"Luk for X-Factor og syng selv!"

Vi skal ikke drømme dagdrømme om en kommende idolstatus, men glæde os med de mennesker, vi i dag hører sammen med i familie, nabolag, arbejdsplads og menighed, mener lektor Kurt E. Larsen. Her ses X Factor-dommerne til programmets femte sæson, Pernille Rosendahl (i midten), Cutfather (tv) og Thomas Blachman (th). Foto: .

De gamle danske sange formidler et menneskesyn og et livssyn, der dyrker det almindelige. X-factor skaber derimod et urealistisk forventningspres om idolstatus, skriver lektor Kurt E. Larsen

X-factor sæsonen er forbi for denne gang. En utroligt masse seere har sikkert hygget sig meget bag skærmene, og nu er det forbi. Vinderen Ida bliver sikkert hurtigt glemt, ligesom de forrige års vindere, Sarah og Linda, og hvad-var-det-nu-de-hed blev det.

LÆS OGSÅ: Kristendom får mere X-factor

Og det var så det for denne gang? En uskadelig fornøjelse en fredag aften. Noget godt musik, nogle rimeligt dygtige sangere og nogle dommere at elske at blive irriteret over. Er der mere at sige end det?

X-factors baggrund er i Storbritannien, ligesom det konkurrerende program American Idol kommer fra USA. Programmerne kommer altså fra overvejende protestantisk lande, hvilket betyder, at man ikke tænker meget på historien og ikke har helgener og folk, der ikke vil høre tale om de historiske helgener, gør så som regel nutidige folk til idoler og helgener.

Allerhelst vil man gøre sig selv til et idol og en helgen. Og nu drømmer tusinder af unge og ældre mennesker om at blive den, der viser sig at have x-factor næste år: Måske ligger der en helt sjælden sangfugl gemt i mit bryst? Og lige så mange bliver så skuffede, når drømmen om idolstatus brast.

De gamle danske sange handler om det almindelige liv
I den folkeskole, jeg engang gik i, lærte vi at synge danske sange og salmer. Vi sang fællessang i klassen. Vi lyttede ikke (kun) til idolernes røst. Vi sang selv.

Som jeg mindes det, var der en særlig dansk og luthersk undertone i sangene. Vi sang om det ideal, som hed et jævnt og muntert virksomt liv på jord. Vi sang: gå da frit enhver til sit og stole på Guds nåde, for menneskelivet handlede om at vi skulle få lyst og lykke til / at gøre gavn som Gud det vil / på allerbedste måde.

Vi danskere er nemlig ikke skabt til højhed og blæst, ved jorden at blive, det tjener os bedst."

De gamle danske sange formidlede et menneskesyn og et livssyn, der dyrkede det almindelige. Dagligdagen med dens arbejde blev løftet frem, så man blev mindet om, at det var meget mere end surt slid.

Den danske natur kan vel ikke konkurrere med højere bjerge, men til gengæld lærte vi at værdsætte lærkesangen og se den blå anemone som et lille lyspunkt i marts.

Vi kom til at se vores hverdag som et kald: Velan, jeg til mit kald mig giver/ og fanger nu min gerning an.

Det gav os et livssyn, der kunne bære. De fleste af os er jo ikke stjerner eller idoler. Vi er ganske almindelige mennesker, der skal passe vores arbejde og skole.

X-factor er et led i en uheldig, moderne tendensVi skal ikke drømme dagdrømme om en kommende idolstatus, men glæde os med de mennesker, vi i dag hører sammen med i familie, nabolag, arbejdsplads og menighed.

X-factor-festivitasen er et led i en stærk moderne tendens til at lægge et forventningspres på børn og unge og deres forældre. Hvem kan se disse TV-programmer uden at drømme om stjernestatus til sig selv eller værre endnu til sine børn?

Måske bliver så mange stressede i vores tid, fordi der er et misforhold mellem TV-programmernes oppiskning af stjernedrømme og virkeligheden.

Så: Luk for idolerne og find sangbogen frem. Syng selv. Det lyder godt i stuen. Det er godt for sjælen. Det vil også være godt for vores medmenneske, at fokus blev flyttet fra at have X-factor til at gøre gavn.

Så kan børn også glæde sig ved livet i dag og i morgen uden at skulle føle sig pacet frem til at blive idol for en uge.

Kurt E. Larsen
Ph.d., præst og lektor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet i Aarhus