Kommentar

Stender: "Vi skal ofre os lykkelige"

Troen koster også noget. Vi er her for at ofre os for Gud og hinanden i den ene kærlighedsaktion efter den anden, der kan få Danmark til generobre førstepladsen som verdens lykkeligste folk, skriver sognepræst Poul Joachim Stender. Foto: Leif Tuxen.

Først blev man et offer for sine forældres elendige opdragelse. Så blev man offer for en dårlig lærer i skolen eller for industriens luftforurening. Men vi diskuterer ikke, hvordan vi kan ofre os selv for Gud eller hinanden, skriver sognepræst Poul Joachim Stender

Schweiz og Sverige har overhalet Danmark i at være verdens lykkeligste folk. I 40 lande verden over er indbyggerne blevet stillet spørgsmål som: Er du tilfreds med dit job? Hvordan er dit helbred? Kort sagt: Hvordan går det?

Hvis det passer, at danskerne er verdens tredje lykkeligste folk, hvorfor drikker vi så meget? Føler vi os lykkelige, fordi vi konstant er beruset? I verdens tredje lykkeligste folk er forbruget af lykkepiller fordoblet de seneste ti år.

I Danmark flirter vi ikke længere med hinanden i det offentlige rum. Vi går forbi hinanden som vi var den rene luft. Udenlandske kvinder, der har slået sig ned i Danmark, synes, danske mænd er nogle bonderøve. De hverken åbner dørene for dem, giver dem komplimenter, sender dem blomster eller blinker med øjet til dem. Men danske mænd er ikke bonderøve. De er bare dresseret til ikke at flirte. 

I verdens tredje lykkeligste folk er vi også ekstremt uhøflige. Uhøflighed må have noget med et livsunderskud at gøre. I USA hilser man på hinanden. Man er galant i trafikken og holder tilbage for andre, selv om det ikke er noget man behøver. Man snakker med hinanden i togkupeer og andre steder.

Det er rørende, at vi som folk synes, vi lever i verdens bedste land og har verdens bedste sundhedssystem, verdens bedste uddannelser, verdens bedste forhold. Man skal være glad og stolt af sit land. Men kunne det tænkes, at vi ikke ved bedre? Det kniber for os som nation at få vore unge til at studere i udlandet. De fleste vil helst blive hjemme.

Hvis vi havde flere, der tog til udlandet, ikke bare på de små korte ferier, hvor man desværre ikke når at komme særlig tæt ind i det fremmede lands liv og ånd, kunne de komme tilbage til os med ny inspiration og måske også med et blik for, hvordan vi kan blive et lykkeligere folk. 

Når folk har røget 40 cigaretter hver dag og fået lungekræft, anlægger de sag mod tobaksindustrien. De mener, at de er blevet ofre for en hensynsløs markedsføring af et livsfarligt produkt. Tanken, at de selv skulle være lidt skyld i deres problemer, strejfer dem ikke. Det er kendetegnende for vor tid, at vi betragter os selv som ofre for alverdens ting.

Først blev vi et offer for vore forældres elendige opdragelse. Så blev vi et offer for en dårlig lærer i skolen. Så blev vi et offer for industriens luftforurening. Vi diskuterer ikke så meget, hvordan vi kan ofre os for Gud eller hinanden eller en ide om mere retfærdighed og kærlighed og lykke på jorden. Men vi har et forbillede i Kristus, som ikke udbredte sit budskab ved at lade andre blive ofret. Men ved at ofre sig selv for os. Det er derfor ikke os, der er et offer. Det er Guds søn. Af ham kan vi lære at ofre os for kærlighedens skyld.

I et kærlighedsforhold må man eksempelvis ofre sig for den andens skyld. Den høje skilsmisseprocent skyldes måske, at ingen er parat til at yde et offer nu og da. At opdrage børn er også at ofre sig. Mange ændrer ikke deres levevis, efter de har fået børn. De tager ligeså mange timer på arbejde, som de plejer, dyrker ligeså mange fritidsinteresser, som de havde, før de fik børn. Men det er et offer at have børn. 

Når vi i dag klager over dårlig undervisning på skolerne, elendig arbejdsindsats på offentlige arbejdssteder, skyldes det igen, at man ikke længere er parat til at yde et offer. Et arbejde er andet end arbejdstimer og løn. Det er et kald, hvor man også skal være parat til give sig selv. Troen koster også noget. Vi er her for at ofre os for Gud og hinanden i den ene kærlighedsaktion efter den anden, der kan få Danmark til generobre førstepladsen som verdens lykkeligste folk. Den største lykke er nemlig at gøre andre lykkelige ved at ofre sig for noget af det, som de gerne vil med livet. 

Poul Joachim Stender er præst og skriver kommentaren ved kristendom.dk.