Kristne forventer faktisk Jesu genkomst

Før Jesu fødsel var der nok også en jøde eller to, som var ved at opgive håbet. Det var 1.000 år siden, Gud havde givet løfterne til David. Men Gud holdt ord, og Jesus blev født, da tidens fylde kom. Gud er den samme. Han vil også holde sine løfter til os om Jesu genkomst, mener generalsekretær Robert Bladt. Foto: Privatfoto

Tænk, hvis Jesus ikke kommer igen. Tænk, hvis der ikke er nogen dom. Hvilken frygtelig tanke. Så bliver denne tidsalder jo ved. Krigene bliver ved. Sygdommen vil ingen ende få. Ondskab, korruption, undertrykkelse. Alt sammen vil det fortsætte, skriver Robert Bladt, generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende

Adventstiden er kirkens forberedelsestid til jul. Adventsgudstjenesternes bibellæsninger fokuserer på Jesu genkomst og den dom og genoprettelse, som vil finde sted i forbindelse med Jesu genkomst. Denne side af den kristne bekendelse giver ofte anledning til intern debat i kirken.

Således også i år, hvor man den 8. december kunne læse i Kristeligt Dagblad, at en biskop, en professor og flere præster beroligende fortæller, at der ikke er noget at frygte, selv om prædiketeksten til 2. søndag i advent handler om dommedag, undergang og Jesu genkomst.
De almindeligste måder at forholde sig til de bibelske domstekster ridses op i artiklen:

1. De tegner et billede af en verden præget af vold, død og ødelæggelse
2. De skal forstås nutidigt om vores liv med hinanden, som vi skal stå til regnskab for
3. Teksterne stammer slet ikke fra Jesus, men er lagt Jesus i munden af de første kristne

LÆS OGSÅ:
Jüngel: Kristne kan godt glæde sig til dommedag

Selv om det er meget almindeligt, at teologer tolker Det Nye Testamentes domstekster på denne måde, er det yderst problematisk. Der findes ikke ret mange kapitler i evangelierne, hvor evighedsperspektivet er fraværende. En direkte henvisning til Jesu genkomst og dommedag er også meget fremherskende. Ved en hurtig optælling i Lukasevangeliet kommer jeg frem til, at otte af Jesu lignelser handler om dommedag. Og i Jesu forkyndelse støder vi på henvisninger til hans genkomst og dommedag i 11 af Lukasevangeliets 24 kapitler.

Dommedagstemaet er ikke lagt i munden på Jesus
Hvis temaet om Jesu genkomst og dommen stammer fra de kristne og ikke fra Jesus selv, må evangelierne være gennemgribende manipuleret. Det er der dog intet, som tyder på. Ingen af de tilgængelige tekstvidner antyder, at der skulle være tvivl om ægtheden af domsteksterne.

LÆS OGSÅ:Dommedag bliver gjort til et tv-show

Ifølge Kristeligt Dagblads journalist skulle bortforklaringerne af Bibelens domstekster have til formål at berolige. Jeg har det faktisk lige modsat. Tænk, hvis Jesus ikke kommer igen. Tænk, hvis der ikke er nogen dom. Hvilken frygtelig tanke. Så bliver denne tidsalder jo ved. Krigene bliver ved. Sygdommen vil ingen ende få. Ondskab, korruption, undertrykkelse. Alt sammen vil det fortsætte. Og som den kroatiske teologiprofessor Miroslav Volf siger det: Hvis Gud ikke var vred over uretfærdighed og bedrag og ikke gjorde en ende på volden, så ville den Gud ikke være værd at tilbede. Når Jesu genkomst til dom borttolkes af nutidens teologer, rettes der i virkeligheden et anslag imod selve troen på Gud som retfærdig.

Jeg er optimist jeg tror på jordens undergang

I adventstiden er det meningen, at vi gennem de bibelske læsninger skal møde et andet budskab. Et budskab om, at Gud er trofast og retfærdig. Han vil ikke lade mørket bevare sin magt i verden og i os. Han sender sin søn for anden gang for at dømme levende og døde. Og ja, det er frygteligt, hvis man ikke kender Jesus. Men vi ville have langt mere at frygte, hvis han ikke var retfærdig og ikke holdt ord.

Et af mine yndlingscitater stammer fra forfatteren Poul Hoffmann, som har udtrykt det på denne måde: Jeg er optimist jeg tror på jordens undergang. Eller som Jesus siger det om tegnene på hans genkomst: Når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig. Evangeliet er ikke et budskab om, at vi ikke har noget at frygte, fordi dommen er aflyst. Evangeliet forkynder, at der er frelse fra dommen. Evangeliet forkynder, at ved omvendelse fra vores egen ondskab og tro på Kristus, kan dommedag for os forvandles fra en dag, vi frygter, til en dag, vi løfter vores hoveder for at se hen til med forventning og længsel.

Mange af os er måske tilbøjelige til at opgive håbet om, at Jesus kommer igen. Det var noget, de troede på i de første generationer af kristne, men i dag, 2.000 år efter? Det er det geniale ved at Jesu genkomst tematiseres i adventstiden. Før Jesu fødsel var der nok også en jøde eller to, som var ved at opgive håbet. Det var 1.000 år siden, Gud havde givet løfterne til David. Men Gud holdt ord, og Jesus blev født, da tidens fylde kom. Gud er den samme. Han vil også holde sine løfter til os om Jesu genkomst.

Robert Bladt er generalsekretær i Kristeligt Forbund Studerende og kommentarskribent ved kristendom.dk.