Kommentaren

"Migranter bør ansættes som præster i folkekirken"

I den nuværende lovgivning er der for høje uddannelseskrav til, at personer med migrantbaggrund realistisk set kan komme til at fungere som ordineret præst i folkekirken i væsentligt antal, skriver koordinator i Folkekirkens Asylsamarbejde Søren Dalsgaard. Foto: Leif Tuxen

De mange hundrede nye medlemmer af folkekirken, der er migranter, har brug for præster, der forstår deres kultur og sprog. Derfor bør lægpersoner med migrantbaggrund ansættes som lokalpræster, skriver koordinator Søren Dalsgaard

Mit eget provsti, Nørrebro Provsti i København, nåede i efteråret 2016 en afgørende skillelinje. Medlemsprocenten faldt til under 50% for hele provstiet. Dermed blev vi et af de få provstier i Danmark, som ikke længere kan regnes som en folkekirke - i henhold til Grundloven.

For nylig var jeg til et fællesarrangement for nye menighedsrådsmedlemmer i Nørrebro Provsti. Her kunne jeg konstatere, at personer med udenlandsk baggrund er stort set ikke-eksisterende i Nørrebros menighedsråd, ligesom de ikke kan findes blandt provstiets præster. I lyset af, at Nørrebro er den mest kulturelt og religiøst mangfoldige bydel i landet, bør det være en stor anfægtelse.

Som folkekirkelige beslutningstagere på Nørrebro består vi af en lille subkultur i storbyen, som ikke afspejler den brede befolkning i lokalområdet. Har folkekirken på Nørrebro mistet kontakten til folket? Har den mistet sin folkelighed?

Hvis vi vender blikket mod Tyskland, kan vi få inspiration til at arbejde med problemstillingen. I den Forenede Evangelisk-Lutherske Kirke i Tyskland (VELKD) har man den ordning, at lægpersoner med migrantbaggrund fungerer som lokalpræster i folkekirken.

Om man kalder det lokalpræst eller noget andet, er ikke afgørende. Det væsentlige er, at personer med migrantbaggrund får tildelt en formel platform i folkekirken. Ud fra denne platform kan de som ledere varetage for eksempel sakramenter for en afgrænset gruppe med en bestemt sprog- eller kulturbaggrund. Lederskabet kan så understøttes og udvikles med uddannelse, sparring og økonomi. 

De høje uddannelseskrav, der stilles til præster i dag, betyder, at kun få personer med migrantbaggrund vil gennemføre teologistudiet i Danmark. Og de, som gennemfører, vil formentlig i vid udstrækning have indoptaget det danske sprog, den danske universitetskultur og den danske kristendomsforståelse i sig i løbet af deres studietid.
 
Det er skam, for en person med migrantbaggrund, der ikke er fuldt assimileret, har noget særligt at bidrage med til den folkekirkelige selvforståelse som kristen kirke i en globaliseret verden.

Det er min vurdering, at det haster at få ansat migranter i folkekirken. Hvis folkekirken ikke snarest får udviklet et sundt og modent lederskab blandt de arabiske og persiske sproggrupper, så risikerer vi, at der i det magttomrum, som vi efterlader os, uden om folkekirken vokser et uformelt lederskab frem af selvbestaltede lederskikkelser, som ikke repræsenterer en sund teologi eller lederstil.

Kor sagt, det fordrer en målrettet indsats at beholde de mange hundrede nye medlemmer i folkekirken- både de farsi- og arabisktalende. Ellers søger de bare andre steder hen. 
 
Søren Dalsgaard
Koordinator i Folkekirkens Asylsamarbejde