Kommentaren

"Det bør kræves af en præst, at han selv tror på opstandelsen"

Det kan og bør kræves af en præst, at han både forkynder opstandelsen og selv tror på den. Eller - i alt fald - at han ikke fornægter opstandelsen, mener sognepræst Carsten Haugaard Nielsen.

Man kan ikke med troværdigheden i behold lede kristen tro og samtidig fornægte det fundamentale i troen: Jesu opstandelse, skriver sognepræst Carsten Haugaard Nielsen

Rundt omkring i landet fik ikke så få julefrokosten galt i halsen, da de juledag i Jyllandsposten læste om præster, der ikke tror på Jesu opstandelse. Kan det virkelig være rigtigt? En præst…! Og så på en juledag! Læste de lidt videre, stødte de endda på det mest udskældt ord i 2014: Ordet nødløgn. ”Hvis jeg en gang imellem siger, at vi skal se ham (den afdøde, red.) igen, så kommer jeg lidt med en nødløgn, for det tror jeg ikke selv på,” sagde sognepræst Per Ramsdal.
 
Skal en præst forkynde opstandelsen? Ja. Kan man derfor kræve af en præst, at han eller hun også selv tror på opstandelsen? Ja. Men man kan vel ikke kræve af andre, at de skal tro? Nej. Og har vi ikke alle en portion tvivl? Jo. Skal der ikke være plads til det? Jo.

Læs også: Opstandelsen kan ikke skilles fra det, vi ellers hører om Jesus 
 

Alligevel vil jeg fastholde: Det kan og bør kræves af en præst, at han både forkynder opstandelsen og selv tror på den. Eller - i alt fald - at han ikke fornægter opstandelsen. For så er der også plads til den tvivl, vi alle indimellem har.

Men hvad er det afgørende argument for det? Ud fra et ledelsesperpektiv handler det om troværdighed.

Den gode leder er en troværdig leder 

Hvad er en god leder? Sådan blev der spurgt i en stor undersøgelse i 2013. Over 1000 ledere og 1500 medarbejdere deltog i undersøgelsen. Troværdighed, ærlighed og handlekraftig var de tre ord, flest pegede på. Læser man om ledelse, og har man selv været leder, er man ikke i tvivl. Den personlige troværdighed og integritet er afgørende, hvis lederskab skal lykkes.

Præsten er en særlig leder: en åndelig leder. Og netop her er troværdig altafgørende. Præsten træder frem som leder i menigheden på en særdeles tydelig måde i gudstjenesten. Præstekjolen er symbolet på det åndelige lederskab. Forvaltningen af sakramenterne og forkyndelsen er centrale i udøvelsen af lederskabet. Men også når præsten ikke har præstekjolen på, er han åndelig eller symbolsk leder. Han repræsenterer på en særlig måde kirkens forkyndelse og tro. Derfor kræves der mere af en præst end af andre i menigheden.

Læs også: Præster støtter Ramsdal i debat om Jesu opstandelse

Præsteløftet har grebet denne dobbelte side af præstens åndelige lederskab: det handler om troværdighed både i forkyndelsen og i hverdagen. Præsten lover ”at forkynder Guds ord rent og purt” i overensstemmelse med Bibelen og folkekirkens bekendelse. Men præsten lover også ”.. at foregå menigheden med et godt eksempel”.

Jesu opstandelse er forudsætningen for dåb, nadver og begravelse 

Men hvorfor falder en præsts troværdighed, hvis han fornægter Jesu opstandelse? Fordi Jesu opstandelse er selve kirkens fundament. Lad mig komme med tre eksempler:

Ved dåben siger præsten ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi far, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde”. Dåben til det levende håb giver ingen mening, hvis ikke Jesus er opstået fra de døde.

Ved nadveren beder præsten: ”Opstandne Herre og frelser, du som selv er til stede iblandt os…” Også nadveren må helt omtolkes, hvis ikke Jesus er opstået fra de døde.

Ved begravelsen gentager præsten ordene fra dåbens indledning og tilføjer ved jordpåkastelsen: ”Af jorden skal du igen opstå.” Heller ikke disse ord giver mening, hvis ikke Jesus er opstået fra de døde.

Læs også: Ramsdal fornægter troen på samme måde som Grosbøll 

Der skal være god plads i folkekirken til forskelligheder og rummelighed og fortolkninger, også blandt præster. Jeg hylder den rummelige folkekirke og ser styrken i forskellighederne. Og folkekirken kan sagtens rumme, at en stor del af medlemmerne ikke tror på opstandelsen. Men for en leder i kirken er der en grænse for rummeligheden.

Nu kunne man sige: Men når nu en præst er så ærlig, at han siger: Det med opstandelsen bliver for overnaturligt for mig. Er det så ikke netop at være troværdig? Jo, det ville det være, hvis man trak konsekvensen: Så kan jeg ikke være præst.

For vi har tale om en leder i kirken – og det fundamentale for kirken. Og derfor bliver ordet ”nødløgn” nødvendigt for at få det hele til at hænge sammen. Det kan også siges sådan: Erling Andersen og Mogens Lindhardt kalder ledelseopgaven i kirken for ”ledelse af tro”. Men man kan ikke med troværdigheden i behold lede kristen tro og samtidig fornægte det fundamentale i troen: Jesu opstandelse.

Carsten Haugaard Nielsen er sognepræst og skriver kommentaren ved kristendom.dk