidernes mange gentagelser. Og det er nu engang kristendommen, der har skænket os mange af de højtider, der år efter år kan samle familier og venner til nogle af livets allerbedste stunder.
At nogle af os så også glædes over underet i Betlehem og alt, hvad det førte med sig, bør ikke kunne tage noget fra nogen.
Charlotte Dyremose er cand.scient.pol., tidligere folketingsmedlem for Konservativt Folkeparti og kommentarskribent ved kristendom.dk.