Kommentaren

Folkekirkens fremtid afgøres af nybagte forældre

Vi skal ikke være overdrevent bekymrede. I sig selv er det positivt, at forældre i dag tager aktivt stilling til, om deres barn skal døbes. Målet er ikke at overtale nogen til dåb, der ikke ønsker det. Og vi skal tro fast på, at Vorherre bærer sin kirke og finder sine veje, mener sognepræst Carsten Haugaard Nielsen. Foto: Privat

Vi skal gøre det let for forældre i forskellige livssituationer at vælge dåb. Det kræver opfindsomhed og vilje til at finde nye veje for, hvor og hvornår dåben kan finde sted, skriver sognepræst Carsten Haugaard Nielsen

For år tilbage sagde man: Forældre føler sig forpligtet til dåb i folkets kirke, men ikke af dåb. I dag føler de sig hverken forpligtet til det ene eller det andet.

Udviklingen i dåbsprocenterne (andelen af døbte på en fødselsårgang) er ikke til at tage fejl af. På landsplan er den de sidste 20 år faldet fra 80 til 63,9 procent – eller med næsten en procent om året – fortæller en ny undersøgelse: ”Dåb eller ej” fra Københavns Universitet.

Læs også: Dåbsprocent falder støt

Men undersøgelserne siger også noget andet. Både dem, der får barnet døbt, og dem, der ikke gør, gør det velovervejet. Spørgsmålet ”Skal barnet døbes?” er et af de spørgsmål, som kommende og nybagte forældre drøfter derhjemme. Og de siger kun ja, hvis det giver mening for netop dem.

Sat på spidsen betyder det, at folkekirkens fremtid afgøres ved nybagte forældres køkkenbord! Spørgsmålet er, om folkekirken er gearet til det, eller om vi endnu arbejder ud fra selvfølgelighedernes paradigme og venter bag den åbne kirkedør på, at folk selvfølgelig dukker op.

Lad mig komme med nogle foreløbige bud på, hvad folkekirkens sogne kan gøre.

Vi skal blive skarpe på, hvad dåben betyder 

Tidligere rektor Eberhard Harbsmeier sagde i en artikel for snart 30 år siden, at vi sekulariserer dåben indefra ved at gøre den til en fejring af livets og slægtens beståen. 

Vi skal gå en anden vej! Vi skal være skarpe på, hvad dåben betyder. Vi skal kunne svare på spørgsmålet: Hvad er dåben? Og hvorfor skal jeg lade mit barn døbe? Det gør vi ikke ved at gentage en traditionel dåbsteologi om syndernes forladelse og genfødsel. Det er ren volapyk for de fleste. Men vi gør det heller ikke ved at nedskrive betydningen af dåben, så dens grundlæggende åndelige betydning forsvinder eller står uklart. 
 
Se tema: Dåb 

Den tyske evangeliske kirke udgav for nogle år siden et fint lille skrift om forståelsen af dåben og om dåbens praksis. Her redergøres der grundigt for dåbens teologisk betydning, Dernæst peges der på en tredje vej: At knytte til ved forældrenes motiver til dåb og ved deres egne tanker om den. Og så forbinde dem med klassisk dåbsteologi. 

Det er ikke let! På den baggrund peger det tyske skrift på, at dåbskatekesen, oplæring om dåben, er en af kirkens vigtige opgaver. 

I alt fald: Der er brug for at udvikle en holdbar dåbsteologi og dåbspædagogik, der knytter til ved dåbsforældrenes erfaringer og tanker. Vi skal kunne svare klart og relevant på, hvad dåben er og nytter! 

Vi skal være med ved nybagte forældres køkkenbord 

Kan vi som folkekirke spille en rolle i de afgørende overvejelser for kommende eller nybagte forældre? Lad mig pege på en række muligheder: 

- Hvis forældrene – eller en af dem - har været involveret i kirken som barn, har det betydning, om de vælger dåb til deres barn, siger undersøgelsen fra København. Vi kan derfor i de kommende år ikke prioritere kirkens arbejde med børn højt nok! Mini-konfirmander, skole-kirkesamarbejde, institutioner, klubber og børnekor skal i toppen af prioriteringerne i sognene. 

- Vi kan bruge babysalmesang mere aktivt som et kirkeligt og ikke kun et kulturelt tilbud, herunder til samtale om dåben. Går man til babysalmesang, bør det inkludere samtaler om dåb. 

- Vi kan være mere offensive i forhold til førstegangsgravide par. Hvorfor ikke tilbyde eksmepelvis kirkelig rådgivning om det at blive forældre eller før-fødselsgrupper for mødre eller fædre? Det kan enten ske i samarbejde med andre, der arbejder med forberedelse af forældre til fødsel og det nye barn, eller som et nyt kirkeligt tiltag. 

- Vi skal have tunet hjemmesider, videoer, facebook og PR materiale, så de giver flere oplysninger end: ”Du skal henvende dig på kirkekontoret for at bestille dåb…” Det er blandt andet her vi skal være skarpe på dåbens betydning og mulighed og få de gode fortællinger om dåb i kirken ud. Når fødslen er meldt, bør alle forældre, som er medlem af folkekirken, få information om dåben. 

- Og så skal vi brainstorme sammen om det her! Jeg noterer med glæde, at også Landsforeningen af Menighedsråd har fokus på dette område. 

Vi skal give gode anledninger til dåb 

I den tyske kirke har man eksperimenteret med dåbsfester, hvor kirken tilbyder både dåb og dåbsfest. De har også tilbudt det til dem, der ikke fik deres børn døbt som helt små, hvor barnet nu er blevet tre eller fem, og forældrene gerne vil have det døbt alligevel. 

Måske skal vi ikke gøre det samme, men vi skal gøre det let for forældre i forskellige livssituationer at vælge dåb. Det kræver opfindsomhed og vilje til at finde nye veje for, hvor og hvornår dåben kan finde sted. 

Endelig skal der arbejdes med, at konfirmand- og voksendåb får en liturgi og form, der indbyder til, at konfirmand- og voksendåb er en naturlig del af kirkens liv. 

Vi skal ikke være overdrevent bekymrede

Men skal vi alt det her? Skal vi agere som en virksomhed, der er ved at tabe sit kundegrundlag? 

Vi skal ikke være overdrevent bekymrede. I sig selv er det positivt, at forældre i dag tager aktivt stilling til, om deres barn skal døbes. Målet er ikke at overtale nogen til dåb, der ikke ønsker det. Og vi skal tro fast på, at Vorherre bærer sin kirke og finder sine veje. 

Læs også: Sognepræst: Vi skal arbejde for at få udmeldte tilbage i folkekirken 

Det nytter på den anden side heller ikke, at vi står ”sikre på vor arv og løn” i kirkedøren og venter på dem, der ikke kommer. Vi skylder danske unge, at de har det bedste beslutningsgrundlag for at vælge dåben til. Eller fra! Og så skal vi give dem, der ønsker dåb, gode muligheder for det. 

Og her gør du det ikke godt nok, folkekirke! Endnu… 

Carsten Haugaard Nielsen er sognepræst og skriver kommentaren ved kristendom.dk.