Katharina foretrak den himmelske brudgom

Cranach, Lucas the Elder, 1472-1553. "The Martyrdom of St Catherine of Alexandria", 1506. ...

Min favorithelgen er Katharina af Alexandria. Og det er hun af flere grunde. Først og fremmest fordi hun ifølge legenden var en meget klog kvinde, der omvendte 50 hedenske filosoffer til kristendommen. Dernæst fordi hun var en meget smuk kvinde, som gjorde den byzantinske kejser så forelsket, at han først ville ægte hende til venstre hånd og dernæst til højre. Slutteligt er Katharina min yndlingshelgen, fordi hun var en meget ærbar kvinde, fortæller sognepræst Anne-Mette Gravgaard. Scanpix

Da Katharina af Alexandria ikke ville giftes med kejseren, blev hun lagt på hjul og stejle, men i stedet for at sønderdele Katharina knustes hjulet og splinterne dræbte 4000 adelige, hedenske tilskuere, fortæller sognepræst og kunsthistoriker Anne-Mette Gravgaard

Min favorithelgen er Katharina af Alexandria. Og det er hun af flere grunde.

Først og fremmest fordi hun ifølge legenden var en meget klog kvinde, der omvendte 50 hedenske filosoffer til kristendommen. Dernæst fordi hun var en meget smuk kvinde, som gjorde den byzantinske kejser så forelsket, at han først ville ægte hende til venstre hånd og dernæst til højre efter at have halshugget sin ægtehustru og brændt hendes bryster med glødende jern.

Slutteligt er Katharina min yndlingshelgen, fordi hun var en meget ærbar kvinde, der standhaftigt foretrak den ”himmelske, evigt elskende hyrde og smukke brudgom” for den ”jordiske, dødelige og grimme”! Alle tre egenskaber, klogskab, skønhed og ærbarhed, sætter jeg højt, hvorfor jeg også har opkaldt min ældste datter efter denne prægtige helgen, som sandsynligvis aldrig har levet.

Historien om Katharina af Alexandria, som vi kender den fra den ortodokse kirke (Simeon Metaphrastes’ Menaion fra 9. århundrede) og den katolske kirke (Jacob de Voragines Legenda Aurea fra 13. århundrede), er som følger:
 
Katharina var datter af den lokale kong Kostus af Alexandria, dengang Maximian var kejser over det Østromerske rige (cirka år 306). Hun var rig, yderst veluddannet, 18 år og som sagt meget smuk. Og således vel interessant for kejseren på mere end én måde.

Men Katharina var også kristen og prøvede at tale den byzantinske kejser fra at tvinge hendes kristne landsmænd til at ofre til de hedenske guder i templerne. Kejseren blev så benovet over hendes argumentation, som gik ud på, at han jo blot i templerne ærede det menneskeskabte, medens han ved at betragte naturen med dens mængder af undere burde forkaste de menneskeskabte guder til fordel for den ene usynlige Skabergud.

I følge overleveringen bestod Katharinas argumentation af syllogismer (for eksempel: hvis A er lig med B, og B er lig med C, er A lig med C), og hendes tale var så dialektisk og så fyldt med allegorier, at kejseren selv måtte give op og tilkalde sit riges 50 klogeste mænd med den hensigt at få kongedatteren til at ægte ham som anden hustru efter - naturligvis - at have frasagt sig kristendommen.

Men det omvendte skete. De 50 lærde filosoffer kom rejsende fra alle provinser i det kæmpestore byzantinske rige. Da de så, at det var en kvinde, de var udset til at disputere med, blev de både skuffede og rasende. Men kejseren formåede at få dem til at blive, og i løbet af føje tid og megen sofistisk argumentation fra den kløgtige Katharina var alle 50 filosoffer blevet kristne.

Kejseren fik dem brændt levende, alt imedens de selv, som gode martyrer, modtog deres himmelske dåb.
 
Katharina blev som en konsekvens heraf indespærret i et fængsel uden mad og vand (under hendes fængsling blev fængselsinspektøren og hans 200 soldater kristne). Medens kejseren var på rejse andetsteds, besøgte kejserinden Katharina, som blev holdt i live af en due, der hver dag bragte hende himmelsk føde.

Katharinas samtaler med kejserinden førte til kejserindens omvendelse til kristendommen og desværre dermed også til hendes henrettelse. Selvom kejseren herefter ønskede at gøre den skønne Katharina til sin lovformelige kejserinde, foretrak hun atter engang den ”himmelske, evigt elskende hyrde og smukke brudgom” for den ”jordiske, dødelige og grimme”.

Dette fik endelig kejseren til at lægge Katharina på hjul og stejle, men i stedet for at sønderdele Katharina knustes hjulet og splinterne dræbte 4000 adelige, hedenske tilskuere.

Herefter lod Kejser Maximian Katharina halshugge, og ud af hendes blodårer sprang ikke stråler af rødt blod, men af hvid mælk. Engle bragte senere hendes legeme til Sinaibjerget, hvor klosteret her i 800-tallet fik hendes navn. Katharinas himmelske fødselsdag, det vil sige hendes dødsdag, er den 25. november og hendes attribut er det hjul, som ikke dræbte hende, men 4000 hedninge, det sværd, som hun døde ved og en bog og en fjerpen som et udtryk for hendes store visdom.
 
Som et kuriosum kan jeg berette, at jeg i 1977 på et ortodokst præstekontor i Thessaloniki har set det yderste led af Katharinas lillefinger. Præsten var netop hjemkommen fra Katharinaklostret på Sinai og havde fået denne relikvie med hjem som gave til sin egen lille kirke af samme navn. 

Anne-Mette Gravgaard er kunsthistoriker og sognepræst.