Kommentaren

Dyremose: En gammel country-sang minder mig om, at Gud er med os

Garth Brooks skrev i 1990 kæmpehittet ”Unanswered prayers” (ubesvarede bønner). Et hit, som stadig spilles i USA. Et hit, som får Charlotte Dyremose til at reflektere over sin gudstro. Foto: Laura Roberts/AP

Vi er nødt til at stole på, at Gud er med os i den vej, vi ender på. Også selvom livet ikke går, som vi har regnet med, skriver debattør og tidligere folketingsmedlem Charlotte Dyremose

Da jeg forrige søndag hørte teksten, hvor Jesus siger: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: ”Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det,” faldt mine tanker på en gammel country-sang, jeg altid har holdt meget af.

Vi danskere er frygteligt blufærdige med vores tro og beder som regel kun, når vi er alene. Sådan er amerikanerne ikke. De beder gerne højt og sammen med andre – også så det ofte virker både påtaget og overspillet. Men de kan altså også noget med at være ligefremme og åbne om deres tro. Og derfor er der også plads til mange kloge sandheder om kristendommen i populærkulturens sange.

Garth Brooks skrev således i 1990 kæmpehittet ”Unanswered prayers” (ubesvarede bønner). Et countryhit, som stadig spilles i USA. (Lyt til sangen her.)

I sangen fortæller han, hvordan han sammen med konen møder sin gamle gymnasie-kæreste til en lokal fodboldkamp. Han mindes de mange gange, han har bedt til Gud om, at hun skulle blive hans og lovet, at hvis han bare fik det ene ønske opfyldt, skulle han aldrig bede om andet.

Men her står de så tydeligt forandret i hinandens øjne. Og da han bagefter ser på sin kone, må han takke Gud for de ubesvarede bønner. Sangens pointe er, at Gud ved, hvad han gør, og at de bedste gaver fra Gud faktisk nogen gange er, når man ikke får, hvad man troede, man havde behov for. En sandhed, jeg ofte har følt på egen krop.

Men jeg kunne alligevel ikke slippe tanken om, at både evangelieteksten og ”Unanswered prayer” kan synes noget rosenrøde og lidt for lette, for den, som efter mange bønner alligevel f.eks. mister sit barn til svær sygdom. Lige dér er det rigtig svært at høre teksten om, at vi får, hvad vi beder om. Og det virker helt ulideligt at skulle høre på, at det nogle gange faktisk er bedre ikke at få, hvad man beder om.

Her som så mange andre steder er Bibelens tekster og troen ikke så simpel, som man umiddelbart kan læse sig til i et enkelt tekststykke eller høre i en god sang. Og nej, vi får ikke altid, hvad vi beder om og nej, det ender heller ikke altid lykkeligt, når vi ikke gør. Men pointen er, at vi som mennesker alligevel har brug for at turde sige ”ske din vilje”, som vi gør det i Fadervor (og netop ikke ”ske min vilje”).

Ikke fordi vi altid forstår Herrens uransagelige veje eller altid kan mærke, at det alligevel var bedst for noget. Men fordi vi dermed tør lægge vores liv i Guds hænder og have tillid til, at uanset hvad der sker med os, så er han med os, og han lytter til os. ”Bare fordi han ikke synes at lytte, er det ikke fordi han er ligeglad”, som Brooks synger det.

Vi kan ikke – og vi skal nok heller ikke altid – forstå, hvorfor livet tager den form, det tager. Men vi er nødt til at stole på, at Gud er med os i den vej, vi ender på. Lige så meget som vi har brug for bønnen til at guide os selv og til at kaste vores frustrationer og fortvivlelse i armene på ham, som magter at tage dem på sig.

Forleden kunne vi så oven i købet læse i Kristeligt Dagblad, at forskningen netop kan underbygge verdens ældste dames påstand om, at hendes gudstro har betydning for hendes alder.

Det betyder ikke, at alle troende får lange liv. Men forskningen bekræfter, at stærk og inderlig gudstro på det generelle plan har betydning for menneskers helbred og levetid. Og det er jo meget naturligt.

For når vi tør lægge vores glæder og sorgerne i armene på Gud, så hjælper han med at bære. Så slider vi ikke helt så meget på os selv, og så åbnes vores øjne for troen på og tilliden til, at det også kan gå godt, selvom det ikke altid går, som vi håbede.

Charlotte Dyremose
Cand.scient.pol., debattør og tidligere folketingsmedlem (K)