Er folkekirken ved at blive nedlagt?

Hvis man for eksempel justerer på styringen af folkekirkens økonomi, så ateister og medlemmer af ikke-kristne trossamfund ikke længere skal betale - lidt - til folkekirkens præstelønninger, så har de et argument mindre mod eksistensen af folkekirken. Så vil folkekirkeordningen faktisk være mere fremtidssikret, mener kirkehistoriker Kurt Larsen. Foto: Foto:colourbox.com

En lov om en mere fri folkekirke vil styrke folkekirkens placering som et led i det danske samfund, mener udvalgsmedlem og kirkehistoriker Kurt E. Larsen, der her interviewer sig selv om folkekirkens fremtid

Er der ikke noget med, at folkekirken måske snart bliver nedlagt?

Svaret er Nej! Mange har ganske vist fået det indtryk i den offentlige og kirkelige debat. Men virkeligheden er, at politikerne overhovedet ikke kan afskaffe folkekirken. Et lille mindretal i folketinget ville gerne, men de kan ikke gøre det uden en grundlovsændring.

LÆS OGSÅ: Dyremose: Hvordan bevarer vi kirken som en FOLKEkirke?

En sådan er det svært at få gennemført, det kræver blandt andet en folkeafstemning. Da der ikke er udsigt til nogen grundlovsændring i horisonten, vil Grundloven blive stående herunder også ordene: Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.

Har kirkeministeren ikke nedsat en kommission til at ændre på forholdet mellem stat og kirke?

Nej, ministeren for Ligestilling og Kirke har nedsat et udvalg, der skal udarbejde et forslag til en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken. Folkekirken skal altså bevares, det er forudsætningen. Men måske kan den gamle folkekirke styres mere moderne. Det er jo ikke sikkert, at det stadig er bedst at lade Kirkeministeriet arbejde med metoderne fra enevældens tid!

Som det er nu, styres folkekirkens menigheder lokalt ved menighedsråd, valgt af alle folkekirkens medlemmer i sognet. Og på kommunalt plan har folkekirken såkaldte provstiudvalg, der koordinerer økonomien på tværs af sognene i kommunen, så alle folkekirkemedlemmer i kommunen betaler den samme kirkeskat.

LÆS OGSÅ:Kan man få lov at betale mere i kirkeskat?

Men på landsplan har folkekirken ikke noget valgt organ til at prioritere sine udgifter eller til at beslutte om tiden er kommet til en ny salmebog. Da kirken ikke har nogen valgt ledelse på landsplan, hænger afgørelsen på den til enhver tid siddende kirkeminister. En politisk valgt person træffer afgørelsen! Sådan var det i enevældens tid, og sådan er det fortsat. Hvordan er det så gået? Ja, det er faktisk tit gået overraskende godt.

Men er tiden ikke løbet fra, at politikere skal styre kirkens indre forhold?

Det mener jeg. Og en mere moderne og sammenhængende styringsform kan man udmærket gennemføre, uden at ændre på, at vi fortsat har en folkekirke. Der står faktisk i Grundloven, at kirken bør have en egen forfatning, så man kan se, hvem der bestemmer hvad. Grundlovens § 66 siger: Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. En sådan lov er aldrig kommet, men måske er tiden kommet til at indføre en sådan.

Man kunne forestille sig, at udvalget kommer med et forslag til en forfatning for den danske folkekirke. Hvis det sker, er det op til folketinget at beslutte, om der skal vedtages en lov herom. Og hvis de vedtager en lov, der ikke er tilfredshed med, er det op til politikerne at afskaffe den igen eller ændre den.

For vi vil stadig have en folkekirke i landet også efter at politikerne måtte have justeret på dens styreform og givet den en egen ledelse på landsplan med mere selvstyre i indre anliggender.

Men vil en mere fri folkekirke ikke alligevel over tid føre til en adskillelse af stat og kirke?

Måske, for ingen kender fremtiden. Men man kan lige så godt forestille sig, at udviklingen går den anden vej. Hvis man for eksempel justerer på styringen af folkekirkens økonomi, så ateister og medlemmer af ikke-kristne trossamfund ikke længere skal betale lidt til folkekirkens præstelønninger, så har de et argument mindre mod eksistensen af folkekirken. Så vil folkekirkeordningen faktisk være mere fremtidssikret!

Mit bud er: En lov om en mere fri folkekirke vil snarere styrke folkekirkens placering som et led i det danske samfund. Nogle gange må man forandre lidt, for at kunne beholde meget.

Kurt E. Larsen er lektor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet i Aarhus, medlem af kirkeministeriets udvalg for folkekirkens struktur og kommentarskribent ved kristendom.dk.