Glædelig valdemarsdag - og fred være med vores symboler!
Når korset i flaget går til tops på valdemarsdag, har det for nogle en religiøs betydning, for andre en national betydning, og for nogle er det måske blot et symbol på noget festligt, skriver debattør Charlotte Dyremose
I dag går korset til tops. Det er valdemarsdag, hvor vi fejrer Dannebrog – det røde sejl med det hvide kors, som ifølge legenden faldt ned fra himlen og gav Valdemar Sejr medvind på korstoget i Estland.
Dannebrog er verdens ældste nationalflag. Og vores nordiske broderfolk har korstegnet på deres flag efter vores. Det kan vi godt være stolte af.
I en tid, hvor symboler er meget til debat, er det værd at dvæle ved Dannebrog og dets symbolværdi. Symbolet på danskhed og danskere – noget, som alle danske kan tillade sig at være stolte af. Derfor er det også smukt, at flaget har fået plads i Folketingssalen. Dannebrog er en pryd, og vi danskere har tradition for at bruge vores flag langt mere, end andre folkeslag bruger deres. Vi sætter det i kagen, på træet og vi hænger det op alle vegne.
Desværre bærer debatten om symboler præg af frygt og forbudstrang. Det debatteres heftigt, om nogen har taget patent på vores flag. Og særligt de religiøse symboler er man pludselig blevet bange for. Dommere må ikke længere bære religiøse symboler, det drøftes om også sundhedspersonale skal forbydes at bære dem, og ateisterne kræver begravelsespladser uden religiøse symboler.
Men de færreste synes at have gennemtænkt konsekvensen af denne forbudstrang. Ønsker man også et forbud mod korset i vores flag? Eller i vores pas? Eller i kongehusets – og dermed også politiets – logo?
Vi er en gammel kristen nation. Vores symboler er præget af vores kulturarv. Derfor har korset ikke bare en kristen, men også en kulturhistorisk plads mange steder i vores samfund. Steder, som vi tager så meget for givet, at vi sjældent skænker det en tanke. Vi kunne gennemgå dem alle med en tættekam og fjernet korset fra det hele i lighedens eller ensliggørelsens navn. Men vi ville blive fattigere af det. Fattigere på ånd, på kultur og på tradition.
Sværere bliver det straks, hvis vi i lighedens navn også skal fjerne alle andre religiøse symboler fra det offentlige rum. For virkeligheden er jo, at rigtig mange symboler har religiøs betydning i en eller anden sammenhæng. Tag bare kristendommen, hvor også for eksempel duen, fisken og skibet har religiøs betydning. Og både i store og små religioner har en lang række andre symboler religiøs betydning for dem, som tillægger dem én.
Det er derfor i praksis fuldstændig umuligt at fjerne alle religiøse symboler fra mennesker, samfund og begravelsespladser. For symbolerne er alle vegne som udtryk for vores tro, kultur, traditioner og historie – og vi tillægger dem alle noget forskelligt alt efter vores egen forståelse af virkeligheden.
At symboler kan have forskellig betydning for forskellige kulturen er hagekorset nok det bedste eksempel på. Her i Europa tænker vi straks på nazismen. Men indenfor buddhismen er hagekorset et lykketegn. Det samme tegn er altså for den ene et politisk symbol og for den anden et religiøst.
Ying og yang er for nogle kinesere et religiøst tegn, mens mange i det moderne vesten ser det som et tegn for balance, men uden religiøs betydning. Skal vi rense vores samfund for religiøse symboler, må vi derfor ud i en ordentlig omgang storvask, hvor barnet nødvendigvis også må ud med badevandet.
Når korset i flaget går til tops på valdemarsdag, har det for nogle en religiøs betydning, for andre en national betydning, og for nogle er det måske blot et symbol på noget festligt. I stedet for at finde på nye kreative forbud bør vi finde fælles glæde i, at vi alle som mennesker har brug for symboler uanset at vi tillægger dem forskellig betydning.
Glædelig valdemarsdag og fred være med vores symboler.
Charlotte Dyremose
Debattør, cand.polit og tidligere folketingsmedlem (K)