Udvalgsmedlem: Lad os få mere demokrati i folkekirken

(FILES) A picture taken on July 11, 2077 shows an RAF tanker plane refuellinig two Typhoon Eurofighters during a military demonstration at RAF Coningsby in Lincolnshire north east England. Foto: Privatfoto

Der er nok af argumenter mod mere demokrati. Bruger man dem, sætter man sig bare i selskab med Nordkorea og lignende stater, mener kirkehistoriker og medlem af kirkeministerens strukturudvalg Kurt Larsen

Den danske folkekirke har sin egen særlige styreform. Før grundloven var kirken styret af den enevældige konge. Kongen bød! Da folkekirken ikke fik sin egen forfatning i 1849 - men kun et løfte, som aldrig er blevet indfriet - styres folkekirken stadig langt på vej fra regeringsbygningerne i København. Folketinget og ministeren byder!

LÆS OGSÅ: Er folkekirken ved at blive nedlagt?

Gradvist er der dog kommet mere demokrati på en række niveauer i folkekirken. I 1903 kom menighedsrådsloven, og derfor vælges der i sognet et menighedsråd, der har ret stor indflydelse over de lokale kirkelige forhold. I 1922 kom provstiudvalg, der i dag koordinerer og administrerer kirkens økonomi for alle de sogne, der hører til i samme kommune. I 2009 kom der demokratisk valgte stiftsråd, der inden for hvert af landets 10 stifter har en vis indflydelse på nogle af de områder, som biskoppen og den regeringsudpegede stiftsamtmand tidligere styrede alene.

Jo, der er kommet mere demokrati i folkekirken. Men processen fremad har altså været meget langvarig. Og den er ikke ført til ende endnu - for endnu har folkekirken ikke en demokratisk valgt ledelse til at have indflydelse på landsdækkende kirkelige forhold, for eksempel folkekirkens fælles ritualer og salmebøger, og folkekirkens fælles økonomi på landsplan.

LÆS OGSÅ:Menighedsråd skal kende kirken indefra for at kunne lede den

Når spørgsmålet om mere demokrati i folkekirken på landsplan drøftes, så kan man høre en række argumenter ført til torvs imod dette:

Gode (?) grunde til ikke at indføre mere demokrati:
Folk er ikke modne til demokrati endnu. Folk vil let komme op at toppes, så det er bedre, at en person styrer. Det koster mange penge at organisere valghandlinger. Det tager meget tid at skulle debattere med valgte råd. Det går godt nok i øjeblikket uden demokrati. Folk ved ikke altid selv, hvad der tjener deres egen interesse bedst.

Argumenterne holder ikke
Man kan tage hvert enkelt af disse argumenter og prøve dem af på et organ som menighedsrådet. Forud for 1903 var der stor frygt for de folkevalgte menighedsråd, ud fra blandt andet disse seks argumenter. Og før grundloven kunne man vel indrette det samme imod folkestyret. Som bekendt sagde Frederik 6: Vi alene vide, hvad der tjener til folkets bedste!

I dag vil vi ikke undvære folketinget. Heller ikke menighedsrådene. Men hvorfor så ikke også gennemføre mere demokrati på kirkens fælles nationale anliggender? Oh, skrækkelige tanke: Med de seks argumenter mod mere demokrati har man sat sig i selskab med Nordkorea og lignende stater. Derovre synes ledelsen uden tvivl også det går meget godt i øjeblikket. Et argument fortjener lidt mere overvejelse:

Vil et demokratisk valgt organ tage hensyn til kirkelige mindretal?

Dette argument er værd at overveje, for det har været den danske kirkes kendetegn siden 1800-tallet, at der blev givet plads til vækkelsesbevægelsernes arbejde og siden til frivilligt kirkeligt arbejde. Det har givet en god fleksibilitet og rummelighed, og den arv skulle der nødigt røres ved.

Men hvorfor skulle der dog også blive mindre frihed, fordi der bliver mere demokrati? Blev der mindre frihed i det danske folk, da man ikke længere havde en enevældig konge til at tage hånd om mindretallene? Nej, vel.

Som en tidligere biskop (Ostenfeldt) skrev: At en kirkedag, hvor flertallet er valgt af folkekirkens egne medlemmer, skulde blive en hæmsko for friheden indenfor folkekirken, lyder i mine øren, som man frygtede for at folkefriheden skulle finde sin værste fjende i folketinget.

Det er naturligvis en forudsætning, at der også i en mere demokratisk styret kirke vil være biskopper, der er indviet til den opgave at føre tilsyn med læren i folkekirken - og har ansvaret for, at folkekirken holdes på evangelisk-luthersk grund. Det er også en forudsætning, at den nuværende kirkelige frihedslovgivning ikke indskrænkes.

Churchill sagde engang: Der er altid gode grunde til ingenting at gøre - i særdeleshed til ingenting at gøre selv. Det er min opfattelse, at der er bedre grunde til at gøre noget - nemlig at sørge for, at enevældens styreform af folkekirkens anliggender på landsplan afløses af en mere demokratisk.

Kurt E. Larsen er lektor. ph.d. og medlem af kirkeminister Manu Sareens udvalg for folkekirkens struktur.