Kommentaren

Dyremose: Lad os bruge reformationsåret til at oplyse om kirkens betydning

Som lutheranere har vi en åben kirke, hvor der er adgang for alle uanset deres tro eller mangel på samme, skriver tidligere kirkeordfører Charlotte Dyremose. Foto:Leif Tuxen.

Vi bør bruge reformationsåret til primært at række ud til ateistiske, muslimske og kulturkristne danskere og oplyse om kirkens og kristendommens betydning og styrke, mener debattør Charlotte Dyremose

Kan man fejre reformationen sammen med paven? Sådan har et af spørgsmålene lydt i forbindelse med pavens besøg i Lund. Selvfølgelig kan vi lutheranere fejre reformationen med alle, som vil være med til at fejre den. At paven føler, at han har noget at fejre, må stå for pavens regning.

Jeg glæder mig over reformationen, og vil gerne fejre den med dem, som vil være med. Skal vi så forene katolikker og protestanter? Nej, hvorfor skulle vi dog det? Vi er jo grundlæggende teologisk uenige. Men vi har i den grad brug for at slutte fred og vælge vores kampe med omhu.

Det er på tide, at verdens kristne forstår, at nok er vi forskellige og har forskellige syn på kristendommen, men vi er dog alle kristne. Missionsindsatsen bør derfor reserveres til de mange milliarder af ikke-kristne verden over og til dem, der måske nok kalder sig kulturkristne, men som aldrig har fået fodfæste i den kristne tro. Til det formål giver det sig selv, at samarbejde om diakonalt arbejde må være muligt kristne imellem uanset vores forskelle.

Vi må lære at bakke hinanden op også i missionsopgaven ud fra devisen ”hellere katolik eller ortodoks end ateist”. Det synes åbenlyst, men har historisk ikke altid været virkeligheden. Det kan aldrig skade os lutheranere, at paven deltager i vores fest. Vi tror jo ikke på, at han er andet og mere end os andre.

Som lutheranere har vi en åben kirke, hvor der er adgang for alle uanset deres tro eller mangel på samme. Ud fra den devise er mennesket bag paven naturligvis velkommen i en luthersk sammenhæng. Det gælder også til nadveren, hvor vi protestanter godt kan dele nadverbord. Om katolikkerne kan, må de rode med.

Vores opgave i reformationsåret må være at vise åbenhed, storsind og tolerance uden at gå på kompromis med troens indhold. Og så kan vi glæde os, når vores katolske medkristne kan gøre det samme.

Åbenlyst er det, at folkekirkens største problem ikke er forholdet til katolikkerne. Som folkekirke har vi brug for at række ud. Det er fint, at det skaber opmærksomhed, når der rækkes ud katolikker og protestanter imellem. Men vi bør i høj grad bruge reformationsåret til primært at række ud til de ateistiske, muslimske og kulturkristne danskere. Lad reformationsåret blive en anledning til oplysning om kirkens og kristendommens betydning og styrke. Lad os bruge det næste år til ikke bare at skabe mest mulig opmærksomhed om, at vi har en luthersk kirke i Danmark, men i særdeleshed hvorfor vi har den.

Undersøgelse på undersøgelse har vist, at de fleste danskere er glade for folkekirken og gerne vil bakke den op. De viser også, at danskerne bekender sig til kulturkristendommen og mener, at kirkens og kristendommens betydning er vigtig i Danmark. Desværre fremgår det ligeledes, at alt for få danskere ved, hvorfor og hvordan kirke og kristendom har været afgørende i Danmark – og langt mindre hvorfor den bør være det i deres daglige liv her og nu i en moderne virkelighed.

Mange svarer, at de er ”troende på deres egen måde”. Med andre ord mangler de kendskab til både rammer og indhold i den kristendom, som de trods alt godt ved, har betydning. Kulturkristendom kan være godt for mange ting. Men uden den egentlige lutherske kirkekristendom til at holde fast i både rammer og indhold vil der ganske hurtigt ikke være en kulturkristendom tilbage at bygge samfund og fællesskaber op på.

Vi kan derfor bruge reformationsåret og pavens tilnærmelser til at vise, at nok kan vi række hånden ud og stå side om side med kristne, som tænker anderledes end os. Men det er ikke og bliver aldrig lige meget, hvilken form for kristendom, man bekender sig til.

Charlotte Dyremose er cand.scient.pol, menighedsrådsformand og tidligere kirkeordfører for De Konservative. Hun skriver kommentaren på kristendom.dk.