Kristi himmelfart viser os alliancen mellem himmel og jord

Det er specifikt og kendetegnende ved den kristne tro - og det er en blasfemisk tanke for andre religioner - at Gud skulle kunne blive menneske og blev det, mener sognepræst Asser Skude. Foto: Malene Korsgaard

Kristi himmelfart handler om det både himmelske og jordiske møde, som er skabt mellem Gud og verden, da Gud blev én af os, skriver sognepræst Asser Skude

For ni år siden - i maj 2004 - var der kongeligt bryllup. Danmark stod bogstaveligt talt på den anden ende: Brylluppet stod mellem en helt almindelig pige, Mary, på den ene side og på den anden side Hans Kongelige Højhed, Kronprinsen. Det var næsten som et eventyr. Måske netop derfor var det enestående. Fordi det var et bryllup imellem to forskellige verdener: Kronprinsen med blåt blod i årene og en almindelig pige, som lige så godt kunne være naboens datter.

Den ophøjede kronprins med de mange pligter og det store ansvar, som skulle giftes med Mary, den søde, men også meget almindelige pige. Sagt lidt forenklet: Den mægtige, som skulle mødes med den lille. Måske netop, fordi forskellen imellem de to var så indlysende og mægtig, gjorde det kun eventyret endnu bedre.

For der skulle skabes en alliance mellem to ellers fra hinanden fjerne verdener: Det særlige skulle mødes med det almindelige og derved blev det noget nyt og særligt derved, det blev på én og samme tid ualmindeligt og dog almindeligt: På én gang ophøjet, på én gang afslappet og tilbagelænet. På én gang noget historisk, på én gang noget hverdagsagtigt. På én gang noget, som alle kunne forholde sig til for den unge kvinde var en helt almindelig pige, og den unge herre lignede en hvilken som helst anden ung mand, som skulle møde sin tilkommende, nervøs og lykkelig som var han, ligesom enhver anden brudgom, som står og venter på sin brud. På den anden side et var det et bryllup uden sammenligning, uvirkeligt og overdådigt med al den pomp og pragt, tilskuernes antal, de mange fine gæster, karetkørselen bagefter, middagen om aftenen og fyrværkeriet på slottet midnat.

Netop fordi to verdener mødtes - og kunne forenes - så opstod en hybrid med det bedste fra begge verdener. Og mange ventede på, om det kunne lade sig gøre. Og mange ønskede, det skulle kunne lade sig gøre. Og mange ville gerne, at det skulle ske. Og fordi disse to verdener så at sige smeltede sammen til en ny verden i det øjeblik de to hovedpersoner fik hinanden: Mange drømme, håb og ønsker blev opfyldt.

Kristi himmelfart: det højes møde med det lave
Sådan var det også noget ganske særligt, der skete, dengang da Gud, som er ophøjet, satte sig for at forbinde sig med denne verden. Dengang da det høje skulle mødes med det lave. Dengang da Gudfader sendte sin Søn til verden. For at lade himmel og jord mødes. Da Gud blev én af os i Jesus Kristus. På én gang ophøjet, på én gang helt almindelig, som du og jeg.

Kristi himmelfart handler om det både himmelske og jordiske møde, som er skabt mellem Gud og verden. Kristi himmelfart er evangeliet om den særlige forbindelse, der derved er opstået imellem himmel og jord, mellem Gud og mennesker. Det er en forbindelse så stærk, at den er utænkelig i enhver anden trosretning; hverken islam eller jødedom accepterer troen på, at Gud er blevet menneske.

Netop dette særlige, at Gud er blevet menneske, er ikke nogen svaghed eller gudsfornægtende tanke, men derimod en styrke og unik egenskab i den kristne tro. Gud er både ophøjet og steget ned. Det er det, som kristne teologer kalder to-naturlæren, dels Guds guddommelige natur dels Guds menneskelige natur.

Det er specifikt og kendetegnende ved den kristne tro og det er en blasfemisk tanke for andre religioner - at Gud skulle kunne blive menneske og blev det. Og dog blev Gud menneske i kød og blod. Gud blev én af os og vandrede iblandt os. Og Guds søn viste sig for mange, selv efter sin død, hvor han i fyrre dage vandrede iblandt dem og viste sig for dem som den opstandne, indtil Han fór til himmels.
Fordi Han blev sendt fra sin himmelske fader til denne jord, fordi Han kom ned fra himlen, var Han også nødt til at vende tilbage dertil og det skete som bekendt i dag, fyrre dage efter opstandelsen påskemorgen.

Glædelig Kristi himmelfart!

Det er specifikt og kendetegnende ved den kristne tro - og det er en blasfemisk tanke for andre religioner - at Gud skulle kunne blive menneske og blev det, mener sognepræst Asser Skude. Her ses Kristi Himmelfart, som maler Giotto Scrovegni (1266-1337) forestillede sig den. Foto: Wikimedia Commons