Debat

Sognepræst: Deltagerne i "Gift ved første blik" indgår ikke i et egentligt ægteskab

Poul står ved alteret på hans bryllupsdag i tredje sæson af programmet 'Gift ved første blik' Foto: Pressefotos Fra Dr1/Ritzau Scanpix

Thea Emilie Laukamp nyder hver torsdag at se "Gift ved første blik" med sin mand. Hun ser ikke ægteskabet som en hellig institution og mener slet ikke, at det egentlige ægteskab er repræsenteret i tv-programmet

Det er tirsdag formiddag og min mand spørger:

”Hvornår er det nu, der kommer "Gift ved første blik"?”

”Det er på torsdag,” svarer jeg.

”Øv, der er længe til torsdag,” svarer han.

For her i huset er DR-programmet noget, vi begge følger begejstret med i.

Ja, det er endda et af de efterhånden eneste fjernsynsprogrammer, hvor vi i så høj grad ser frem til sæsonstart.

Det er jo almindelige mennesker, det handler om. Almindelige mennesker med almindelige liv, der ligeså godt kunne være os selv, eller i hvert fald vores naboer, og som lukker seerne ind på et tidspunkt, hvor deres almindelige liv kommer ud i en ekstrem situation.

Den slags reality-TV har vist kronede dage. Tænk bare på "Alene i vildmarken", "Korpset – gjort af dette rette stof" og i samme romantiske boldgade "Landmand søger kærlighed".

I både sidstnævnte og "Gift ved første blik" drejer det sig om helt almindelige mennesker, der af forskellige årsager har taget en beslutning om for det første at foretage noget af et trosspring i forhold til deres kærlighedsliv, og for det andet at lade hele Danmark bevidne, hvordan de lander.

Det er i høj grad et ganske simpelt spørgsmål om smag og behag, når det kommer til, hvilke tv-programmer, vi hver især bliver optaget af. Nogle fænges af ét, andre af et andet, og for så vidt er det ganske uinteressant indgående at diskutere de rene smagsspørgsmål.

I tilfældet med "Gift ved første blik" forekommer det mig dog, at spørgsmålet, om hvorvidt konceptet simpelthen er udtryk for decideret dårlig smag, fylder hver gang, en ny sæson har premiere. Måske mere, da programmet var en større nyhed, end nu.

Når det fylder, er det ikke alene fordi, det er arrangerede ægteskaber, der er tale om. En praksis, som vi i Danmark for længst har lagt bag os. Men også fordi, det kan virke som en torn i øjet, at videnskaben skulle være særligt brugbar, når et menneske skal finde den perfekte mage; det match, der er bedst for netop dét individ.

Man kommer vel ikke udenom, at ægteskabet bliver reduceret til en matematisk ligning, hvor det rette X for det rette Y bliver den altafgørende forudsætning for et vellykket resultat, der giver plus.

Derudover er der fra tid til anden også stemmer, der, mere eller mindre skingert, har harceleret over, at "Gift ved første blik" slår plat på ægteskabet som hellig institution. Personligt er jeg ikke enig i, at ægteskabet er en hellig institution.

Mennesket er velsignet, med andre ord helliget af Gud, og dermed kan man vel argumentere for, at relationer mellem mennesker også er hellige. For mig at se er det dog i bund og grund helt enkelt:

Ægteskabet er ikke et sakramente (en hellig handling), fordi Jesus Kristus ikke har indstiftet det gennem ord og handling, som han gjorde med dåben og nadveren.

Selv betragter jeg primært ægteskabet som en fornuftig, juridisk foranstaltning for to mennesker, der lever sammen, har børn sammen og gerne vil sikre hinandens rettigheder i tilfælde af død.

Ja, det er måske ret uromantisk - men ikke ukærligt.

Hverken romantik, fysisk tiltrækning eller forelskelse er i mine øjne betingelser for, at kærligheden godt kan være til stede mellem to mennesker og fuldt ud berettige indgåelsen af ægteskab. Alt dette betyder ikke, at jeg tager let på ægteskabet.

Det er en stor beslutning at blive gift og ægteskabet er under alle omstændigheder en alvorlig sag, som ind i mellem kræver stor tålmodighed og hårdt arbejde af begge parter.

Har man kendt hinanden længe, før man gifter sig, som det faktisk er tilfældet for mange af de yngre brudepar i dag, er man nok i et eller andet omfang klar over, hvad der kræves.

Har man kendt hinanden knapt så længe, siger min egen erfaring, at man lærer mest om ægteskabet, når det store ja er sagt. Man må jo nok sige, at deltagerne i "Gift ved første blik" hører til blandt de sidstnævnte!

Mange af de ægteskaber, der er indgået i programmet, ender i skilsmisse. Oddsene for et vellykket ægteskab synes altså ikke at blive forbedret synderligt med videnskabens hjælp.

Eller også skyldes det ganske enkelt, at det væsentligste kendetegn ved et ægteskab er taget ud af programmets matematiske ligning, nemlig det, at programmet jo er en ren prøvetid for parrene.

Både det kirkelige og borgerlige vielsesritual understreger vigtigheden og betydningen af det løfte, som parterne indgår ved vielsen. Men når de seks uger, tv-programmet løber over, er gået, gives der en acceptabel smutvej – så den nye ægtepagt kommer med en fortrydelsesret.

Jeg mener derfor, at selv om der er tale om et lovformeligt indgået og juridisk gældende ægteskabsritual, så kan man ikke tale om, at deltagerne indgår i et egentligt ægteskab.

Et ægteskab har som regel ingen udløbsdato, med mindre én af parterne er akut døende. Ægteskabet begynder først, hvis parret siger ja til at blive ved med at være gift efter de seks uger. I sidste sæson kom dette så fint til udtryk, da Michael gik på knæ for Kathrine og friede igen.

Derfor bliver "Gift ved første blik" ikke til andet end et relationelt eksperiment, fyldt med alle tænkelige og utænkelige mellemmenneskelige komplikationer.

Og her i huset er vi enige om, at det er vældigt underholdende at følge med i og at spejle vores eget – stadig ganske nye – ægteskab i.

Og derfor glæder vi os altid til torsdag.

Thea Emilie Laukamp er sognepræst.