USA's kirker fortsætter kampen for racelighed

Både Martin Luther King og slaveejerne støttede sig til Bibelen i deres overbevisninger. Vejen til forsoning kommer derfor fra selverkendelse og religionskritik, skriver politiker Charlotte Dyremose (K)

Jeg er til gudstjeneste i Preston Trail i en primært hvid forstad til Dallas og fejrer fælles gudstjeneste med en sort nabomenighed. Der skal gøres op med fordommene og raceproblemerne, som alle blev mindet om efter begivenhederne i Ferguson.

På scenen sidder kirkens hvide præst, en sort præst og en hvid politibetjent. Den sorte præst fortæller ganske gribende, hvordan hans børn har oplevet hvide børn fortælle dem, at sorte og hvide ikke kan gifte sig. Og den hvide betjent beretter om den aften, hvor hans kollega døde i armene på ham efter en skudveksling med en ung sort mand.

Læs også: Ligger der racisme bag kampene mellem sorte og politi i byen Ferguson i USA? 

Som præsten siger, er det menneskeligt at se på vores omgivelser og ud fra erfaring vurdere, om de udgør en trussel. Fordommene er derfor naturlige. Og det forstår vi i lyset af de to mænds beretninger.

Præsten henviser til det dobbelte kærlighedsbud, den barmhjertige samaritaner og ordene fra Paulus, om at vi alle er ens både jøde og græker. Heri består håbet: Sorte og hvide er ét i Kristus.

Jeg har få dage tidligere besøgt Rosa Parks museet i Alabama. (Den sorte kvinde som i 1955 startede opgøret med raceadskillelse i busserne, da hun nægtede at rejse sig for en hvid mand i bussen). Museet og dets fortællinger er gribende. Men mest chokerende var en bemærkning fra den cirka 60-årige sorte frivillige på museet: Hun havde ikke talt med hvide mennesker, før hun var 13 år. Og først der fandt hun ud af, de var mennesker som hende selv.

Læs også: Historien bag det misbrugte ord racisme

Dagen før havde jeg besøgt Dexter Avenue King Memorial Baptist Church. Her var Martin Luther King præst i 1954-60, mens han startede sin fredelige kamp mod raceadskillelse. Han og Rosa Parks endte på den konto i samme fængsel her i Montgomery, Alabama.

I krypten under Dexter Avenue King Memorial Baptist Church hænger et langt maleri, som fortæller historien om den kamp, som kirken fik en afgørende rolle i. Her er der tegnet børn af alle racer, som symbol på vi alle er ens for Herren. Budskabet er så banalt, det kan virke unødvendigt. Men efter at have oplevet en moderne kvinde helt ærligt indrømme, at hun faktisk gennemlevede sin barndom i den modsatte overbevisning, så kommer der kød og blod på det budskab.

I dag er sorte og hvide lige for loven. Men virkeligheden var og er så skelsættende, at man næsten kan miste håbet om reel integration.

Tilbage i Dallas har en hvid og en sort menighed i fællesskab forsøgt at samle handsken op efter Dr. King. Præsten erkender med skam, at raceadskillelse aldrig har været på programmet før. Men i dag står han på scenen og henviser til de steder i Bibelen, som også Dr. King brugte, da han igangsatte nogle af de helt store og afgørende skridt væk fra raceadskillelse 60 år tidligere.

Læs også: For Martin Luther King var kristendommen revolutionær

Det slår mig, at den samme Bibel blev læst af slaveejerne, mens de piskede deres slaver til døde, og af de politikere, der i yderligere 100 år fastholdt raceadskillelsen. Det er derfor åbenlyst, at vejen til forsoning må gå gennem selverkendelse og religionskritik. Og det er livsbekræftende at opleve USA’s kirker tage den opgave alvorligt.

Man kan sagtens tænke utålmodigt, det er alt for sent. Men oplevet tæt på forstår man, at problemernes omfang er enormt. De er knyttet til så store skel og så mange fordomme, at det ikke går over på et par generationer.

Besøget i Dr. Kings kirke sluttede med, vi sang ”We shall overcome”. Den er stadig meget aktuel. Det kræver mod at sætte ord på al den skam, som går forud for de mange fordomme. Det skal siges højt, der er et problem, at fordomme er menneskelige og der er lang vej. Det løses ikke ved at lade, som om problemet ikke er der. Og hvem bedre end kirken kan minde os om, at vi alle uanset hudfarve, fordomme og baggrund er et i Kristus?

Charlotte Dyremose er folketingsmedlem (K), menighedsrådsformand og skriver kommentaren på kristendom.dk