LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Kommentaren

Præst: Der er stor mangel på gode børnesalmer

Når det kommer til at finde gode børnesalmer, så er det endda meget svært. Selvfølgelig kan børn engang imellem synge Ingemann, men de har – ligesom voksne – krav på nye gode salmer, der formulerer kristendom, tro og menneskeliv i et sprog, der hører vores tid – og deres alder til, mener sognepræst Hanne Jul Jakobsen. Foto: Møllevangskirken.

Børnene har krav på salmer i et sprog, der appellerer til deres fantasi og tro. De har også brug for salmer, der kan udtrykke deres taknemmelighed, deres frygt og deres glæde, mener sognepræst Hanne Jul Jakobsen

Der bliver i de her år skrevet virkelig mange nye salmer – og også rigtig mange gode. Kun et fåtal i folkekirken vil stadig hævde, at gamle salmer per definition er bedst, og diskussionen, om hvorfor vi overhovedet skal have nye salmer, er vi heldigvis færdige med. I høj grad fordi menighederne har taget mange af de nye salmer til sig, så de i dag er blevet kernesalmer og en uundværlig del af vores gudstjenester.

Præster og menigheder gør krav på gode nye salmer som supplement til de gamle og kendte. Hvorfor? Fordi de formulerer kristendom, tro og menneskeliv i et sprog, der hører vores tid til. Fordi vi har brug for nye ord, nye billeder og nye toner. Fordi den lutherske gudstjeneste er en salmegudstjeneste, og vi har brug for en variation af udtryk.

Vi har i dag flere dygtige salmedigtere, som er leveringsdygtige i forhold til salmer, der kan berige vores gudstjenester, i hvert fald når det kommer til den voksne del af menigheden.

Senest har Forlaget Eksistens udgivet et flot tillæg med 100 salmer fra de sidste tre årtier, som gør det lettere for menigheden at gøre brug af nye salmer i den almindelige højmesse. Det kan godt være en jungle at finde ud af, hvad der findes – og også at sortere i skidt og kanel. Så tak for det! Det er godt og brugbart, at en kompetent redaktionsgruppe har gjort det store arbejde med at udvælge 100 nye gode salmer.

Tillægget kunne uden tvivl have været meget mere omfangsrigt, for der er virkelig mange nyere salmer af både høj teologisk og poetiske kvalitet. Der er grund til at glæde sig over, at alt tyder på, at den stærke danske salmetradition lever i bedste velgående. Desværre er der stort set ingen af vores dygtige danske salmedigtere, der for alvor har kastet sig ud i at skrive salmer til børn. Lad det være en opfordring herfra!

Langt de fleste kirker holder i dag et stort antal børnegudstjenester. Hvorfor? Fordi børn har ret til en gudstjeneste i et sprog og i en form, der tager dem alvorligt som børn. Når det kommer til børnegudstjenester, er det mit indtryk, at kreativiteten er ret stor blandt os præster. Vi gør os umage med at bruge bibelfortællinger, rum og ritualer i børnehøjde.

Egentlig er børnegudstjenesterne overladt uhørt meget til præstens evner og lokale tilfældigheder i forhold til en dansk tradition for autoriserede ritualbøger. Jeg er ikke fortaler for, at vi skal have indført ritualpoliti eller begrænsning af kreativiteten i forhold til børnegudstjenester – men jeg undrer mig over, at området ikke kalder på et mere seriøst liturgi-arbejde. For det er svært at holde gode børnegudstjenester. Svært at finde balancen mellem enkelt og for fladt, mellem tyngde og for svært.

Når det kommer til at finde gode børnesalmer, så er det endda meget svært. Selvfølgelig kan børn engang imellem synge Ingemann, men de har – ligesom voksne – krav på nye gode salmer, der formulerer kristendom, tro og menneskeliv i et sprog, der hører vores tid – og deres alder til.

Når jeg spørger kollegaer, hvad de synger til deres børnegudstjenester, så er det svært at få et klart svar. Ganske enkelt, fordi de ikke er stolte af salmevalget: Repertoiret er begrænset, teologien tynd, gudsbillederne for flade, poesien klichefyldt og melodierne ofte trættende. Det er virkelig svært at finde gode børnesalmer.

Det er en udfordring med salmer til førskolebørn, at de skal være meget enkle. Det fungerer bedst, hvis de er korte, enkle, og der er gentagelser og mulighed for fagter. Jeg forstår godt, at det er svært at skrive en god børnesalme, men vi svigter, hvis vi ikke får løftet den opgave.

Børnene har krav på større salmer i et sprog, der appellerer til deres fantasi og tro. De har også brug for salmer, der kan udtrykke deres taknemmelighed, deres tvivl, deres frygt, deres glæde, og salmer, der kan bringe trøst i et barneliv.

Vi skal give børnene nogle salmer, de kan vokse med. Det er et ansvar at lære børn salmer. Vi husker det, vi synger som børn – det lagrer sig i os, i højere grad end det vi hører. Vi kan ikke kompensere for dårlige børnesalmer med naive gudsbilleder og letkøbte svar ved at tale os fra det i efterfølgende fortælling og prædiken. Salmerne må kunne stå selv. Jeg kender cirka ti børnesalmer, som jeg har det OK med teologisk. Jeg holder cirka tolv børnegudstjenester om året. Stakkels børn.

Hanne Jul Jakobsen er sognepræst og skriver kommentaren ved kristendom.dk.