Kommentaren

Den dag, sognepræst Hanne Jul Jakobsen besøgte et fællesskab, hun ikke forstod

Det er vigtigt at være med og virkelig føle, at man er med, skriver sognepræst Hanne Jul Jakobsen. Foto: Foto: Privat

Man skulle helst ikke kunne se på mig, at det var første gang, jeg var her, skriver sognepræst Hanne Jul Jakobsen om sit besøg i et fællesskab, der får hende til at genoverveje, hvordan kirken tager imod mennesker, der ikke normalt går i kirke

Jeg kører forbi næsten hver dag, men jeg havde aldrig været derinde. Ikke fordi jeg ikke havde tænkt på det. Det er næsten umuligt at lade være. Bygningen ligger der, høj og majestætisk, og skiller sig ud. Minder os om, at vi skal dø. Bøjet i neon med sin insisterende kalden. Så skal man være en sær ignorant, hvis man ikke bliver påvirket af dens tilstedeværelse i ny og næ.

Jeg blev også ramt af dens kalden. Så en dag vovede jeg mig derop. Jeg havde aftalt med en veninde at mødes ved indgangen. Hun var lidt forsinket, skrev hun. Hvordan var det nu? Mon man bare kunne gå ind? Sådan uden videre. Det så sådan ud.

Jeg kiggede efter de andre, der så ud til at færdes hjemmevant. Man skulle helst ikke kunne se på mig, at det var første gang, jeg var her. Hvor skulle jeg sætte mig? Det virkede lidt som om, at der var faste pladser. Jeg satte mig nede bagved. Håbede at kunne se efter de andre.

Så gik vi i gang. Hende der stod for det, var meget engageret. Fortalte begejstret om alt det, vi skulle og hvorfor det hele var så vigtigt. Det virkede, som om hun selv troede på det, men for mig var det ikke overbevisende. Det var for meget. Jeg stod af, og lod hende snakke. Forsøgte at følge med så godt jeg kunne. Rejste mig, når de andre rejste sig. Gjorde som de andre, men uden at føle mig som en del af det hele alligevel.

Hun havde sagt, at det ville vare cirka en time. Kiggede på uret. Tiden sneglede sig afsted. Det hele lignede hinanden, og for mig var der ikke rigtig nogen sammenhæng. Rækkefølgen virkede tilfældig.

Endelig var det færdigt. Min veninde dukkede aldrig op. Jeg talte ikke med nogen i den time, det varede. Der var ingen der spurgte, om jeg kom igen. Jeg tog mit gode tøj og gik og følte en uendelig lettelse over at være ude på gaden igen.

Jeg sætter ikke mine ben i Fitness World igen! 

Hvor føler du dig mest hjemme?
Jeg tror, at mange, der kommer til højmesse i folkekirken for første gang, har det på samme måde, som da jeg deltog i ”Stram op” hos Fitness World. Følelsen af godt nok at være der, men alligevel ikke være med. Følelsen af at træde ind i en sammenhæng, der er én fuldstændig fremmed, og hvor der er så mange koder og regler, at man meget let kommer til at føle sig fremmedgjort.

Sammenligningen mellem Fitness World og Folkekirken er plat. Jeg ved det. Men jeg erfarede efter mit besøg i Fitness World, at jeg åbenbart føler mig bedre tilpas i en løsthængende sort embedsdragt fra 1600-tallet end i stramme tights fra Adidas.

Højmessens liturgi og indre sammenhænge er meningsfulde og givende for os, som kender den og elsker den. For den, der ikke har den fortrolighed, kan den virke som en endeløs række af tekster, salmer, bønner og ord uden nogen åbenlys sammenhæng eller relevans.

Det kan for det utrænede øje være svært at få øje på det folkelige i højmessen. I stedet kan det synes, som om der er brug for en række færdigheder for at få noget ud af at gå til højmesse.

Ingen skal føle sig fremmed i kirken
Biskopperne har netop nedsat tre fagudvalg. Ét udvalg skal arbejde med gudstjenesten, et andet med dåb og nadver, og det tredje udvalg med det overordnede spørgsmål om, hvordan der fremover kan arbejdes med liturgi i folkekirken.

Jeg hilser det initiativ mere end velkomment. Det bliver spændende at følge. Der er brug for ikke alene en teologisk gennemarbejdning af ritualer og liturgi, men også en besindelse på det folkelige. En gedigen luthersk gudstjeneste, der ikke kræver meget mere af menigheden, end at man kan sit fadervor. I hvert fald ikke for at kunne være med - og virkelig føle, at man er med.Hanne Jul Jakobsen er sognepræst og skriver kommentaren på kristendom.dk