Dyremose: Gud har ikke lovet at curle os gennem tilværelsen

I stedet for at slå hinanden i hovedet med katastrofernes og ulykkernes årsag, bør vi søge at forstå og glædes over den rolle, Vorherre kan spille i menneskers liv, hvis han får lov, mener Charlotte Dyremose. Foto: Kristian Djurhuus.

Når kristne kan lade sig trøste ved Herren, er det ikke, fordi Herren har fjernet ulykken, men i stedet fordi han med Helligånden kan stå ved vores side, skriver cand.scient.pol Charlotte Dyremose

Blot en uge inden pinse satte Adam Holm mange sind i kog med sin kronik i Politiken. Kronikken er ét stort udfald mod Vorherre, hvor Holm mener at bevise Guds ikke-eksistens ud fra verdens ulykker.

I pinsen fulgte de traditionelle fortællinger om, hvordan danskerne har svært ved at forstå og forholde sig til pinsen. Julen og påsken er efter sigende så meget lettere at forholde sig til. Men i virkeligheden burde Holm netop læse pinsens budskab for at forstå, hvorfor en tragisk ulykke ikke kan modbevise Guds eksistens.

LÆS OGSÅ: Adam Holms kronik Den guddummelige tragedie (eksternt link)

Jeg har aldrig forstået, hvorfor pinsen skulle være den sværeste højtid at forstå. Tværtimod ser jeg netop Helligånden som det bedste bevis på Guds eksistens og det mest håndgribelige gudsbillede i min dagligdag. Og det er netop her, jeg gerne vil imødegå Holms noget forsimplede religionskritik.

Jomfrufødslen er ikke let at forstå

Men lad os starte med begyndelsen: Julen Jesu fødsel. Historien om barnet i krybben er både hyggelig og meget billedlig. Men at det skulle være let at forstå jomfrufødslen og at Gud bliver menneske, det kan jeg ikke se. Til gengæld er det gennemdokumenteret, at Jesus var en historisk person.

Så kommer påsken med opstandelsesbudskabet. Igen ganske billedligt, men forståeligt og ligetil, det er det altså ikke.

Pinse: Det guddommelige rykker ind i os
Men så kommer pinsen. Talsmanden og Helligånden. Det guddommelige rykker ikke bare ned til os på jorden, men helt ind i os. Der er ikke mange billeder, hvilket naturligvis kan gøre det svært for den forstokkede rationalist at være med. Men hvis man et øjeblik tør kigge ind i sig selv og mærke, hvad der rører sig derinde, så er det ganske ligetil at møde Helligånden.

LÆS OGSÅ: Teolog: Som "narresut" er kristentroen ret ineffektiv, Adam Holm

Vorherre har nemlig aldrig lovet os, at alt skulle være fryd og gammen. Her tager Holm grueligt fejl og derfor bliver hans religionskritik også forfejlet. Vorherre har lovet at være med os alle dage indtil verdens ende. Og det er netop her, at Helligånden gør det hele så håndgribeligt i dagligdagen.

Gud har lovet at hjælpe os
Hvis vi formår at mærke Guds nærvær gennem Helligånden, bliver det muligt at forstå det løfte, som Vorherre har givet os. Han har ikke lovet at forhindre alle katastrofer eller curle os igennem tilværelse. Han har lovet at være med os også når livet gør ondt, er uretfærdigt eller ubærligt. Så vil han hjælpe os igennem og ud på den anden side til lyset.

Så når Holm i kronikken beskriver det som en hån, at sørgende kan lade sig trøste i Herrens navn, så er det udtryk for, at han ikke har forstået Helligåndens virke i dem. Når kristne kan lade sig trøste ved Herren, er det ikke, fordi Herren har fjernet ulykken, men i stedet fordi han med Helligånden kan stå ved vores side, hjælpe med at bære vores smerte og på sigt lede os gennem sorgen og smerten tilbage til lyset.

Gud sender ikke katastrofer

Jeg er således ganske enig med Holm i, at det er absurd, når troende mennesker mener, at forskellige katastrofer skulle være forårsaget af Guds vrede. Herren dømmer ikke efter vores retsprincipper og kan ikke tillægges vores forståelse af straf og hævn. Julen, påsken og pinsen gav os netop troen på den barmhjertige Gud, der gik i døden for vores synders skyld.

Så at tilskrive katastrofer Guds vrede er lige så forkert, som når Holm mener at kunne bruge de samme katastrofer til at modbevise Guds eksistens. Begge dele er udtryk for den samme misforståelse og menneskeliggørelse af Gud.

I stedet for at slå hinanden i hovedet med katastrofernes og ulykkernes årsag, bør vi søge at forstå og glædes over den rolle, Vorherre kan spille i menneskers liv, hvis han får lov. Hvis vi kan lære at se den treenige Gud som Gud fader, Gud søn og Gud her og nu, så bliver pinsens budskab måske lidt lettere for os alle sammen at forstå.

Charlotte Dyremose er cand.scient.pol, menighedsrådsformand og medlem af Udvalget for folkekirkens styringsstruktur. Desuden tidligere folketingsmedlem (K).