"Jeg håber, at også hjemløse kan få en værdig afsked"

arkiv, udenrigsminister Lene

Enhver borger i vort samfund er for mig at se skabt i Guds billede - og skal elskes, respekteres og behandles som sådan, skriver sognepræst Asser Skude. Foto: Ulrik Jantzen Denmark / Scanpix

For mig at se er det fattigdom og forarmelse på mange planer, når man ikke som slægtning kan magte en værdig afsked for sig og sine, skriver sognepræst Asser Skude, der har taget initiativ til et 'hjemløsetestamente'

Hvordan kan vi give de svageste i vores samfund den bedst tænkelige sidste rejse?

Der gøres allerede meget, men det kan stadig blive bedre. Det siger min erfaring gennem de seneste 10 år med arbejde blandt Københavns hjemløse, dels gennem Gjaestebud, dels gennem mit virke for byens hjemløse som sjælesørger og præst.

For præcis to år siden lanceredes de hjemløses årskalender 2011, hvor jeg var post-up som præst for hjemløse og her fortalte jeg om det testamente, jeg har taget initiativ til. Det er et testamente som er tænkt som vejledning og hjælp for den hjemløse til at forberede sig på sin sidste rejse.

LÆS OGSÅ:
Hvad siger Bibelen om døden?

De fleste hjemløse bliver ikke særlig gamle. Derfor kan deres ønsker om den sidste rejse ikke forberedes for tidligt. Desværre har jeg oplevet at stå med pårørende, som ikke vidste, hvad afdødes ønsker var og som ikke kunne overskue at stå med en begravelse selvom der var tale om en nær slægtning: far eller mor, søn eller datter, bror eller søster.

For mig at se er det fattigdom og forarmelse på mange planer, når man ikke som slægtning kan magte en værdig afsked for sig og sine.

Min erfaring siger mig, at det ikke behøver være sådan. Der skal faktisk ikke så meget til for at sikre at alle får en værdig afsked det kræver blot at man skriver sine ønsker ned mens tid er.

Så er der ikke så mange uafklarede spørgsmål og så vil myndigheder, bedemand og præst lettere kunne tilrettelægge højtideligheden i afdødes ånd.

Hjemløsetestamentet
Mit initiativ går ud på, at den hjemløse udfylder sine personlige ønsker til den sidste rejse. Disse ønsker er oftest ret uskyldige og lige til at opfylde uden at højtideligheden på nogen måde får latterlighedens skær.

Testamentet er tænkt til at ligge fremme til hjemløse, hvor de færdes - på væresteder mm. Øverst på testamentet udfylder den hjemløse sit kaldenavn eller gadenavn samt fødselsdag og år sådan at det bliver let at finde testamentet, når der bliver brug for det.

I testamentet har den hjemløse taget stilling til f.eks. brænding eller jordfæstning, gravsten, evt. indskrift eller ingenting samt alle de øvrige forhold i forbindelse med afskeden:

Skal der medvirke præst eller ikke, hvem inviteres eller ikke: Kommer venner, familie eller skal højtideligheden ske uden at blive offentliggjort? Hvorfra holdes højtideligheden, hvilke salmer synges, hvad læses der fra Biblen, er der andre særlige ønsker, hvor skal kisten ned eller hvor skal urnen sættes ned og hvad skal der stå på gravstenen? Og hvem skal have HUS FORBI sælger-tasken, sælgertøjet, hvem skal have hunden eller Christiania-cyklen osv.?

LÆS OGSÅ: Hvad sker der efter døden?

Grundlæggende tror jeg tror på et samfund, hvor enhver borger vil få samme rettigheder opfyldt uanset økonomisk baggrund, social status og politisk tilhørsforhold. I alle forhold igennem livet men altså også i forbindelse med den sidste rejse.

Alle er skabt i Guds billede

Enhver borger i vort samfund er for mig at se skabt i Guds billede og skal elskes, respekteres og behandles som sådan. Det gælder høj, som lav, gammel som ung, rig som fattig - og det gælder altså også for udsatte borgere, som f.eks. hjemløse.

Mit håb for fremtiden er, at også hjemløse kan få en værdig afsked, når den tid kommer med venner og familie. En af forudsætningerne er blot at de har sørget for at formulere og nedskrive deres sidste vilje.

Så vil det fremadrettet være nemmere for bedemand, kommune, familie, venner og præst og kirke at tage hånd om den hjemløses sidste rejse

Jo mere vi kender til den udsattes ønsker for den sidste rejse, jo bedre kan vi tilrettelægge højtideligheden ligesom det gælder for enhver borger i samfundet.

Asser Skude er sognepræst og kommentarskribent ved kristendom.dk. Læs hans blog her.

For uddybende uddybende kommentarer om testamentet, se interview til TV2/Lounge her.