Feministisk teologi handler om, hvem der fremover tager magten

Feministisk teologi handler om, hvad kirken i fremtiden kan. Det handler om at vise, hvem der har magt, og hvem der tager magt, skriver cand. theol og ph.d. Elisabeth Engell-Jessen

Det eneste, man som teolog og feminist kan være sikker på, er, at man med jævne mellemrum bliver spurgt om, hvad feministisk teologi er, og om den stadig er aktuel. Det er egentlig et godt spørgsmål, for i Danmark fylder den feministiske teologi uendeligt lidt, og det er synd.

Den feministiske teologi er aktuel, fordi vi i teologien brydes med en arv, der direkte eller indirekte kommunikerer, at kvinden er sekundær i forhold til manden. Det kommer mest direkte til udtryk i Bibelen (for eksempel i skabelseshistorien), men også i kirkehistorien og i liturgien. Den arv skal vi kunne tale om. Den skal ud i lyset, studeres og bruges i forskningen. Fordi det at være tavse om noget ikke betyder, det ikke eksisterer, og fordi det gør samtalen mere interessant, når vi også medtænker et kønsperspektiv.

Den feministiske teologi er fremsynet. Dens udgangspunkt er nutiden og fremtiden – ikke, hvad kirken var engang, men hvad den vil være i fremtiden. Vi er ikke bitre halvfjerdsertyper, der med urtete i koppen vil samtlige mandlige provster og biskopper til livs, og vi vil heller ikke omskrive kirkehistorien og redigere mændene ud af den.

Det, vi derimod vil, er at sætte fokus på det, der er blevet overset inden for teologien. Blotlægge de strukturer, som gør, at visse ting eller personer fremhæves frem for andre. Gøre det muligt for alle at blive set og hørt nu og fremover, også selvom de ikke blev set, hørt eller skrevet om tidligere. Den feministiske teologi er dermed inklusiv, ikke eksklusiv. Åben, ikke lukket. Dynamisk, ikke stillestående.

Men hov! Så handler det da ikke bare om kvinder? Så skal alle kunne være med! Ja, det er fuldstændigt rigtigt, og derfor arbejder mange, der interesserer sig for feministisk teologi, også mere bredt med for eksempel kønsproblematikker, queerteori, befrielsesteologi eller global kristendom.

For feministisk teologi handler om magt: hvem, der har magt, og hvem, der tager magt. På den måde kan de analyseværktøjer, vi anvender inden for den feministiske teologi, også bruges i andre sammenhænge, både på universiteterne og udenfor.

Feminismen er ikke en præfabrikeret løsning, men (som den britiske feminist Caitlin Moran siger) en værktøjskasse, som vi kan anvende til at analysere de komplekse strukturer, der er på spil, når det handler om køn.

Dermed bliver den feministiske tilgang noget, man kan anvende i mange situationer: som studerende, når man undrer sig over, hvorfor man primært undervises i, hvad mænd har tænkt, sagt, gjort og skrevet. Som forsker, når man laver udkast til et nyt forskningsprojekt og opdager, hvor mange oversete kvindeskikkelser, der endnu er i kirkehistorien og litteraturen. Som gudstjenestegænger, når man undrer sig over, hvorfor det hele tiden skal understreges, at Gud er ’han.’

Eller som ph.d-studerende, når en ældre underviser kommer hen og siger tillykke med, at ens mand har afleveret sin ph.d-afhandling. Med kommentaren: ”Så behøver du jo ikke skrive din færdig!” (Det gjorde jeg nu alligevel.)

Med få undtagelser undervises og forskes der ikke seriøst i feministisk teologi på de teologiske uddannelser i dag. Det giver de studerende det indtryk, at den feministiske teologi ikke eksisterer, men det gør den – ude i det internationale forskningsmiljø, hvor kønsforskning ikke er et fy-ord, og hvor det er utænkeligt ikke at beskæftige sig professionelt med den.

I Danmark har man i mange år troet, at den slags nok kom af sig selv, men indtil videre har det ikke været tilfældet. Så danske universiteter: kom ind i diskussionen. Det er meget sjovere at være med end at stå udenfor.

Elisabeth Engell-Jessen
Cand.theol og ph.d