"Trumps triumf viser, at demokrati ikke altid fører til det gode og rigtige"
Demokratiet kan også føre noget med sig, som er i modstrid med det sande, det retfærdige og det gode, skriver kommentarskribent og højskoleforstander Robert Bladt
Det amerikanske valg burde få mindst to konsekvenser for os. For det første burde mange flere af os engagere os i politik. Det amerikanske valg har vist os, at demokrati ikke er en garanti for et godt og retfærdigt samfund. Derfor må vi kæmpe for retfærdighed og søge at overbevise folk om, hvad der er rigtigt.
For det andet burde vi opgive den ubrugelige tro på, at alle værdier er lige gode. Trump repræsenterer noget, som aldrig bliver godt, retfærdigt eller sandt. Der findes nogle basale, uopgivelige værdier, som vi må søge at identificere og forstå, så vores kamp virkelig bliver en kamp for det, der er godt, retfærdigt og sandt. Kristendommen har en forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan. Vi er skabt af Gud, som er kilden til alt godt, retfærdigt og sandt, og derfor er alle værdier ikke lige gode – ej heller alle præsidenter.
Det har været overordentligt interessant at følge reaktionerne på amerikanernes valg af Trump som landets næste præsident. Nogle kommentatorer har beskrevet Trumps vælgere som en lille, marginal gruppe af vrede, hvide mænd fra arbejderklassen. Andre har højlydt undret sig over, at eftersom Trump havde skræmt alle kvinder, latinoer, kristne, muslimer, efterkommere af illegale indvandrere og mange flere bort, trodser det alle naturlove, at han opnåede valg.
Bag det chok og den undren, som præger reaktionerne – ikke mindst herhjemme i Danmark – fornemmer man en meget interessant undertone. Ja, Donald Trump blev valgt, men han burde ikke være blevet valgt! Det er ikke rigtigt. Det er ikke godt. Det er ikke fair. Han er både ubehøvlet, grov i munden, hoven, og viser foragt for andre.
Fornemmer man en manglende opbakning til demokrati? Manden blev jo valgt på demokratisk vis ifølge det amerikanske valgsystem. Går vi ikke længere ind for demokrati? Eller går vi kun ind for det, når det fremmer egne værdier og holdninger?
Præsident Obama har været et lysende forbillede for demokratiet. Den enorme forskel mellem ham og Trump til trods, og til trods for Trumps trusler om at lægge Obamas politiske resultater i graven så hurtigt som muligt, har han erklæret sig 100 % loyal i overleveringen af præsidentembedet til Trump. Han har endda belært sine partifæller om, at Trump er valgt af det amerikanske folk, og at det valg bør man respektere.
Det er dog ikke det samme som, at Obama bekender sig til demokrati som det højeste gode. Han har ikke bøjet sig for Trumps værdier, blot fordi han er blevet valgt som præsident. I sin tale fra Det Hvide Hus d. 9. november 2016 om resultatet af valget opmuntrer han sine meningsfæller til ikke at opgive at ”kæmpe for retfærdighed”. Han siger endda, at vi i vores kamp for at overbevise andre om, hvad der er rigtigt, nogle gange taber. Det må ikke få os til at miste modet, men derimod at prøve endnu hårdere, samtidig med at vi bevarer tilliden til hinanden.
Her møder vi et nøgternt syn på demokratiet, som jeg nogle gange savner i den hjemlige debat. Jeg fornemmer, at en del af overraskelsen over valgresultatet i Danmark bygger på en naiv tillid til, at demokratiet altid fører til noget godt og rigtigt, ja, at demokrati i sig selv er godt og rigtigt. Det er jo derfor vi prøver at missionere for demokratiet i hele verden.
Men Obamas kommentarer er mere nøgterne. Demokratiet kan også føre noget med sig, som er i modstrid med det sande, det retfærdige og det gode. Trump har ikke ret, fordi et flertal af valgmænd har peget på ham som præsident. Det er stadig umoralsk at betragte kvinder som et middel til egen tilfredsstillelse, og det er umoralsk at nedgøre og håne mennesker på grund af deres hudfarve eller etnicitet. Det går imod universelle værdier. Men vender vi os mod den kristne tro, kan vi lære de universelle værdier bedre at kende.Robert Bladt
Højskoleforstander, cand.theol. Skriver kommentaren ved kristendom.dk