Præster fanges i begravelsesdilemma

Folkekirken er nødt til at fortælle sine medlemmer, hvad de går glip af, hvis de melder sig ud, herunder en kirkelig begravelse, skriver Simon Kangas Larsen, sognepræst og konsulent

Præster oplever jævnligt at blive stillet over for et dilemma, når de bliver bedt om at begrave et sognebarn: De pårørende til en afdød ønsker en kirkelig begravelse, selvom den døde ikke var medlem af folkekirken.

Umiddelbart er dilemmaet lige til at løse, for det kan principielt ikke lade sig gøre. Men virkeligheden er ikke så sort/hvid for os præster.

LÆS OGSÅ:Hvad skal man tage stilling til ved et dødsfald?

Når mange melder sig ud af kirken, er det ofte for at spare kirkeskatten. Men dem der melder sig ud, er sjældent bevidste om, at de samtidigt frasiger sig retten til at bruge kirken.

Præsterne forbarmer sig over de efterladte
Problemet er, at ofte ønsker de efterladte sig en kirkelig ceremoni, selvom afdøde ikke var folkekirkemedlem. Principielt mener jeg, at ikke-medlemmerne ikke skal have den kirkelige begravelse. Når de har meldt sig ud af kirken, har de tilkendegivet, at de ikke vil kirken.

Men når de efterladte brændende ønsker den kirkelige begravelse og har mange gode argumenter for det, så forbarmer jeg og mange andre præster sig ofte over dem, og går med til den kirkelige handling.

Hvis den afdøde meget tydeligt har tilkendegivet, at han eller hun ikke ønsker en kirkelig deltagelse, så får vedkommende det selvfølgelig heller ikke. Men ofte er der ikke den udmelding fra den afdøde.

LÆS OGSÅ:Ateister anser indviet jord for et magtsymbol

Når jeg, og mange af mine medpræster så alligevel siger ja til at begrave ikke-medlemmerne, er det blandt andet ud fra næstekærlige, kristelige betragtninger om, at jeg ikke kan og vil afvise de pårørende, der ønsker at finde trøst og håb i kirkens begravelsesritual og i kirkens rum, sprog og forkyndelse.

Folk skal vide, hvad de går glip af, hvis de melder sig ud
Derfor tror jeg, at præsternes dilemma skal løses ved at forbygge det, der opstår: Folkekirken skal forsøge at holde på medlemmerne ved at fortælle dem, hvad de får for deres kirkeskat inden de melder sig ud.

Dem, der har meldt sig ud, men stadig ønsker at bruge kirken, kan man sammenligne med sortseere altså danskere, der høre radio og ser tv uden at betale deres licens.

DR kører i øjeblikket en licenskampagne, hvor de under overskriften Licens er noget vi giver til hinanden slår på solidariteten i, at vi sammen betaler for, at vi har danske radio- og tv-programmer.
Det er de samme argumenter, der kan bruges over for de mennesker, der af økonomiske grunde melder sig ud af kirken. Hvis ingen betaler kirkeskat, er der heller ingen til at sikre, at der er en dansk folkekirke, når vi engang skal begraves. Eller giftes, konfirmeres, døbes eller gå til koncert eller gudstjeneste.

LÆS OGSÅ:Kan man få lov at betale mere i kirkeskat?

Det er en kommunikationsopgave, der skal løses
Derfor har folkekirken både lokalt, i stifterne og nationalt - en stor opgave i at forklare danskerne, hvad de faktisk får for deres kirkeskat. Det er ikke nogen selvfølge længere at de ved det, og når krisen kradser, er kirkeskatten noget af det første, der bliver sparet på.

Det er med andre ord en kommunikationsopgave der handler om, helt grundlæggende, at fortælle om de opgaver, folkekirken løser for danskerne.

Måske skulle man lade sig inspirere af DR og deres solidaritetskampagne, der får danskerne til at betale licens?

I dag er det kutyme i mange sogne, at man modtager et brev fra præsten, når man har meldt sig ud. Her står det meget tydeligt, at man ved sin udmeldelse fraskriver sig retten til kirkelig betjening, samt at man skal orientere sine nærmeste om sin beslutning. Men ideelt set, så skal der kommunikeres til dem, der er i tvivl meget tidligere og inden de træffer deres valg.

Når folk har besluttet sig, er det jo ofte for sent.

Simon Kangas Larsen er sognepræst og konsulent og skriver kommentaren ved kristendom.dk.