Kommentaren

Fri os fra kirkeligt bullshit

Hele den der New public Management tænkning, som har hærget det offentlige de seneste mange år – og som flere har erklæret død, men som alligevel er temmelig sejlivet, den har vi i vid udstrækning kunne holde uden for kirkens døre med korstegn, ånd og evangelium. Men det er svært. Målstyring, evalueringer og Excelark ligesom kryber ind og sætter sig på kirkebænkene, skriver sognepræst Hanne Jul Jakobsen. Foto: Møllevangskirken.

Der er masser af floskler i folkekirken, og her tænker jeg på ledelsesfloskler eller kommunikative floskler. Det er kirkeligt bullshit. Fri os fra det, skriver sognepræst Hanne Jul Jakobsen.

Ideen til ”Bullshit Bingo” er efterhånden udviklet for en del år siden. Sikkert af en medarbejder i det private erhvervsliv, der har siddet til lidt for mange kurser og hørt om strategiske kompetencer og innovation.

Det kan blive for meget, selv i brancher der tjener gode penge på varm luft. Bullshit Bingo går i al enkelhed ud på, at man, når man er på kursus eller til møde, medtager en plade med alle de ord, som man er træt af at høre. Pladen tager man så diskret frem, og når kursuslederen har sagt alle de ord, der skal til, for at man har pladen fuld med udtryk som ”aktiv porteføljepleje”, ”samspil med interessenter” og ”kompetenceudvikling”, så råber man ”Bullshit Bingo!”
 
Den slags plader bruger vi ikke i folkekirken, men det kunne nok være meget forfriskende, hvis vi gjorde. Vi har også i kirken vores buzzwords og mere eller mindre intetsigende mantraer. Selvom de dog trods alt er nogle andre end i erhvervslivet. Jeg gik ind på henholdsvis Landsforeningen af Menighedsråd og Præsteforeningens hjemmesider. Begge steder søgte jeg på ordet ”Innovativ”, og begge stedet fik jeg svaret: ”Din søgning på ”innovativ” gav 0 resultater”. Det er sjovt!

Folkekirken er ikke indbegrebet af innovation. Det forestiller jeg mig nu heller ikke, at der er nogle der mener. Folkekirken halter altid sådan lidt bagefter alle andre. Sådan må det være, når vi er bærere af så lang en tradition og så stor en historie som den kristne. Det betyder selvsagt ikke, at folkekirken ikke kan eller skal tænke nyt og altid søge at være relevante. Men det er noget andet. Og der er veje, andre går, som folkekirken ikke skal gå.

Hele den der New public Management tænkning (måde at drive offentlige virksomheder med det formål at effektivisere efter forbillede fra det private erhvervsliv, red.), som har hærget det offentlige de seneste mange år – og som flere har erklæret død, men som alligevel er temmelig sejlivet, den har vi i vid udstrækning kunne holde uden for kirkens døre med korstegn, ånd og evangelium. Men det er svært. Målstyring, evalueringer og Excelark ligesom kryber ind og sætter sig på kirkebænkene.
 
Der er mange forhold i kirkens arbejde, der ikke kan måles, og som dermed let forsømmes når vi skal sætte os målbare mål. Der er en væsentlig del af kirkens arbejde, som ikke skal være effektivt, hvis det skal være godt. Hjemmebesøg, sjælesorgssamtaler, en stor del af det diakonale og sociale arbejde, præstens fordybelsestid etc. det mister sin egentlige værdi, hvis det skal måles.

Det er et krav, at vi som menighedsråd har en vision, når vi laver budgetter. Det er svært. Vores er i hvert fald ret intetsigende, for vi er så bange for ligesom ikke at få det hele med. Sådan tror jeg det er mange steder. Vi skriver en eller anden forblommet floskel om ”at vi vil være kirke for børn, unge, gamle, enlige mødre, udsatte, flygtninge, indvandrere, rygere og dem der er glade for dyr”. Det er spild af både tid og papir. I virkeligheden bruger vi jo bare pengene der hvor det giver mening.

Der er masser af floskler i folkekirken, og her tænker jeg ikke på evangeliske floskler om frelse og barmhjertighed. Nej, her tænker jeg på ledelsesfloskler eller kommunikative floskler. Hvis jeg skulle lave et kirkeligt Bullshit Bingo, så ville der kommer til at stå fx ”Mere kirke for pengene”, ”Kirke med plads til alle”, ”Kirke i øjenhøjde” og ”kirke i den nye virkelighed”.
 
Dem støder jeg på igen og igen, og de er meningsløse. Ingen af dem kan bestå ”modsat-testen”. Det giver ingen mening at tale om ”Mindre kirke for pengene”, ”kirke med plads til få”, ”Nedladende kirke” eller ”Kirke i den gamle virkelighed”.

Det er kirkeligt bullshit, og fri os fra det.

Hanne Jul Jakobsen
Sognepræst
Skriver kommentaren ved kristendom.dk
 

Andre læser lige nu