Valgønske: En mere politisk kirke, tak!

"Kristentroen har med alt at gøre i et menneskes liv, og derfor også med dets politiske overbevisning. Og hvis en regering eller et bystyre handler åbenlyst imod de kristne grundværdier, så er det kirkens pligt at tale imod det", mener sognepræst Carsten Haugaard Nielsen. Foto: Privatfoto

Jeg vil gerne sige det ligeud, jeg ønsker mig en mere politisk kirke! Mit valgønske til kirken er: Kirke kom ud af busken, vær lidt mere modig og sig din mening, opfordrer sognepræst Carsten Haugaard Nielsen

Jeg var i september på en studietur til Berlin, hvor en gruppe Aarhus-præster fik et indtryk af, hvordan kirken i Berlin arbejder. Her hørte vi blandt andet om kirkens politiske arbejde. Kirken har folk ansat til lobby-arbejde i forhold til politikerne.

LÆS OGSÅ: Hvad mener partierne om kirke-stat-forholdet?

Kirken har også en tradition for at give asyl, for eksempel til udviste asylansøgere. Hvor en udvisning er åbenlyst i strid med, hvad der er retfærdigt, kan kirken påtage sig en asylrolle og gå i dialog med myndighederne om asyl-afgørelsen. Ja, myndighederne forventer nærmest, at kirken på den måde er politikernes vagthund.

Bland jer ikke i politik!
Skal vi lade os inspirere af det i Danmark? Vi har ikke tradition for, at kirken spiller en politisk rolle. Og så snart en biskop eller præst udtaler sig politisk, er der hurtigt én, der er ude med et rap over fingrene: Hold jer til prædikestolen! For nogle måneder tiden udtalte nogle biskopper sig således i forbindelse med, at Venstre ønskede en besparelse på ulandshjælpen. Det lød prompte: Det er politik og ikke noget, en biskop skal sige noget om!

Ja, det er politik. Men er det derfor noget en biskop eller præst - eller andre med en lederrolle i kirken skal holde fingrene fra? Eller skal kirken netop blande sig langt mere end den gør og påtage sig en rolle som politikernes vagthund. Og bide dem i haserne, når de ikke handler retfærdigt? Eller når de træffer afgørelser, der er i strid med et kristent menneskesyn?

Kristendom og politik har intet og alt med hinanden at gøre
Jesus sagde engang: Giv kejserens, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er. Det er blevet tolket, så der skal være vandtætte skodder mellem kristendom og politik. Luther talte om, at der er to regimenter i verden: et åndeligt og et verdsligt. Det er blevet tolket på samme måde.

Det er efter min mening en forkert tolkning! Om præsten D. G. Monrad en af Grundlovens fædre er det blevet sagt, at for ham havde kristendom og politik intet og alt med hinanden at gøre.

Det har intet med hinanden at gøre, forstået på den måde, at man ikke kan tage et bestemt politisk program eller styreform til indtægt for det kristne program eller den kristne styreform. Det har samtidig alt med hinanden at gøre, fordi kristentroen ikke kan dæmmes inde til kun at have med én del af livet at gøre: det åndelige.

LÆS OGSÅ: Vi må indrømme kristendommen en særstilling

Kristentroen har med alt at gøre i et menneskes liv, og derfor også med dets politiske overbevisning. Og hvis en regering eller et bystyre handler åbenlyst imod de kristne grundværdier, så er det kirkens pligt at tale imod det også selv om den bliver beskyldt for at blande sig i politik.

Det er på baggrund af dette sidste, jeg siger: En mere politisk kirke, tak! Ikke en partipolitisk kirke, fri os fra det! Men en mere modig kirke, der tør være ved, at kristentro har med alt at gøre. Og som tør sætte handling bag, når nogle for eksempel rammes af en udvisning, der er åbenlys uretfærdig. Eller når love og bestemmelser svigter de svageste.

Carsten Haugaard Nielsen er sognepræst og skriver kommentaren ved kristendom.dk.