"Sundhedssystemet har rødder i den kristne kultur"

For 20 år siden blev det første hospice etableret i Danmark, skriver præst og journalist Svend Løbner

For mange er hospice en lukket verden, hvor mennesker skal have lov at dø i fred. Men nu åbnes døren på klem. I bogen Livet før døden 20 år med hospice i Danmark får læseren får indsigt i den professionelle og omsorgsfulde pleje, som gives mennesker med livstruende sygdom. Her fokuseres på, at patienterne oplever maksimal livskvalitet til det sidste sammen med deres pårørende.

Bogen udkommer den 7. oktober i anledning af, at det her er 20 år siden, det første hospice - Sankt Lukas Hospice i Hellerup - blev oprettet i Danmark. Vi følger processen fra de første hospicer blev mødt med skepsis i offentligheden og blev kaldt dødshospitaler i pressen - til i dag, hvor de såkaldte palliative tilbud har et helt afsnit i Finansloven.

Der er i dag 17 hospicer fordelt ud over landet - foruden palliative enheder på flere hospitaler. Det kan man da vist kalde en succeshistorie!

De fleste hospicer har et korps af frivillige
Ordet palliativ kommer af det græske pallas, som betyder kappe. Her handler det altså om at dække patienten, så symptomer behandles og smerter reduceres til et minimum, for at patienten kan opnå så høj livskvalitet som muligt sammen med sine pårørende i den sidste tid.

LÆS OGSÅ: Stor mangel på hospicepladser

Læger og sygeplejersker står for den medicinske behandling og pleje, fysioterapeuten for massage, spabad og træningsøvelser og psykolog og præst tilbyder samtaler, hvis patienten ønsker det. Samtidig har de fleste hospicer et korps af frivillige, der blandt andet går ture med patienterne, køber ind, dækker bord, pynter op og arrangerer musik- og foredragsaftener.

Magtesløsheden er stor lettelsen også
Som præst har jeg jævnligt samtaler med alvorligt syge og deres pårørende, og kan levende sætte mig ind magtesløsheden og frustrationen under en lang sygdomsperiode og savnet og sorgen, når man må sige farvel til dem, man holder af.

Som journalist har jeg derfor nærmest fysisk kunnet mærke den lettelse og lindring, det må være, at overlade sig selv og sine pårørende i professionel og omsorgsfuld pleje. Jeg har skrevet om hospicebevægelsen hver måned gennem fire år.

LÆS OGSÅ: Det handler om at dø i tro, håb og kærlighed - og uden mavepine

Under redigering af bogen er jeg igen blevet imponeret over den pionerånd og kampgejst, som præger alle de medarbejdere, jeg har mødt. Alle er drevet af uegennytte, og i mange udtalelser kan jeg genkende en grundtone fra det kristne livs- og menneskesyn.

Og det er jo egentlig ikke så mærkeligt. Hele vort moderne sundhedssystem har jo rødder i den kristne kultur. I Europa var det kristne munke og nonner, der dyrkede lægende urter og tog sig af syge og svage. I Danmark var det franciskanermunke, der oprettede de første spedalskhedshospitaler i 1200-tallet.

Værdig behandling giver god afsked
Når mennesket og ikke medicinen - er i centrum, bliver det helt naturligt at tænke den lindrende indsats ind i paletten af sundhedstilbud. Er medicinen i centrum, vil alle aktører fokusere på at kurere patienten og stå magtesløse, når en bedring ikke finder sted.

Men er mennesket i centrum, bliver det naturligt at følge patienten til det sidste og tilbyde al den hjælp og lindring, som er nødvendig. Succeskriteriet er ikke helbredelse, men lindring. Målet er, at den sidste tid bliver så symptom- og smertefri som muligt, så patienten får overskud og mulighed for at have kvalitetstid med sine pårørende.

LÆS OGSÅ: Strøm af frivillige til hospicer

Som præst ved jeg, at en ordentlig og værdig behandling af patienten hjælper de efterladte til at fokusere på positive minder om afdøde, frem for at sidde fast i tanker om en smertelig og turbulent afslutning på den kæres liv.

Lindring af symptomer og smerter giver den syge overskud til at være sammen med sine kære, men giver også de pårørende overskud til at gennemleve sorgprocessen på en måde, så det netop er gode minder, der står tilbage efter dødsfaldet.

Svend Løbner er præst og journalist, direktør for Kirkeligt Medieakademi og kommentarskribent ved kristendom.dk.