Kommentaren

Skal økonomien styre folkekirken?

Folkekirken koster en almindelig gennemsnitsfamilie flere tusinde kroner årligt. Om få uger indtager en almindelig folkekirke-familiefar kirkebænken med sin familie. For nogle den eneste gang i året. Tænker han på, hvor stor indgangsbilletten reelt er? Måske ikke. Han skal jo ikke have pungen op af lommen. Men han har betalt alligevel, skriver sognepræst Carsten Haugaard Nielsen. Foto: Privatfoto

Findes der institutioner – som for eksempel folkekirken – der giver os noget, som ikke kan vurderes i økonomiske kategorier, spørger sognepræst Carsten Haugaard Nielsen

”The economy, stupid!” – var et af slagordene i daværende præsidentkandidat Bill Clintons kampagne i 1992. Ordene er siden blevet brugt til at sige: Når alt skrælles af, så handler kernen i beslutningerne om dette ene: pengene! Så fat det dog - stupid!
 
Gælder det også i folkekirken: Det handler om pengene? Folkekirken koster en almindelig gennemsnitsfamilie flere tusinde kroner årligt. Om få uger indtager en almindelig folkekirke-familiefar kirkebænken med sin familie. For nogle den eneste gang i året. Tænker han på, hvor stor indgangsbilletten reelt er? Måske ikke. Han skal jo ikke have pungen op af lommen. Men han har betalt alligevel. Det bliver flere og flere opmærksom på. Og dermed kommer den kritiske vinkel: Får vi nok for pengene?

Læs også: Bruger folkekirken sine penge ordentligt? 

Vi kan forvente at få et særdeles kvalificeret svar på dette, når Københavns Universitet spritnye projekt ”What money can’t buy” om nogle år bliver færdig.

Projektet blev skudt i gang i begyndelsen af december. Her fokuserer man på folkekirken ud fra en økonomisk betragtning. Er folkekirkens brugere tilfredse med det, de får?

Kan håb prissættes?

Man stiller også spørgsmålet, om det overhovedet giver mening at betragte folkekirken ud fra et økonomisk perspektiv. For er det, kirken kommer med, ikke noget ”money can’t buy”? Findes der institutioner – som for eksempel folkekirken – der giver os noget, som ikke kan vurderes i økonomiske kategorier? Hvem kan prissætte for eksempel håb? 
 
Kan man ikke vente på, at projektet svarer på spørgsmålene om folkekirken og økonomien, kan man bruge 12 minutter på første del af udsendelsen ”Farvelfærd: Gud, konge og fædreland” sendt på DR 2 onsdag den 3. december 2014. Den er helt uvidenskabelig, naturligvis. Men spørgsmålene er de samme. Det handler om folkekirken og økonomien. Et panel af tilfældige danskere skal svare. 
 
Her sættes tingene i perspektiv af to af deltagerne. Den ene – en ung pige, der ikke er medlem af folkekirken - peger først på, at det for hende er OK, at folkekirken som historisk institution får støtte, ”… for det er da vigtigt, at vi bevarer den kulturarv-mæssige del af det.” Men hun bryder sig ikke om, at én religion har forrang frem for andre. 

En mand i 40’erne peger på, at kirken har mange arrangementer, og tilføjer: ”…så hele det der værdisæt som kirken repræsenterer og som den udbreder, det er afsindigt vigtig, for den måde vi er sammen på som fællesskab, og for den verden vi lever i…” 

Læs også: Forældre i folkekirken tøver nu med dåben 

Ifølge de to i denne TV udsendelse er der altså noget i folkekirken, som ikke kan gå ind under slagordet ”The economy, stupid!” Det er en del af den kulturarv, vi har som danskere. Folkekirken repræsenterer et værdisæt! Det er andre værdier end de økonomiske, der er på spil. 
 
Men – så kommer den svære øvelse: skal man så alligevel se på kirken med økonomiske øjne? Skal der spares, som alle andre steder? I første omgang siger halvdelen af deltagerne i udsendelsen nej. Halvdelen siger ja. Det ender alligevel med, at alle landets organister bliver sparet væk! 507 millioner kan bruges på noget andet. Uha da da. Den, der har det afgørende ord i udsendelsen, siger: Kunne man ikke få frivillige til det? Det økonomiske aspekt sejrede altså alligevel til sidst! 
 
Udsendelsen peger på en første konklusion for emnet folkekirke og økonomi: 
 
For det første: Folkekirken bidrager med noget til samfundet, som står uden for det økonomiske felt. Hvem kan prissætte kulturarv, fællesskab, sammenhæng, værdier, håb, mening – uden at gøre vold på dem? 

Læs også: Vil regeringen sætte folkekirken på plads? 

For det andet: Folkekirken må alligevel også betragtes fra en økonomisk synsvinkel. Ganske enkelt fordi vi i folkekirken bruger penge, ikke så få endda! Og da det er penge, medlemmerne betror os, kommer vi ikke uden om at overveje: Hvor kan driften optimeres? Kan vi spare nogle stillinger? Kan vi få flere frivillige i sving? 

Kirken er både underlagt og hævet over økonomi

Skal jeg komme med min konklusion, om hvorvidt folkekirken skal vurderes ud fra økonomiske kategorier, vil jeg sige: Sammenhængen mellem kirke og økonomi skal både afvises og fastholdes. Kirken er både uden for økonomiske kategorier og er alligevel underlagt dem. 

Vi skal i kirken på den ene side med stolthed forsvare, hvor stor betydning kirken har for samfundet, fordi vi forvalter nogle værdier, som ”money can’t buy”. På den anden side skal vi kunne gøre rede for vores økonomiske forvaltning. Eller sagt i et teologisk sprog: Vi skal fastholde, at kirken ikke er af verden. Men den er samtidig i verden. 
 
At kirken ikke er af verden, men i verden, skal ikke sammenblandes. Men det skal heller ikke adskilles: Hvis kirkens opgave er de værdier, som ”money can’t buy”, så det er netop dem, der skal bruges penge på! Og ikke alt muligt andet. 

Carsten Haugaard Nielsen er sognepræst og skriver kommentaren ved kristendom.dk